Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Teknologi

Begrebet teknologi er forholdsvist nyt i daglig tale. Ofte tales der om «ny» teknologi. Men hvad med den teknologi, der ikke er ny? Hvad omfatter den? Ja, den må omfatte den store mangfoldighed af andre og kendte teknologier, der jo også har været nye engang.

Der er i de senere år fremkommet en mængde sproglige sammenhænge, hvor teknologibegrebet anvendes, f.eks. teknologipolitik, teknologivurdering og teknologiaftaler. Eller begrebet er blevet anvendt som tillægsord, f.eks. teknologisk arbejdsløshed og teknologisk afhængighed. Endelig er der herhjemme oprettet forskellige institutioner med betegnelsen teknologi, f.eks. Teknologinævnet (under Folketinget).

Alle disse særlige betegnelser antyder en stigende opmærksomhed omkring konsekvenserne for samfundsudviklingen af den teknologiske udvikling. Lige så vigtig er dog at betragte den omvendte sammenhæng, nemlig konsekvenserne for teknologiudviklingen af den samfundsmæssige udvikling.

Det er under alle omstændigheder nødvendigt at finde frem til en nogenlunde entydig bestemmelse af, hvad selve teknologibegrebet omfatter. Selvom den væsentligste del af uenighederne om teknologiens betydning for samfundsudviklingen har med interessemodsætninger at gøre, så kan en del af uenigheden tilskrives uklarheden om, hvad teknologi er for en «størrelse». Teknologidebatten vil vinde betydeligt ved, at man kan blive enige om, hvad man begrebsmæssigt er uenige om.

En udbredt definition af teknologi er, at «teknologi er læren om de tekniske videnskaber». Denne definition minder lidt om den amerikanske brug af ordet «technology», som i vidt omfang bruges i betydningen «viden om brugen af teknik». En lignende definition benyttes i megen nyere økonomisk litteratur, hvor teknologi indgår som en produktionsfaktor på linie med maskiner, bygninger, arbejdskraft og jord.

Disse definitioner er dog utilstrækkelige til vores formål. For det første er de ikke i overensstemmelse med nyere sprogbrug. F.eks. er en teknologiaftale ikke en aftale om «læren om en teknisk videnskab»; en teknologiaftale er en aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om betingelserne for, hvordan ny teknologi skal indføres på en arbejdsplads.

For det andet, og mere væsentligt, så er definitionerne uanvendelige, når hensigten er at prøve at begribe teknologiens samfundsmæssige sammenhænge; hvad enten vi er ude på at forstå betingelserne for eller konsekvenserne af samfundets teknologiudvikling.

Definition af teknologi

Det får ingen umiddelbare konsekvenser for samfundet at nogen har en viden om, hvordan man kan lave sandaler eller kan bygge et atomkraftværk. Samfundet påvirkes heller ikke synderligt ved at nogen blot anskaffer sig en sandalfremstillingsmaskine eller bygger et atomkraftværk. Det er først, når der organiseres en arbejdsstyrke til at anvende maskinerne, at der bliver tale om en omdannelse af råvarer til produkter, af læder til sandaler eller uran til elektricitet. Det er i virkeligheden kun såfremt disse produkter bliver fremstillet og taget i brug, at teknologien vil påvirke samfundet.

Teknologibegrebet skal således kunne omfatte både teknologiens tilblivelse og dens anvendelse. F.eks. skal begrebet kunne anvendes til at analysere, hvordan atomkraftværket bliver til, og hvad der sker under atomkraftværkets drift. Begrebet skal således kunne rumme et utal af handlinger, processer og tilstandsændringer.

For at få hold på disse ændringer må vi dels kunne beskrive nogle øjeblikstilstande, dels kunne analysere overgangen fra en tilstand til en anden. Til det formål må der anlægges to grundlæggende betragtninger: En struktur-betragtning, der sætter os i stand til at beskrive og analysere relativt stabile forhold, og en proces-betragtning, der gør det muligt at analysere bevægelse og forandring.

Strukturbetragtningen fokuserer på, hvilke bestanddele teknologien består af, og hvordan disse dele indbyrdes er sammensat eller struktureret. Det må beskrives, hvilke forskellige slags maskiner, materialer og arbejdskraft der bruges, hvilke typer af viden der indgår, hvilke forskellige organisationsformer der anvendes, og hvilke produkter der fremstilles.

Procesbetragtningen handler om at klarlægge, hvilke forskellige tilstandsændringer (processer) der indgår i den beskrevne struktur under teknologiens drift. Det må beskrives, hvad der sker med maskinerne, materialerne, arbejdskraften, vidensdelen og arbejdsorganisationen.

