Browserudgave

Sorel, Georges

Georges Sorel
Georges Sorel

Sorel (1847-1922), fransk teoretiker med tilknytning til marxisme, anarkisme og fascisme. Georges Sorels vigtigste studie er «Tanker om vold» (1908). Beslægtede skrifter er «Fremskridtets illusioner» (1908) og «Marxismens henfald» (1908). Sorels teori er revolutionær i romantisk forstand: Den totale revolution i form af springet over i det helt nye og ukendte.

Sorel foragter det daglige, prosaiske og uheroiske politiske arbejde: Spillet med alliancer, taktisk-strategiske manøvrer osv. indenfor det parlamentariske demokrati. I stedet fæstner han sin lid til den store befriende handling, som sætter et absolut skel mellem to historiske epoker. Marxismen er for Sorel «myten» som - i modsætning til utopien - ikke tegner fremtidssamfundet, men kalder proletariatet frem til det endelige slag. Med generalstrejken som revolutionens øjeblik, fødes det nye samfund.

Sorels revolutionsopfattelse er stærkt militaristisk: Revolutionen er voldelig: Den gennemføres som proletariatets krig mod alle øvrige klasser og grupper. Dens resultat er, at statsapparatet bliver knust i den mest bogstavelige forstand.

Sorels ideer gav inspiration til Mussolinis italienske fascisme, men Sorels navn er også blevet påberåbt af terrorgrupper med anarkistisk og marxistisk udspring. Sorel er om nogen venstrefascismens ideolog.

R.S.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 13.944