 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Stjernen
Kooperativt dansk bryggeri (1902-64). Gennem de sidste årtier af det 19. århundrede havde arbejderbevægelsen oprettet en række kooperative virksomheder (se Kooperationen), men produktionskooperativerne stod endnu svagt indenfor denne gren af bevægelsen. Det hang også sammen med, at partiet (Socialdemokratiet) i de sidste år før århundredeskiftet havde distanceret sig fra kooperationstanken.
I år 1900 havde sukkerhusarbejderne på deres generalforsamling opfordret DsF (senere LO) til at starte forskellige kooperative produktionsvirksomheder for at konkurrere med arbejdsgiverne - f.eks. et bryggeri. Kapitalen til virksomhederne skulle skaffes ved, så vidt muligt at undgå strejker, således at der af medlemskontingentet til DsF kunne hensættes 50 øre ugentligt pr. medlem til sagen - dog kun i månederne maj-september. Arbejderne fandt det indlysende, at et kooperativt bryggeri ville få en meget stor omsætning, ville give et godt afkast til bevægelsens kasse og samtidig virke regulerende på ølpriserne.
Men DsF var afvisende. Der kunne ikke gøres indhug i medlemskontingentet i kooperativt øjemed. Den store anlægskapital kunne derfor ikke umiddelbart skaffes til veje. Samme svar fik Fællesorganisationen i København, da den i 1901 henvendte sig med et lignende forslag.
I 1902 fik Arbejdernes Fællesbageri imidlertid tilbud om at forpagte et bryggeri på Dr. Olgasvej på Frederiksberg, der stod uden for Ølringen - det københavnske øl-oligopol. Bageriet erklærede sig for interesseret, og efter at have fået fagforeningerne med, kunne den konstituerende generalforsamling holdes i marts 1902. Bryggeriet fik navnet Stjernen, og fik en startkapital på 150.000 kr. Bageriet kom med 100.000, der var skaffet ved lån i dets grunde. Resten kom fra fagforeningerne. Endelig blev det i lovene slået fast, at kun arbejderorganisationer kunne være aktionærer. I juli 1902 kunne det første øl så køres ud fra bryggeriet. Operationen var lykkedes udenom DsF.
Bryggeriets storhedstid var 1920'erne, men alligevel fik det ikke den gennemslagskraft, initiativtagerne havde forestillet sig. De havde været overbeviste om, at enhver arbejder ville støtte sin egen virksomhed, men de arbejdere der arbejdede på andre bryggerier havde ikke større motivation til at underminere deres eget eksistensgrundlag.
Sammenlignet med de andre bryggeriet var Stjernen moderne nok og fulgte med den teknologiske udvikling. At det i 1950'erne alligevel kom i stadig dybere økonomisk krise skyldtes manglende afsætning. Trods talentfuld reklame blev det stadig vanskeligere at afsætte øllet, og i 1964 måtte det lukke. Der var en tid tale om salg til en udenlandsk bryggerikoncern, men det blev forhindret af Bryggeriforeningen, der gav tilsagn om garanti til kreditorerne og sikrede pensionerne til de ældre arbejdere.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 25.482