Vores helhedsorienterede definition af teknologibegrebet går ud på at dele teknologien op i fire hovedbestanddele. Her ud fra bestemmes teknologiens struktur. Disse bestanddele, som tilsammen udgør kernen i vores teknologibegreb, er: Teknik, viden, organisation og produkt. Kort formuleret definerer vi teknologi således:

Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt.

Læg mærke til, at vi ikke kun henviser til de materielle livsbetingelser, altså til frembringelsen af håndgribelige ting. Teknologibegrebet kan også omfatte ikke-materielle livsbetingelser. Hensigten er at indbefatte en række uhåndgribelige produkter i teknologibegrebet, som f.eks. serviceydelser, administration eller rekreation.

I Figur 1 har vi vist teknologibegrebet som sammensat af brikker i et puslespil for at antyde, at de forskellige dele hænger uadskilleligt sammen.

Fig.1 Teknologiens fire bestanddele.

I det følgende går vi et skridt videre med teknologidefinitionen og fortsætter med at underopdele teknologibegrebet, nu hvad de enkelte bestanddele angår. Samtidig tilføres definitionen en procesbetragtning.

Teknik

Den mest håndgribelige bestanddel af teknologien er indeholdt i begrebet teknik. Dette omfatter de fysiske hjælpemidler, som teknologien består af, d.v.s. værktøj og maskiner af enhver art. Disse sammenfatter vi under betegnelsen arbejdsmidler. Undertiden betegnes disse også «hard-ware».

Men teknik-begrebet forstået ud fra en procesbetragtning, som teknisk proces, fordrer at vi også indbefatter de materialer af enhver art, der indgår i processen. Både de materialer som i større eller mindre grad bearbejdes i processen, d.v.s. råvarer eller halvfabrikata, og de materialer som forbruges i processen, f.eks. fyringskul eller katalysatorer. Alle sådanne input betegner vi arbejdsgenstande.

Endelig må enhver teknisk proces igangsættes, og som oftest også holdes i gang, under medvirken og brug af menneskelig fysisk arbejdskraft.

Vi definerer altså også den menneskelige arbejdskraft ind i teknikbegrebet. Ud fra en strukturbetragtning kan dette virke overflødigt, men procesbetragtningen gør det nødvendigt: Den tekniske proces vil være uforklarlig, hvis den ikke samtidig opfattes som en menneskelig arbejdsproces. Såfremt der ikke indgår menneskelig arbejdskraft, er der tale om en ren naturproces, som f.eks. når et nedfaldent æble begynder at gære.

Teknik defineres som sammenføjningen af arbejdsmidler, arbejdsgenstande og arbejdskraft i arbejdsprocessen.

 

Viden

Som allerede nævnt indgår menneskets viden om teknikkens anvendelse i teknologien. Denne kunne også kaldes for den psykiske arbejdskraft. I moderne jargon tales ofte om «soft-ware».

Strukturelt underopdeler vi også denne bestanddel. En meget væsentlig del består af de erfaringer, som gradvist opsamles i tilknytning til selve arbejdsprocessen. Mennesket prøver sig frem og bliver mere behændig til at håndtere arbejdsmidler og arbejdsgenstande. Samtidig huskes hvordan processen gennemføres mest hensigtsmæssigt. Denne overvejende konkret empirisk baserede viden betegner vi kunnen. Man taler også om «know-how» i den forbindelse.

Imidlertid er der efterhånden sket en større og større adskillelse mellem det man kalder for håndens og åndens arbejde. Dette betyder at der finder en teknologisk videndannelse sted udenfor selve arbejdsprocessen, først og fremmest baseret på videnskabelig forskning. Vi kalder denne type viden for teoretisk indsigt. Ind imellem ser man denne omtalt som «know-why». Denne indarbejdes siden hen i arbejdsprocessen enten direkte, som personbåren indsigt, eller indirekte og indbygget i arbejdsmidlerne, f.eks. i automatiserede styresystemer eller i såkaldte ekspertsystemer.

Naturligvis findes der mange mellemformer mellem kunnen og indsigt, mellem praksis og teori. Eksempelvis findes et begreb som «tavs viden», som ikke direkte hidrører fra erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser eller videnskabelig søgen. Dette aspekt har snarere med kreativitet at gøre. Denne form for viden kan betegnes intuition.

De processer, der er indeholdt i vidensbestanddelen, kan sammenfattes som søge- og læreprocesser.

Viden defineres som sammenføjningen af kunnen, indsigt og intuition i arbejdsprocessen.

