Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Symboler

I semiologien - videnskaben om tegn - spiller skellet mellem naturlige tegn og symboler en grundlæggende rolle. Et naturlig tegn er et tegn der karakteriserer noget takket være en fysisk sammenhæng - en årsagssammenhæng - mellem tegnet og det som tegnet er et tegn på. Fodspor i sneen er f.eks. et tegn på, at nogen har gået der; mørke skyer er et mere eller mindre tilforladelig tegn på, at der vil komme regn. Symboler er derimod konventionelle tegn. Forbindelsen mellem symboler og det de står for er kulturbetinget og ikke naturbetinget. At det røde trafiklys betyder, at man må standse og vente, er afhængigt af en konvention. Det samme gælder for andre symboler: Det danske flag som symbol for den danske stat, hagekorset som symbol for nazismen, ordet «hund» som symbol for en vis type dyr, osv.

Tegninger, malerier, statuer o.l. regnes ofte som en mellemgruppe mellem de konventionelle og de naturlige tegn - såkaldte ikoniske tegn, ikoner. Forbindelsen mellem et billede og det som er afbildet, er ifølge denne opfattelse både natur- og kulturbetinget. Ligheden vi opfatter mellem et godt portræt og den afbillede person, er ikke et rent naturfænomen, men heller ikke blot resultatet af vor tilvænning til visse konventioner. Nogle semiologer - f.eks. Umberto Eco og Søren Kjørup - mener alligevel, at billeder må betragtes som rene symboler - rent vilkårlige eller arbitrære tegn.

Symbolproduktion og praksis

Sproglige udtryk og andre symboler spiller en helt grundlæggende rolle i det sociale liv, men dette blev ikke teoretisk erkendt før i det 19. århundrede. Den nordamerikanske filosof Charles Sanders Peirce (1839-1914) regnes normalt som grundlæggeren af det systematiske studie af symboler og andre tegnsystemer. I det 20. århundrede har bl.a. lingvisten Ferdinand de Saussure, socialpsykologen George Herbert Mead og filosoffen Ludwig Wittgenstein leveret væsentlige bidrag til at forstå symbolproduktionens rolle i det menneskelige liv.

Tidligere forestillede man sig gerne sproget som en ydre fremtrædelse for tænkningen, og man opererede med forestillinger om en sproguafhængig virkelighed. Genspejlingsteorien indenfor den marxistiske traditionen er ét eksempel blandt mange på dette. Især Wittgenstein betoner derimod, at al tænkning, virkelighedsforståelse, opfattelse eller perception og handling sker i kategorier, som er formidlet gennem sproglige udtryk og andre symboler.

At lære sig et sprog består ikke blot i at lære sig navnene på de ting, der findes i verdenen. At lære sig et sprog er samtidig at lære sig at deltage i en social virkelighed. Dette sker gennem indøvelse i den praksis, som til sammen udgør det samfund, som individet vokser op i. En praksis kan kort beskrives som adfærd der følger regler. For at kunne forstå og bruge et symbol - f.eks. et sprogligt udryk - må man have kendskab til de regler, som styrer brugen af symbolet. Reglerne for symbolproduktionen i samfundet udtrykkes normalt ikke i form af klare regler, men eksisterer i form af tavs viden blandt deltagerne - færdighedsviden i modsætning til påstandsviden.

Et grundlæggende vilkår for sproglig kommunikation og andre former for symbolsk samvær, er derfor at kommunikationsparterne har den tilstrækkelige kompetence, dvs. erfaring med den praksis som opretholder meningen i de symboler, der bliver brugt i kommunikationen. Det må understreges, at aktørerne selv kan have forkerte forestillinger om deres egen praksis. Én ting er at bruge et symbol, en anden ting at reflektere over brugen af det. Den færdighedsviden (kompetence) der kræves for at producere symboler, er ikke det samme som aktørernes selvbevidsthed, der kan være mere eller mindre dækkende, mere eller mindre forvrænget af ideologiske og andre faktorer.

T.No.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 111.815