Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Forbrug

Forbrug kaldes også for «konsum» eller «konsumption». I daglig tale er det at forbruge en genstand det samme som at bruge den op. Vi siger f.eks., at råvarer forbruges i en produktionsproces. Denne udtryksmåde er imidlertid noget misvisende. I virkeligheden kan en råvare aldrig fysisk set forsvinde, den kan bare omformes. Når den nye form er nyttig, kaldes den for et produkt eller et gode; når den er unyttig kaldes den for affald og forurening (se Produktion, Økologi, Forurening). I nationaløkonomisk sprogbrug har ordet forbrug en mere speciel betydning. Forbrug er da en bestemt måde at anvende et produkt (en genstand eller en tjeneste) på, nemlig når produktet ikke direkte eller indirekte anvendes i videre bearbejdning eller produktion. Afgrænsningen mellem forbrug og andre anvendelser er ikke knyttet til egenskaber ved produktet i sig selv. Køb af en personbil er forbrug, hvis den skal bruges til privat kørsel af en familie, men investering hvis den skal anvendes til hyrevognskørsel.

Forbrug kan være offentligt eller privat. Offentligt forbrug betales af stat eller kommune direkte, (men indirekte af forbrugerne gennem skatter og afgifter). Privat forbrug købes og betales direkte af de private forbrugere.

Offentlig forbrug

Statens og kommunernes udgifter kan inddeles i overføringer, forbrug og investeringer. Overføringer (overførselsindkomster) er udbetalinger til private uden genydelse (pensioner, bistand, subsidier og anden støtte), og udgør den største udgiftspost på de offentlige budgetter. De offentlige udgifter til nybyggeri og nyanlæg af veje o.l. (ikke militære anlæg) er investeringer. Køb af varer og tjenester i øvrigt - herunder løn til offentlige ansatte - regnes som offentligt forbrug.

Område	1986		1998
	mia. kr	%	mia. kr	%
Forsvar	13,2	3,5	19,1	2,9
Offentlig orden og sikkerhed	7,3	1,9	11,0	1,7
Undervisning	43,8	11,7	88,5	13,6
- Folkeskole og lignende	20,9	5,6	37,8	5,8
- Ungdomsuddannelser	8,8	2,4	19,2	2,9
- Højere og videregående uddannelse	8,3	2,2	16,8	2,6
- Voksen- og efteruddannelse	4,4	1,2	11,8	1,8
Sundhedsvæsen	34,3	9,2	60,0	9,2
Social tryghed og velfærd	136,6	36,6	278,8	42,7
- Sikringsydelser	97,7	26,1	197,8	30,3
- Velfærdsforanstaltninger	33,9	9,1	71,2	10,9
Boligforhold mv.	4,5	1,2	9,8	1,5
Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester	9,4	2,5	17,7	2,7
Samfærdsel og kommunikation	13,1	3,5	24,8	3,8
- Veje og transport	5,7	1,5	15,2	2,3
- Kollektiv transport	7,1	1,9	9,2	1,4
Offentlige udgifter ialt	373,7	100	652,7	100
Offentlige udgifter fordelt på hovedområder i 1986 og 1998. Procenttallene er andelen af de samlede offentlige udgifter. De summerer ikke op til 100, da enkelte overordnede poster mangler. De vigtigste forandringer er de stigende udgifter indenfor undervisning og socialsektor samt omfordelingen fra kollektiv transport til vejbyggeri. (Danmarks Statistik)

Offentlig forbrug bliver også kaldet fællesforbrug, eller udgifter til fællesgoder. I dette udtryk ligger det, at statslige og kommunale udgifter går til formål, som for det første er gode, og for det andet er fælles i den forstand, at alle har nytte af dem. Højt offentlig forbrug er derfor blevet betragtet som et middel til at opnå indtægtsudjævning.

Indenfor økonomisk teori bruges begrebet fællesgode om varer eller tjenester, som pga. deres natur rent teknisk set ikke kan deles op og deles ud til den enkelte, og som derfor ikke egner sig til at blive omsat ved køb og salg på et marked. Forsvaret er i denne tekniske forstand et fællesgode, men også et eksempel på at noget som er fælles, ikke af alle opfattes som et gode. Andre offentlige tjenester som i nogen udstrækning er fælles for store grupper er retsvæsenet, administrationen og veje. Men både retsvæsen og offentlig administration er til større nytte for nogle befolkningsgrupper end for andre. En motorvej kan i princippet benyttes gratis af alle, men i virkeligheden må man være bilist for at have direkte glæde af den.

