 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Sigøjnere
Folkegrupper har til alle tider været på vandring. Årsagerne kan været meget forskellige, men har i vid udstrækning haft at gøre med næringsgrundlaget eller politisk forfølgelse - eller begge dele.
Sigøjnerne har som folkegruppe været kendt i Europa, fra det mindste i det tolvte århundrede. Som med mange andre folkegrupper på vandring har der udviklet sig en række myter omkring hvilken slags folk sigøjnerne i grunden er. Er de fra Bøhmen? På fransk hedder gruppen fortsat bohémiens. Eller fra Egypten? På engelsk bliver de kaldt gypsies. Der er i dag enighed om, at sigøjnerne tilhører den indo-ariske folkegruppe. Sprogforskningen giver grund til at gå ud fra, at de blev drevet ud af Indien omkring år 1000.
Som folk savner sigøjnerne to kendetegn: De har ikke nogen skriftprogstradition, og de råder ikke over deres eget landområde. Men de er en etnisk gruppe. Sigøjnerne forstår sig selv som et folk og har opbygget deres egen kultur og deres egne regler med særlige organer til at løse konflikter indenfor gruppen.
Sigøjnerne har til alle tider været forfulgte. Godt nok har sigøjnerfolket udviklet en kultur, som på mange måder svarer til den europæiske kultur - med udøvelse af visse typer håndværk, udvikling af musikken og fortællertraditionerne og handelsvirksomhed. Men ofte har de fastboende i et samfund givet sigøjnerne skylden, når de er blevet ramt af ulykker. Disse beskyldninger og forfølgelser har sigøjnerne efter evne forsøgt at forsvare sig mod, ved ikke at være hvor ulykkerne skete. Alligevel er de op gennem historien blevet fordrevet - når de ikke har nået at flygte.
Det kunne de imidlertid ikke, da det tredje tyske rige efter 1933 begyndte at virkeliggøre sine raceteorier. Sigøjnerne blev i stort antal sat i koncentrationslejre, og man regner med, at omkring 800.000 sigøjnere mistede livet i lejrene mellem 1933 og 1945.
På grund af livskraften i deres kultur, deres sprog og deres egen måde at leve på, bliver sigøjnerne fortsat udsat for stærkt pres fra de fastboende i et samfund. Bl.a. i Østrig er højreradikale grupper i 1990'erne skredet til drab på sigøjnere og især i Rumænien, Ungarn og Slovenien er forfølgelsen systematisk.
I Danmark fører en række politikredse - b.a. Helsingør - specielle registre over romaer i strid med registerloven. I juni 2017 vedtog Folketinget et tillæg til straffeloven, der kan give op til 14 dages fængsel til «aggressive» tiggere. Det var entydigt rettet mod romaer. Regeringen udtalte at loven ikke ville blive anvendt overfor «etniske danskere».
Sidst ajourført: 26/6 2017
Læst af: 52.382