Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 38.056
: :
Kooperationen
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Brødfabrikken Rutana nedrives. Et af kooperationens sidste slagskibe.
(Solidaritet)

Sammenslutning af virksomheder og foreninger indenfor arbejderbevægelsen der søgte at løfte fælles økonomiske opgaver uden deltagelse af kapitalister. Kooperationen spillede en betydelig rolle i den danske arbejderbevægelses barndom, men de fleste virksomheder er i dag lukket.

Ideen om dannelse af arbejderkooperativer som løsning på arbejderklassens økonomiske og sociale problemer går tilbage til de utopiske socialister - først og fremmest Robert Owen der ofte kaldes «kooperationens fader», og Charles Fourier der i 1820'erne forsøgte at oprette adskillige kooperative idealsamfund.

Indenfor kooperationen kan der skelnes mellem producent- og forbruger kooperativer, og det var især den første type, der blev gennemført eksperimenter med. Alligevel skete det afgørende gennembrud med oprettelsen af Rochdalevævernes brugsforening i England i 1844. Den gav betydelig inspiration i både ind- og udland, men blev efterhånden efterlignet af borgerlige filantroper, og arbejderbevægelsen koncentrerede sig derfor om produktionsforeningerne.

I denne periode var det først og fremmest den tyske arbejderleder Ferdinand Lassalle, der agiterede for disse foreninger, og i Danmark var arbejderbevægelsen længe stærkt påvirket af Lassalles ideer, hvilket bl.a. afspejlede sig i Socialdemokratiets første program, Gimleprogrammet.

I 1870'erne oprettedes en række håndværkerproduktionsforeninger på den måde, at en gruppe af håndværkere dannede et fælles værksted, men især pga. kapitalmangel overlevede ingen af disse foreninger. Det var derfor først den socialdemokratiske presse (se Arbejderpressen) og forsamlingshuse (se Folkets Hus), der fra slutningen af 1870'erne kom til at udgøre rygradden i kooperationen. Blandt producentkooperativerne var det først fællesbagerierne fra midten af 1880'erne der fik succes. Det sidste af disse - Rutana i København - lukkede i starten af 1980'erne.

Producentkooperativerne blev nu organiseret som aktieselskaber, hvoraf nogle ejedes af arbejderorganisationer og andre af personlige aktionærer. På den måde løstes kapitalbehovet.

Storlockouten i 1899 (se Arbejdskonflikter i Danmark) fremkaldte en fornyet interesse for kooperativ-tanken, og frem til 1. verdenskrig oprettedes en række håndværkskooperationer, og desuden oprettedes boligkooperationen.

Efter i Gimleprogrammet at have støtte kooperationstanken, blev Socialdemokratiet påvirket af de mere negative strømninger i Tyskland mod kooperationen (se Erfurtprogrammet), og partiets kongres i Odense i 1898 erklærede derfor, at der «..måtte anbefales den største varsomhed ved oprettelsen af kooperative foretagender». Men de positive erfaringer i både Danmark og udlandet smittede efterhånden også af her, og på den 7. skandinaviske arbejderkongres i 1907 anbefaledes oprettelsen af kooperative virksomheder. Det udløste en principdebat på Socialdemokratiets kongres i 1908 om kooperationen, og her anbefalede bl.a. Fr. Borgbjerg kooperationen som et tredje centralt element i bevægelsen - ved siden af fagbevægelse og parti.

2. Internationales kongres i København i 1910 blev der vedtaget en resolution om, at de kooperative virksomheder skulle danne et fælles forbund. I Danmark skete dette dog først i 1921 ved oprettelsen af Det kooperative Fællesforbund. Under fællesforbundets ledelse oplevede den danske kooperation i de første årtier en hastig udvikling og konsolidering, men der fandt samtidig en organisatorisk udvikling sted, der med centralisering og sammenslutning i større enheder ikke adskilte sig meget fra det øvrige kapitalistiske samfund.

Størstedelen af producentkooperationen (bl.a. bryggeriet Stjernen) løb ind i alvorlige økonomiske problemer i 1960'erne, 70'erne og 80'erne, og de fleste af disse virksomheder har måttet lukke. Allerede i 1870'erne kritiserede Marx voldsomt Gothaprogrammet for netop ideerne om kooperationen, som Marx ikke så som nogen farbar vej til socialismen. Arbejderklassen høster i udgangspunktet nok nogle meget vigtige erfaringer omkring organisering af produktionen, men kooperationen fungerer ikke udenfor det kapitalistiske samfund, men som en del af dette, og tvinges derfor til den samme økonomiske og teknologiske udvikling for at klare sig i konkurrencen. Klarer den ikke dette, udslettes den. Det skete for størstedelen af den danske kooperation.

A.J.