Offentlige tjenester som undervisning og sundhedsvæsen kunne teknisk betragtet lige så godt sælges som almindelige varer på markedet. I mange lande er disse institutioner da også helt eller delvist privatejet. Begrundelsen for offentlig drift er, at den enkeltes indtægt ikke skal bestemme adgangen til undervisning og sundhedsforsorg. Disse skal betales efter evne (skat) og tildeles efter behov. Men undersøgelser har vist, at rige benytter disse offentlige tjenester mere end grupper med lav indtægt, selv om tjenesterne er gratis. F.eks. er andelen af unge fra arbejderfamilier på universiteterne stadig meget lavt. Den offentlige overtagelse af en række områder er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre en mere lige fordeling af forbruget, men den offentlige drift kan selvsagt være en nødvendig betingelse for udjævning.

Privat forbrug

Varer og tjenester, undtaget boliger, henregnes til privat forbrug, hvis de bliver anskaffet og betalt af en privat husholdning eller enkeltperson. Varige genstande som biler, husholdningsmaskiner og møbler regnes som forbrugt, det år de bliver anskaffet. Produktionen og bearbejdningen af varer i hjemmene regnes for det meste ikke ind i officielle definitioner på privat forbrug. Dette er vigtigt at tage i betragtning, hvis man skal sammenligne det private forbrug i højt industrialiserede lande med forbruget i lande, der i højere grad er præget af naturaliehusholdning.

	Gennemsnit	Enlige u. børn	Enlige m. børn	Par u. børn	Par m. børn
Samlet husstandsindkomst	357.853	188.891	262.373	408.885	529.419
Indkomstskatter mv.	112.573	57.625	68.442	129.365	170.014
Beløb til rådighed	220.188	123.049	179.768	254.894	307.704
Nettoopsparing	14.382	- 1.757	- 15.546	27.830	16.911
Indirekte tilskud fra det off.	34.056	14.778	73.590	16.494	80.448
Moms	27.128	15.482	25.268	29.238	41.121
Punktafgifter	18.817	9.116	10.871	24.127	26.835
Forbrug i alt	200.178	121.305	188.558	220.725	282.804
Fødevarer	23.725	12.686	25.181	25.152	36.974
Drikkevarer og tobak	11.221	6.993	10.127	13.157	13.897
Beklædning og fodtøj mv.	11.263	6.205	14.294	10.626	18.867
Boligbenyttelse	43.519	32.924	43.613	47.788	51.815
Elektricitet og brændsel	13.226	9.333	11.522	14.474	16.739
Boligudstyr o.lign.	12.437	6.952	10.942	14.017	19.219
Medicin og lægeudgifter	4.583	2.647	4.267	6.406	4.873
Anskaffelse af transportmidler	12.453	4.386	3.285	18.064	19.041
Anden transport og komm.	21.598	11.897	14.513	24.173	31.256
Underholdning, rejser o.lign.	22.118	14.347	25.756	23.033	29.863
Andre varer og tjenester	24.034	12.933	25.057	23.835	40.261
Forbrug pr. husstand 1996 (Kr) opdelt på 4 husstandstyper. (Danmarks Statistik)

Privat forbrug i økonomisk teori

Marxistisk økonomisk teori har ikke interesseret sig særlig meget for at forklare forbruget og dets sammensætning. Marx skelner mellem nødvendigt forbrug, som er lig med arbejderklassens forbrug, og luksusforbrug, som er lig med borgerskabets personlige forbrug. Det nødvendige forbrug er de «livsfornødenheder» som er nødvendige for at arbejderklassen skal kunne leve, være arbejdsdygtige og reproducere sig.

Det samlede private forbrug er en af fire hovedbestanddele i den samlede efterspørgsel efter et lands produktion. De andre tre er offentligt forbrug af varer og tjenester, private investeringer og eksport. Sammenhængen mellem privat forbrugsefterspørgsel og privat disponibel indtægt kaldes makro-konsumfunktionen. Den udgør et centralt element i analyser af uligevægt og arbejdsløshed under kapitalismen, og leder til teorier som er beslægtet med Marx' teori om underforbrug. (Se Kalecki, Keynes, Konjunkturer, Krise.)

