Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Thälmann, Ernst

Ernst og Rosa Thälmann. (Arbejderbevægelsens Arkiv)

Thälmann (1886-1944), tysk kommunistisk politiker. Ernst Thälmann voksede op i en socialdemokratisk familie i Hamburg, og blev selv politisk aktiv da han var 17 år gammel. I 1919 blev han første gang valgt ind i Hamburgs bystyre for det uafhængige socialdemokratiske parti (USPD), men sluttede sig i 1920 til kommunistpartiet (KPD). Thälmann vandt en stor personlig popularitet, og sluttede sig i 1922-23 til KPD's venstrefløj omkring Ruth Fischer og Adolf Maslow og var medansvarlig for oprørsforsøget i Hamburg i oktober 1923.

I 1924 blev han valgt til KPD's næstformand og til rigsdagsrepræsentant. Desuden blev han kandidat til Kominterns eksekutivkomite og præsidium samt leder af kommunisternes ordensværn («Roter Frontkämpferbund»). I 1925 var han partiets kandidat ved præsidentvalget i Tyskland. Samme år løste hans «centristiske fraktion» sig fra venstrefløjen og fik - støttet af Josef Stalin - ledelsen i partiet: Thälmann selv blev formand, Hermann Remmele og Heinz Neumann blev hans med- og modspillere. Efter en række fraktionskampe lykkedes det Thälmanngruppen at gennemføre Kommunistisk Internationales politik i KPD. Han selv blev stadig kraftigere lanceret som «proletariatets fører» - dvs. som en stor lederskikkelse og en betydelig teoretisk kraft, uden at han dog kunne udfylde denne rolle.

I 1928 gjorde partiets centralkomite et forgæves forsøg på at fjerne han fra formandsstillingen, men beslutningen blev annulleret efter indgreb fra Stalin. Fra nu af iværksatte Thälmann og hans gruppe betingelsesløst Stalins politik. Han fulgte trofast «den tredje periodes» politik (se Komintern) og gik aktivt ind for socialfascismeteorien. Det splittede den tyske arbejderklasse i kampen mod fascismen, og Thälmann gjorde sig skyldig i den samme fejlbedømmelse af fascismen som Komintern.

I marts 1933 blev Thälmann arresteret af fascisterne og tilbragte 11½ år i fængsler og koncentrationslejre. I 1936 blev et forsøg på at befri han fra et fængsel i Berlin standset af partiledelsen, og heller ikke efter Hitler-Stalin-pagten fik han - som andre kommunistledere - udrejsetilladelse til Sovjetunionen. I 1944 blev han myrdet i Buchenwald.

E.Lo.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 26.913