Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Forbrug

Forbrug kaldes også for «konsum» eller «konsumption». I daglig tale er det at forbruge en genstand det samme som at bruge den op. Vi siger f.eks., at råvarer forbruges i en produktionsproces. Denne udtryksmåde er imidlertid noget misvisende. I virkeligheden kan en råvare aldrig fysisk set forsvinde, den kan bare omformes. Når den nye form er nyttig, kaldes den for et produkt eller et gode; når den er unyttig kaldes den for affald og forurening (se Produktion, Økologi, Forurening). I nationaløkonomisk sprogbrug har ordet forbrug en mere speciel betydning. Forbrug er da en bestemt måde at anvende et produkt (en genstand eller en tjeneste) på, nemlig når produktet ikke direkte eller indirekte anvendes i videre bearbejdning eller produktion. Afgrænsningen mellem forbrug og andre anvendelser er ikke knyttet til egenskaber ved produktet i sig selv. Køb af en personbil er forbrug, hvis den skal bruges til privat kørsel af en familie, men investering hvis den skal anvendes til hyrevognskørsel.

Privat forbrug 51,3
Offentlig forbrug 24,6
Bruttoinvesteringer (offentlig + privat) 22,8
Lagerforøgelser 1,2
I alt 100
Indenlandsk brug af varer og tjenester i Danmark 1998. Procentmæssig fordeling. (Danmarks Statistik)

Forbrug kan være offentligt eller privat. Offentligt forbrug betales af stat eller kommune direkte, (men indirekte af forbrugerne gennem skatter og afgifter). Privat forbrug købes og betales direkte af de private forbrugere.

Offentlig forbrug

Statens og kommunernes udgifter kan inddeles i overføringer, forbrug og investeringer. Overføringer (overførselsindkomster) er udbetalinger til private uden genydelse (pensioner, bistand, subsidier og anden støtte), og udgør den største udgiftspost på de offentlige budgetter. De offentlige udgifter til nybyggeri og nyanlæg af veje o.l. (ikke militære anlæg) er investeringer. Køb af varer og tjenester i øvrigt - herunder løn til offentlige ansatte - regnes som offentligt forbrug.

 

Område

1986

1998

mia. kr % mia. kr %
Forsvar 13,2 3,5 19,1 2,9
Offentlig orden og sikkerhed 7,3 1,9 11,0 1,7
Undervisning 43,8 11,7 88,5 13,6
- Folkeskole og lignende 20,9 5,6 37,8 5,8
- Ungdomsuddannelser 8,8 2,4 19,2 2,9
- Højere og videregående uddannelse 8,3 2,2 16,8 2,6
- Voksen- og efteruddannelse 4,4 1,2 11,8 1,8
Sundhedsvæsen 34,3 9,2 60,0 9,2
Social tryghed og velfærd 136,6 36,6 278,8 42,7
- Sikringsydelser 97,7 26,1 197,8 30,3
- Velfærdsforanstaltninger 33,9 9,1 71,2 10,9
Boligforhold mv. 4,5 1,2 9,8 1,5
Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester

9,4

2,5

17,7

2,7

Samfærdsel og kommunikation 13,1 3,5 24,8 3,8
- Veje og transport 5,7 1,5 15,2 2,3
- Kollektiv transport 7,1 1,9 9,2 1,4
Offentlige udgifter ialt 373,7 100 652,7 100
Offentlige udgifter fordelt på hovedområder i 1986 og 1998. Procenttallene er andelen af de samlede offentlige udgifter. De summerer ikke op til 100, da enkelte overordnede poster mangler. De vigtigste forandringer er de stigende udgifter indenfor undervisning og socialsektor samt omfordelingen fra kollektiv transport til vejbyggeri. (Danmarks Statistik)

Offentlig forbrug bliver også kaldet fællesforbrug, eller udgifter til fællesgoder. I dette udtryk ligger det, at statslige og kommunale udgifter går til formål, som for det første er gode, og for det andet er fælles i den forstand, at alle har nytte af dem. Højt offentlig forbrug er derfor blevet betragtet som et middel til at opnå indtægtsudjævning.

Indenfor økonomisk teori bruges begrebet fællesgode om varer eller tjenester, som pga. deres natur rent teknisk set ikke kan deles op og deles ud til den enkelte, og som derfor ikke egner sig til at blive omsat ved køb og salg på et marked. Forsvaret er i denne tekniske forstand et fællesgode, men også et eksempel på at noget som er fælles, ikke af alle opfattes som et gode. Andre offentlige tjenester som i nogen udstrækning er fælles for store grupper er retsvæsenet, administrationen og veje. Men både retsvæsen og offentlig administration er til større nytte for nogle befolkningsgrupper end for andre. En motorvej kan i princippet benyttes gratis af alle, men i virkeligheden må man være bilist for at have direkte glæde af den.

