 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Centrum-periferi
Centrum-periferi er begrebspar for at skelne mellem delene af et samfund, nemlig mellem dets centrale og ydre dele. Begrebspar med et lignende betydning er moderland-koloni, metropol-satelit og hovedstad-provins.
Centrum-periferi er et geografiske begreb, der bygger på et geometrisk billede: Centrum er det punkt i cirkelen, som har den korteste afstand til alle andre punkter. Centrum-periferi er interessant som samfundsmæssigt begreb, fordi den geografiske opdeling ofte er sammenfaldende med forskelle i kulturformer, politisk herredømme og økonomiske processer.
Periferien eller udkanten eksisterer alene i relation til et centrum. Udkanten er altså ingen bestemt plads, men er kendetegnet ved et vist forhold til andre dele af et mere omfattende samfund - f.eks. en nation eller et imperium. At være udkant indebærer at være underlegen i denne relation. Oftest vil denne position befinde sig langt nede på et pyramideformet net af byer, og som regel vil næringsgrundlaget være råvareproduktion til eksport. Periferien får relativt mindst ud af partnerskabet med centrum. Mekanismerne bag denne ulige fordeling er ofte skjulte. Mønstret bevares således eller genskabes i nye former som f.eks. nykolonialisme.
De historiske årsager til uligheden mellem forskellige geografiske dele af et samfund kan være uens naturgrundlag, uens teknologisk niveau og uens samfundsorganisation. Også gamle former for herredømme gennem militær erobring og feudalsystemet kan danne grundlag for ulighed.
De indre relationer er efterhånden blevet mindre betydningsfulde: Japan er f.eks. ikke blevet rigt pga. sine råvareressourcer. Koblingerne mellem samfundene er blevet vigtigere. De er blevet mere afhængige af hinanden gennem arbejdsdeling og varebytte, og kan lettere påvirke hinanden gennem effektiv kommunikation. Folk kan lettere flytte, og offentlige organer og private selskaber - især de multinationale - arbejder på tværs af de geografiske grænser. Når disse koblinger bidrager til at vedligeholde eller øge uligheden, kan vi tale om et centrum-periferi-mønster.
Centrum-periferi-mønstret findes både i verdenssamfundet, indenfor nationer og på lavere niveau, som indenfor kommuner. Tokyo, New York og Frankfurt spiller rollen som centre, mens Malaysia, Peru og Polen er udkanten. Men indenfor udkantsområdet findes atter centre, som er overlegne i relation til «deres» udkant.
Indenfor nationer kan man i ekstreme tilfælde tale om «indre kolonialisme»: Korsika i relation til Frankrig, Euskal Herria i relation til Spanien. Militær undertrykkelse og minimale rettigheder indenfor et effektivt politisk apparat vil afgrænse udkanten i en sådan relation.
Centrum-periferi billedet passer dårligt på det danske samfund. Her er de geografiske modsætninger efterhånden små, uligheden lille og reduceres til stadighed. Det har over de seneste 50 år bl.a. afspejlet sig i industrialisering af områder, hvor landbruget tidligere var enerådende.
Alligevel har det politisk-administrative apparat et stærkt centrumspræg. Bortset fra de repræsentative organer er udkanten dårligt «repræsenteret». Det gælder udredningsudvalg, departementer og andre vigtige nationale organer. De fleste højesteretsadvokater har deres kontor i København, og de fleste større koncerner har deres hovedkontor der.
Stiliseret aftegner der sig følgende billede af forholdet mellem centrum og periferi:
- Den «rene periferi» har høje transportomkostninger og er isoleret fra andre periferiområder. Periferien lever af råvareproduktion, eksporterer arbejdskraft og importerer teknologi og færdigvarer. Periferien konsumerer budskaber udefra og accepterer andres sprog. Samtidig er periferien politisk dårligt repræsenteret.
- Det «rene centrum» er tilkoblet alle kommunikationsnet og er et mødested. Centret lever af tjenesteydelser, informationsbehandling og styring. Det importerer råvarer og arbejdskraft. Centret producerer og spreder budskaber. Der findes en koncentration af eliter, og der er let adgang til magtpositioner.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 44.458