Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Strategi
En strategi er en handling - opfattet som middel til at nå et mål - i en situation hvor udfaldet også afhænger af andre personers handlinger og strategier. Strategisk adfærd kan derfor både adskilles fra adfærd som er et mål i sig selv - kunstneriske oplevelser, skabende handlinger, samvær med venner - og fra adfærd som er et middel til at opnå et mål i en situation, hvor andre menneskers handlinger ikke indvirker på udfaldet.
Et eksempel på sidstnævnte kan være ingeniørens valg af brændstof til en krigsraket. Valget af bane for raketten vil derimod være et strategisk valg, som bl.a. afhænger af de valg, man forventer at modparten vil foretage. Teorien om sådanne strategiske - eller gensidigt afhængige - valg er spilteorien. Den har især fundet anvendelse i militære situationer, men efterhånden også på økonomiske valg.
Ofte bliver strategi sat op overfor taktik, som en langsigtet handlemåde i modsætning til den kortsigtet taktiske. En taktisk tænkning består i at gå direkte mod målet, mens den strategiske vurdering ofte kan være, at det er bedre at gå en omvej - f.eks. af typen «et skridt tilbage, to skridt frem». Et liv som er fuldt af taktiske sejre, vil ofte være et strategisk nederlag.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 69.213