Indkomstkategori	Under 100.000 kr.	100.000 - 199.999	200.000 - 299.999	300.000 - 399.999	400.000 - 499.999	500.000 kr. og derover
Til rådighed til forbrug	80.635 kr	116.441 kr	164.265 kr	204.454 kr	240.818 kr	317.557 kr
Fødevarer	12,3	12,6	11,8	12,2	11,9	11,4
Drikkevarer og tobak	6,2	6,3	5,8	6,0	5,5	5,1
Beklædning og fodtøj mv.	7,4	5,0	5,1	5,2	5,1	6,3
Boligbenyttelse	22,4	28,6	23,8	21,1	19,6	19,2
Elektricitet og brændsel	6,2	8,8	7,1	6,3	6,2	5,8
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.	3,8	4,8	6,2	5,7	6,8	6,9
Medicin og lægeudgifter	1,3	2,4	3,0	2,4	2,3	2,0
Anskaffelse af transportmidler	1,4	2,5	4,9	6,8	7,6	7,7
Anden transport og kommunikation	9,4	8,3	10,1	11,3	11,7	11,6
Fritidsudstyr, underholdning og rejser	16,6	11,5	10,9	11,0	10,2	11,0
Andre varer og tjenester	13,0	9,2	11,4	11,9	13,1	12,9
Ialt	100	100	100	100	100	100
Nettoformue ultimo 1996 (ifht. forbrug)	-5,2	158,7	143,4	120,7	101,8	115,4
Produktions- og importskatter ialt (ifht. forbrug)	18,9	21,3	23,7	24,7	26,1	25,6
Indirekte tilskud fra det offentlige ialt (ifht. forbrug)	35,5	18,4	16,7	15,4	18,0	15,9
- Indirekte tilskud vedrørende børnepasning	0,5	1,7	3,1	3,7	6,4	5,3
- Indirekte tilskud vedrørende uddannelse	25,5	6,3	6,2	7,6	6,8	8,0
- Indirekte tilskud vedrørende sundhed	9,5	10,4	7,4	4,1	4,8	2,5
Privatforbrug blandt 6 indkomstkategorier i 1996 (i % af forbruget angivet foroven). Endvidere kategoriernes nettoformue, produktions- og importskatternes andel af deres forbrug samt kategoriens forbrug af offentlige ydelser. Højindkomstgrupperne er specielt dygtige til at skaffe sig indirekte offentlige ydelser via børnepasning og uddannelse. (Danmarks Statistik)

Efterspørgselsteori er analyser af hvad der påvirker sammensætningen af det private forbrug. Traditionel efterspørgselsanalyse bygger på nytteteorien (valghandlingsteori). Forbrugeren forudsættes at være et rationelt individ, som giver størst nytte indenfor en ramme bestemt af indtægten og markedspriserne. Hensynet til andre - især andre medlemmer af samme husholdning - kan drages ind i analysen, men det gøres sjældent. I den nyere teori er tiden draget ind i analysen; tid er et knapt gode og sætter skranker for, hvad vi kan forbruge, på samme måde som disponibel indtægt sætter skranker for, hvad vi kan købe. Læg mærke til at der her skelnes mellem køb og forbrug. I disse teorier har man også forsøgt at indarbejde den produktion, som foregår i husholdningen.

Nytteteorien er blevet stærkt kritiseret - især af marxister. Nytteteorien er blevet brugt til at «bevise», at forbrugeren har den endelige afgørelse af hvad der bliver produceret og solgt i en markedsøkonomi (såkaldt konsumentsuverænitet), og er i denne sammenhæng i sagens natur et simpelt forsvar for kapitalismen. Men nytteteorien kan også bruges til at vise, at fri konkurrence ikke er rationel. (Se Spilteori, Velfærd.)

Indenfor empirisk efterspørgselsanalyse er det sammenhængen mellem disponibel indtægt og forbrugets sammensætning, der er bedst belyst. Alle undersøgelser påviser, at fødevarerne udgør en stadig mindre andel af det samlede forbrug, når indtægten stiger (se tabel ovenfor). Denne sammenhæng kaldes også Engels' lov. Det foretages endvidere mange analyser for at bestemme sammenhængen mellem prisændringer og ændringer i sammensætningen af forbruget. I forbindelse med forbrugerundersøgelser analyseres der, hvordan forbruget varierer med husholdningens størrelse og sammensætning. Disse forskellige sammenhænge udtrykkes ofte ved efterspørgselselasticiteter: en vares indtægtselasticitet udtrykker f.eks. hvor meget efterspørgslen efter varen procentvis ændrer sig, når indtægten stiger med 1 procent.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 15/12 2010

Læst af: 73.031