Offentlige tjenester som undervisning og sundhedsvæsen kunne teknisk betragtet lige så godt sælges som almindelige varermarkedet. I mange lande er disse institutioner da også helt eller delvist privatejet. Begrundelsen for offentlig drift er, at den enkeltes indtægt ikke skal bestemme adgangen til undervisning og sundhedsforsorg. Disse skal betales efter evne (skat) og tildeles efter behov. Men undersøgelser har vist, at rige benytter disse offentlige tjenester mere end grupper med lav indtægt, selv om tjenesterne er gratis. F.eks. er andelen af unge fra arbejderfamilier på universiteterne stadig meget lavt. Den offentlige overtagelse af en række områder er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre en mere lige fordeling af forbruget, men den offentlige drift kan selvsagt være en nødvendig betingelse for udjævning.

Privat forbrug

Varer og tjenester, undtaget boliger, henregnes til privat forbrug, hvis de bliver anskaffet og betalt af en privat husholdning eller enkeltperson. Varige genstande som biler, husholdningsmaskiner og møbler regnes som forbrugt, det år de bliver anskaffet. Produktionen og bearbejdningen af varer i hjemmene regnes for det meste ikke ind i officielle definitioner på privat forbrug. Dette er vigtigt at tage i betragtning, hvis man skal sammenligne det private forbrug i højt industrialiserede lande med forbruget i lande, der i højere grad er præget af naturaliehusholdning.

  Gennemsnit Enlige
u. børn
Enlige
m. børn
Par
u. børn
Par
m. børn
Samlet husstandsindkomst 357.853 188.891 262.373 408.885 529.419
Indkomstskatter mv. 112.573 57.625 68.442 129.365 170.014
Beløb til rådighed 220.188 123.049 179.768 254.894 307.704
Nettoopsparing 14.382 - 1.757 - 15.546 27.830 16.911
Indirekte tilskud fra det off. 34.056 14.778 73.590 16.494 80.448
Moms 27.128 15.482 25.268 29.238 41.121
Punktafgifter 18.817 9.116 10.871 24.127 26.835
Forbrug i alt 200.178 121.305 188.558 220.725 282.804
Fødevarer 23.725 12.686 25.181 25.152 36.974
Drikkevarer og tobak 11.221 6.993 10.127 13.157 13.897
Beklædning og fodtøj mv. 11.263 6.205 14.294 10.626 18.867
Boligbenyttelse 43.519 32.924 43.613 47.788 51.815
Elektricitet og brændsel 13.226 9.333 11.522 14.474 16.739
Boligudstyr o.lign. 12.437 6.952 10.942 14.017 19.219
Medicin og lægeudgifter 4.583 2.647 4.267 6.406 4.873
Anskaffelse af transportmidler 12.453 4.386 3.285 18.064 19.041
Anden transport og komm. 21.598 11.897 14.513 24.173 31.256
Underholdning, rejser o.lign. 22.118 14.347 25.756 23.033 29.863
Andre varer og tjenester 24.034 12.933 25.057 23.835 40.261
Forbrug pr. husstand 1996 (Kr) opdelt på 4 husstandstyper. (Danmarks Statistik)

Privat forbrug i økonomisk teori

Marxistisk økonomisk teori har ikke interesseret sig særlig meget for at forklare forbruget og dets sammensætning. Marx skelner mellem nødvendigt forbrug, som er lig med arbejderklassens forbrug, og luksusforbrug, som er lig med borgerskabets personlige forbrug. Det nødvendige forbrug er de «livsfornødenheder» som er nødvendige for at arbejderklassen skal kunne leve, være arbejdsdygtige og reproducere sig.

Det samlede private forbrug er en af fire hovedbestanddele i den samlede efterspørgsel efter et lands produktion. De andre tre er offentligt forbrug af varer og tjenester, private investeringer og eksport. Sammenhængen mellem privat forbrugsefterspørgsel og privat disponibel indtægt kaldes makro-konsumfunktionen. Den udgør et centralt element i analyser af uligevægt og arbejdsløshed under kapitalismen, og leder til teorier som er beslægtet med Marx' teori om underforbrug. (Se Kalecki, Keynes, Konjunkturer, Krise.)