 

Organisation

Teknologibegrebet er nu defineret til at indeholde bestanddelene teknik og viden. Men vi mangler at gøre rede for hvad det er, der sammenføjer disse bestanddele og de nævnte processer.

Vi har valgt fællesbetegnelsen organisation for denne sammenføjende bestanddel af teknologien. Hermed forstås først og fremmest arbejdsprocessens organisering. Hos mange teknologiteoretikere er denne del indbefattet i «soft-ware» begrebet. Da vi mener, at viden og organisation er to kvalitativt forskellige bestanddele, kunne det være fristende at kalde organisationsdelen for «org-ware» for at markere denne forskel.

Det væsentligste strukturelle indhold i denne bestanddel rummes i begrebet arbejdsdeling, altså arbejdsprocessens opsplitning i forskellige delprocesser. Nogle udføres samtidigt og relativt uafhængige af hinanden i en såkaldt horisontal arbejdsdeling. Andre processer er mere eller mindre afhængige af hinanden og indbygget i en hierarkisk struktur som udtryk for en vertikal arbejdsdeling.

En anden vigtig sondring er mellem den del af arbejdsdelingen, som er teknisk betinget, og den del, som er socialt betinget. At arbejdsdelingen er teknisk betinget betyder, at den er bestemt af den måde som arbejdsmidlerne er struktureret på. Denne struktur er bestemmende for hvordan arbejdskraften skal indgå, og den er som oftest ikke umiddelbart til at lave om, når den først er etableret.

Den socialt betingede arbejdsdeling består af den opdelingen af den samlede medarbejderstab i en virksomhed på forskellige funktionsområder, som ikke er teknisk begrundet. Vertikalt finder vi nogle personer, som leder og fordeler andres arbejde, ikke så meget af hensyn til den tekniske gennemførelse af produktionen, som af hensyn til kontrollen med arbejdets intensitet og dermed produktiviteten. Den socialt betingede arbejdsdeling er endvidere tydelig ved den kønsbestemte arbejdsdeling.

En procesbetragtning på organisationen viser, at arbejdets opsplitning nødvendigvis må modsvares af dets aktive sammenknytning. Denne kommer primært istand gennem forskellige former for ledelse og koordination. Den proces, der er tale om, er primært en kommunikationsproces. Kommunikationen er enten personbåren eller kommer istand på mere eller mindre mekanisk eller elektronisk vis.

Organisation defineres som ledelse og koordination af arbejdsdelingen i arbejdsprocessen.

 

Produkt

Teknologibegrebet har nu tre bestanddele: Teknik, viden og organisation. Vi stopper dog ikke her.

Vi medtager tillige det, der kommer ud af arbejdsprocessen, dvs. det umiddelbare resultat af at kombinere teknik, viden og organisation; hvad enten dette resultat har form af en materiel ting eller en serviceydelse. I vores teknologidefinition angives hensigten med teknologien at være at genskabe og udvide menneskets livsbetingelser. Det er disse teknologi-skabte betingelser, som udgør den fjerde bestanddel af vores teknologibegreb, og som vi giver den korte betegnelse produkt.

Herved adskiller vi os afgørende fra de fleste andre teknologidefinitioner. Da det kan være vanskeligt at begribe, hvorfor vi medtager produktet i teknologidefinitionen, anføres de væsentligste begrundelser i det følgende:

1. Vi tilsigter et helhedsorienteret teknologibegreb, som gør det muligt for os at forstå hele den formålsrettede arbejdsproces under et. Mens andre teknologidefinitioner kun opfatter teknologien som et middel til at opnå målet, et produkt, så ser vi teknologien, herunder produktet, som et middel til at tilfredsstille nogle behov eller til at løse nogle problemer.
2. Valget af teknik, viden og organisation er intimt forbundet med valget af produkt. Ofte vælges produktet først, og dette valg bestemmer da den kombination af teknik, viden og organisation, som bringes i anvendelse. Hvis produktvalget f.eks. er en plastiksandal, vil der blive valgt en helt anden kombination, end hvis produktvalget havde været en lædersandal. Det konkrete valg af kombination af teknik, viden og organisation er uforklarligt uden inddragelse af produktvalget. Omvendt forekommer det også, at valget af et bestemt produkt må forklares med reference til et forudgående valg af kombination af teknik, viden og organisation.
3. Brugeren af den ene eller anden type sandal vil muligvis få sit umiddelbare behov for fodbeskyttelse opfyldt uanset produktvalget. Men i det øjeblik vi ser på den brugsproces, som sandalen indgår i, vil forskellen træde tydeligt frem, f.eks hvis sandalen skal repareres. Da kan plastiksandalen lige så godt smides ud med det samme og brugeren købe en ny; mens sandsynligheden for at lædersandalen kan repareres og således «genbruges» er meget større. Skønt de to produkter tilsyneladende har samme brugsværdi i form af fodbeskyttelse og luft til tæerne, er der forskel på brugerens nytte af dem.
4. De fleste produkter og tjenesteydelser er også varer. De føromtalte sandaler fremstilles ganske vist for at de skal bruges af andre mennesker i kraft af deres brugsværdi. Men sandal producenterne forærer dem ikke væk. De sætter pris på at få et eller andet - oftest penge - i bytte for dem. Disse penge bruges primært til at opretholde og udvide sandal produktionen. Dette er i virkeligheden det egentlige formål med produktionen. Det er med andre ord sandalernes egenskab af vare eller bytteværdi, der er det igangsættende motiv: Arbejdsprocessen sættes i gang for at nogen kan opnå et økonomisk overskud eller profit. Den er derfor tillige en værdiøgningsproces. Uden en opfattelse af produktet som bytteværdi og arbejdsprocessen som værdiøgningsproces bliver afgørende forhold i arbejdsprocessens konkrete udformning aldeles uforklarlige.
5. Hvad enten produktet er en maskine, en sandal eller en serviceydelse, så er det ofte tillige et hjælpemiddel i en efterfølgende arbejdsproces. Med andre ord bruges produktet i almindelighed før eller siden som led i en ny kombination af teknik, viden og organisation. Derfor er produktet afgørende for at forstå, hvordan de enkelte teknologier er hinandens forudsætninger, og det er derfor sjældent tilstrækkeligt at se på den enkelte teknologi i isolation. Uden en opfattelse af produktet som formidler af sammenhængen mellem en tidligere og en ny arbejdsproces, bliver den teknologiske og samfundsmæssige udvikling uforståelig.

Produkt defineres som arbejdsprocessens resultat. Det indeholder brugsværdi og ofte tillige bytteværdi.

 

Bestanddelene som analysefelter

Som sagt hænger teknologiens fire hovedbestanddele uadskilleligt sammen i virkeligheden. Når vi alligevel har delt teknologibegrebet op, er det for at kunne beskrive og analysere teknologiens indre strukturer og processer. De fire bestanddele skal derfor i høj grad opfattes som analysefelter for studiet af teknologiens struktur og processer.

Det kan nogen gange være svært at finde ud af, hvordan man kommer i gang med en analyse af en given teknologi. Her kommer opdelingen i analysefelter til hjælp. Alt efter hvad man er interesseret i at finde ud af, kan man vælge at gribe analysen an med udgangspunkt i et af felterne. Man kan så gradvis bevæge sig over i de andre felter, indtil man er kommet hele vejen rundt.

Som analysefelt betragtet giver teknikdelen f.eks. anledning til at undersøge sammenhængen mellem arbejdsmidlerne og arbejdsgenstandene på den ene side og arbejdskraften på den anden side. Denne sammenhæng sætter så væsentlige problemområder på dagsordenen som det fysiske arbejdsmiljø eller overvejelser over økonomisering med arbejdskraften.

Teknologiens vidensdel giver som analysefelt betragtet f.eks. anledning til undersøgelser af sammensætningen af kunnen og indsigt, af den personbårne og den maskinbårne indsigt, og af den tavse og den dokumenterbare viden. Disse problemstillinger handler bl.a. om studier af arbejdskraftens kvalifikationer. Analysefeltet er også udgangspunkt for undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø.

Organisationsdelen har et væld af problemstillinger at byde på. Et afgørende problemfelt udgøres af modsætningen mellem de mennesker, der leder og fordeler arbejdet i arbejdsprocessen, og dem, der skal udføre arbejdet. Væsentlige aspekter af denne modsætning kommer til udtryk i forholdet mellem den horisontale og den vertikale arbejdsdeling, og mellem de teknisk og de socialt betingede sider af arbejdsdelingen. Et andet vigtigt modsætningsforhold at have for øje er mellem den personbårne og den mediebårne kommunikation. Analysefeltet er rammen for undersøgelser af det sociale arbejdsmiljø.

Vi har allerede i præsentationen af produktdelen været inde på en række centrale problemstillinger, som dette analysefelt giver anledning til at kigge på.

Det skal fremhæves, at ingen af de nævnte analyser bør stå alene. De er delanalyser. Først når de kobles sammen, bliver der tale om en teknologianalyse. Det er muligt at vælge at gå i dybden med et af felterne, men en sådan dybdeboring skal altid inkludere en reference til de andre felter. Ellers er der stor sandsynlighed for, at man overser væsentlige forklaringssammenhænge.