Indkomstkategori Under 100.000 kr. 100.000 - 199.999 200.000 - 299.999 300.000 - 399.999 400.000 - 499.999 500.000 kr. og derover
Til rådighed til forbrug 80.635 kr 116.441 kr 164.265 kr 204.454 kr 240.818 kr 317.557 kr
Fødevarer 12,3 12,6 11,8 12,2 11,9 11,4
Drikkevarer og tobak 6,2 6,3 5,8 6,0 5,5 5,1
Beklædning og fodtøj mv. 7,4 5,0 5,1 5,2 5,1 6,3
Boligbenyttelse 22,4 28,6 23,8 21,1 19,6 19,2
Elektricitet og brændsel 6,2 8,8 7,1 6,3 6,2 5,8
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 3,8 4,8 6,2 5,7 6,8 6,9
Medicin og lægeudgifter 1,3 2,4 3,0 2,4 2,3 2,0
Anskaffelse af transportmidler 1,4 2,5 4,9 6,8 7,6 7,7
Anden transport og kommunikation 9,4 8,3 10,1 11,3 11,7 11,6
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 16,6 11,5 10,9 11,0 10,2 11,0
Andre varer og tjenester 13,0 9,2 11,4 11,9 13,1 12,9
Ialt 100 100 100 100 100 100
Nettoformue ultimo 1996 (ifht. forbrug) -5,2 158,7 143,4 120,7 101,8 115,4
Produktions- og importskatter ialt (ifht. forbrug) 18,9 21,3 23,7 24,7 26,1 25,6
Indirekte tilskud fra det offentlige ialt (ifht. forbrug) 35,5 18,4 16,7 15,4 18,0 15,9
- Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 0,5 1,7 3,1 3,7 6,4 5,3
- Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 25,5 6,3 6,2 7,6 6,8 8,0
- Indirekte tilskud vedrørende sundhed 9,5 10,4 7,4 4,1 4,8 2,5
Privatforbrug blandt 6 indkomstkategorier i 1996 (i % af forbruget angivet foroven). Endvidere kategoriernes nettoformue, produktions- og importskatternes andel af deres forbrug samt kategoriens forbrug af offentlige ydelser. Højindkomstgrupperne er specielt dygtige til at skaffe sig indirekte offentlige ydelser via børnepasning og uddannelse. (Danmarks Statistik)

Efterspørgselsteori er analyser af hvad der påvirker sammensætningen af det private forbrug. Traditionel efterspørgselsanalyse bygger på nytteteorien (valghandlingsteori). Forbrugeren forudsættes at være et rationelt individ, som giver størst nytte indenfor en ramme bestemt af indtægten og markedspriserne. Hensynet til andre - især andre medlemmer af samme husholdning - kan drages ind i analysen, men det gøres sjældent. I den nyere teori er tiden draget ind i analysen; tid er et knapt gode og sætter skranker for, hvad vi kan forbruge, på samme måde som disponibel indtægt sætter skranker for, hvad vi kan købe. Læg mærke til at der her skelnes mellem køb og forbrug. I disse teorier har man også forsøgt at indarbejde den produktion, som foregår i husholdningen.

Nytteteorien er blevet stærkt kritiseret - især af marxister. Nytteteorien er blevet brugt til at «bevise», at forbrugeren har den endelige afgørelse af hvad der bliver produceret og solgt i en markedsøkonomi (såkaldt konsumentsuverænitet), og er i denne sammenhæng i sagens natur et simpelt forsvar for kapitalismen. Men nytteteorien kan også bruges til at vise, at fri konkurrence ikke er rationel. (Se Spilteori, Velfærd.)

Indenfor empirisk efterspørgselsanalyse er det sammenhængen mellem disponibel indtægt og forbrugets sammensætning, der er bedst belyst. Alle undersøgelser påviser, at fødevarerne udgør en stadig mindre andel af det samlede forbrug, når indtægten stiger (se tabel ovenfor). Denne sammenhæng kaldes også Engels' lov. Det foretages endvidere mange analyser for at bestemme sammenhængen mellem prisændringer og ændringer i sammensætningen af forbruget. I forbindelse med forbrugerundersøgelser analyseres der, hvordan forbruget varierer med husholdningens størrelse og sammensætning. Disse forskellige sammenhænge udtrykkes ofte ved efterspørgselselasticiteter: en vares indtægtselasticitet udtrykker f.eks. hvor meget efterspørgslen efter varen procentvis ændrer sig, når indtægten stiger med 1 procent.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 15/12 2010

Læst af: 73.115