Vores teknologidefinition skal således opfattes som begrebsramme for teknologianalysen. Definitionen kan så at sige bruges som «dagsorden» eller disposition for denne analyse.

De anførte analyse eksempler viser, at der indgår mennesker i alle analyserfelterne. Teknologianalysen må derfor ofte benytte sig af samfundsvidenskaberne (f.eks. sociologi) eller humanvidenskaberne (f.eks. psykologi).

Den teknologiske ændringsproces

I dette afsnit vil vi analysere den ændringsproces, som virksomhedernes og dermed samfundets teknologi hele tiden undergår. Denne proces kaldes også for den teknologiske udvikling. Et af hovedformålene med hele denne artikel er netop at levere de teoretiske og metodiske værktøjer til at begribe denne udvikling.

I det foregående indførte vi grundelementerne i vores teknologiopfattelse i form af forskellige struktur- og proces-betragtninger. Men selvom vi har lagt vægt på bevægelse og sammenhænge har vi i virkeligheden kun præsenteret et statisk teknologibegreb. De processer, som vi har omtalt, er jo arbejdsprocesser, som gentages time for time eller dag for dag.

Det vi vil antyde i dette afsnit er, at vores definitoriske begrebsramme kan danne udgangspunktet for studiet af den teknologiske ændringsproces. Det man ofte er interesseret i at finde ud af er, hvordan en given teknologi vil blive ændret, både som følge af interne modsætninger og problemer, og som følge af eksterne påvirkninger.

Af figur 1 fremgår det symbolsk, at det ikke er en hvilken som helst teknik, der passer til en hvilken som helst viden, organisation eller produkt, o.s.v. Desuden antyder figuren, at ingen af delene kan fungere i isolation, men at delene udgør en enhed. En væsentlig del af teknologianalysen går ud på at finde ud af, hvad der sker med brikkerne såfremt en af dem ændrer form og indhold, d.v.s. ændres kvalitativt: Vi hævder, at da må de tre andre brikker også ændres kvalitativt, for at der fortsat kan være sammenhæng i teknologien. Hvis det ikke sker, da vil den første ændring ikke kunne gennemføres, og ændringsforsøget går i sig selv. Det er muligt at ændringerne sker med en vis træghed; men med tiden vil der skulle skabes en ny indre overensstemmelse, for at den nye teknologi kan fungere og bestå.

Det er ikke på nogen måde givet på forhånd, hvilke ændringer en given ændring i en af bestanddelene vil afstedkomme i de andre. Se blot på brikkerne, og det vil være tydeligt, at hver eneste brik har «løse» ender udadtil, som kan formes på uendelig mange måder. Hvilke måder disse ender formes på, afhænger af teknologiens øvrige samfundsmæssige sammenhænge. Arten af disse sammenhænge kommer vi tilbage til om lidt.

Fremstillet på denne måde betyder det, at der hele tiden opstår problemer med sammenføjningen i arbejdsprocessen af f.eks. den tekniske proces med vidensdelens søge- og læreproces eller med organisationsdelens kommunikationsproces. Disse problemer er et afgørende studiefelt for teknologianalysen; dens umiddelbare formål er ofte at pege på mulige veje til problemernes løsning.

Disse betragtninger giver anledning til vores grundlæggende teknologiteoretiske tese:

De fire bestanddele af teknologien er således forbundne, at en kvalitativ ændring af blot en af bestanddelene vil medføre kvalitative ændringer af de andre tre bestanddele.

 

Figur 2: Teknologiens samfundsmæssige sammenhæng

 

Teknologi og samfund

Som antydet sættes teknologiens egen ændringsprocess ikke i gang af sig selv. Tværtimod er den en del af en dialektisk proces i samspil med ændringer i samfundet. I figur 2 er antydet nogle eksempler på hvilke samfundsmæssige forhold der er i spil. Placeringen af de enkelte forhold i puslespillet skal ikke tages særlig bogstaveligt. Snarere skal figuren antyde, at alle de nævnte forhold har indflydelse på alle teknologiens elementer - og, som sagt, omvendt.

Men det skulle være klart, at såfremt et af de samfundsmæssige forhold undergår en kvalitativ ændring, da vil det påvirke teknologien og afstedkomme en ændringsproces i teknologien for at forsøge at oprette en overensstemmelse mellem brikkerne. Indtil en anden ændring indtræffer. I virkeligheden vil der altid og ustandseligt være større eller mindre bevægelse i billedet. Brikkerne er aldrig i fuldstændig statisk ro.

J.M.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 190.982