Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Ungarnopstanden

Ungarnopstanden var en af de vigtigste begivenheder i det Sovjet dominerede Østeuropa. Den var ikke kun betydningsfuld, fordi den blev så dramatisk og blodig, men også fordi den ungarske arbejderklasse i oktober-november 1956 i praksis organiserede et alternativ til den sovjetiske form for socialisme.

Den stalinistiske terror i Ungarn i begyndelsen af 1950'erne var muligvis den hårdeste i hele Østeuropa. I juli 1956 blev partichefen, Matyas Rákosi, efter pres fra Moskva erstattet med Ernö Gerö. På dette tidspunkt fandtes der især blandt forfatterne og studenterne en omfattende politisk aktivitet, og afsættelsen af Rákosi stimulerede dem yderligere.

«Foråret i oktober» i Polen influerede også stærkt på den politiske stemning i Ungarn. Den litterære Petöfi-klub og studenterne i Budapest krævede den 23. oktober at få lov til at arrangere en solidaritetsdemonstration med polakkerne. Der blev oplæst en række politiske krav til partiledelsen. De vigtigste bestod i ligestilling i forholdet til Sovjetunionen, fjernelse af Rákosis folk fra partiet, at Imre Nagy måtte med i regeringen og at handelsaftalerne mellem Ungarn og Sovjetunionen måtte genforhandles.

I løbet af kort tid var hele Budapest i oprør. Der blev fremskaffet våben ved at soldater enten lod demonstranterne få deres geværer, eller ved at de sluttede sig til dem. Partiledelsen med Ernö Gerö i spidsen reagerede ved at bede de sovjetiske garnisoner om at genoprette ro og orden. Tidligt om morgenen den 24. oktober trængte sovjetiske panservogne ind i byen, og blev mødt med rasende modstand. Om natten var Imre Nagy blevet udnævnt til premierminister, og han forsøgte gennem en radiotale at overtale folk til at nedlægge våbnene, men uden at det lykkedes.

Arbejderklassen spillede fra første øjeblik hovedrollen i den væbnede kamp mod de sovjetiske styrker og det ungarske hemmelige politi, AOV. Samtidig begyndte arbejderne at organisere opstanden politisk. Allerede den 24. oktober blev de første arbejderråd dannet i Budapest. I dagene som fulgte, blev tilsvarende råd dannet ved de fleste fabriker, på jernbanestationerne og i hæren. Rådenes vigtigste opgave var at organisere kampen og holde samfundets livsvigtige funktioner i gang. Efterhånden som opstanden spredte sig ud over landet, opstod der arbejderråd i langt de fleste byer. Især rådene i Györ og Miskolc var godt organiseret. På landet blev der dannet nationale råd, som overtog driften af kollektivbrugene. Ingen jord blev givet tilbage til godsejerne, men medlemskabet af kollektivbrugene blev gjort frivillig.

Efter nogle dages kampe trak de sovjetiske styrker sig ud af Budapest. Frem til det andet sovjetiske angreb var det en klassisk situation med dobbeltmagt: På den ene side regeringen, ledet af Imre Nagy, på den anden siden rådene, som stadig udbyggede deres organisation og magt.

De forskellige råd var kun villige til at anerkende regeringen, hvis den accepterede deres hovedkrav. De varierede men de fleste var koncentreret om 1. våbenhvile, 2. tilbagetrækning af de sovjetiske styrker inden udgangen af året, 3. frie valg. Regeringen blev udsat for et stadig større pres og i slutningen af oktober gav Imre Nagy udtryk for fuld støtte til rådene. János Kádár som havde overtaget posten som partichef efter Ernö Gerö proklamerede revolutionens sejr.

Men de sovjetiske styrker fortsatte med at strømme ind i landet. Nagy protesterede og påpegede, at dette var en krænkelse af principperne i Warszawapagten. Som en sidste udvej erklærede Nagy, at Ungarn var trådt ud af Warszawapagten, og sendte noter til de fire stormagter og FN og bad om, at Ungarns neutralitet måtte blive respekteret.

Om morgenen den 4. november talte János Kádár «fra et sted i Øst Ungarn». Han var deserteret fra Nagys regering og havde stillet sig i spidsen for en arbejder- og bonderegering, som havde bedt Sovjetunionen om at redde landet fra den «fascistiske kontrarevolution». Sovjethæren var allerede da gået til angreb på Budapest og andre byer med 150.000 soldater og 6.000 kampvogne. Den mødte desperat modstand i stålbyen Dunapentele, i minebyen Pecs og i Budapest - især i industriområderne Csepel og Ujpest. Efter ti dage var al militær modstand af betydning slut. Sporadiske kampe kom imidlertid til at fortsætte ind i 1957. Men selv efter den sovjetiske intervention fortsatte arbejderrådene med at fungere. Først den 17. november 1957 blev arbejderrådene opløst og erstattet med partikontrollerede værkstedsråd.

Opstanden i Ungarn krævede store ofre. Mellem 20.000 og 30.000 ungarere faldt i kampene. Sovjethæren led tab på mellem 3.500 og 7.000 soldater. Efter at opstanden var blevet knust, blev yderligere tusinder henrettet og titusinder arresteret. Mange af dem blev deporteret til Sibirien. Ca. 200.000 flygtede til Østrig. Imre Nagy havde søgt tilflugt i den jugoslaviske ambassade, og blev efter løfte om frit lejde arresteret og sandsynligvis sendt til Rumænien. I 1958 blev det meddelt, at han var henrettet.

Både i Sovjetunionen og i Vesteuropa er det hårdnakket blevet hævdet, at formålet med opstanden var at genoprette kapitalistiske ejendomsforhold og produktionsmåde. Selv om venstrefløjen med undtagelse af de Moskvatro kommunistpartier, tog afstand fra den brutale sovjetiske intervention, tenderede den alligevel oprindelig mod at betragte opstanden som udelukkende et nationalt og borgerligt oprør.

I de senere år har man imidlertid i højere grad erkendt, at der var tale om en genuin folkelig og proletarisk opstand mod et stalinistisk partidespoti. En spontan folkeopstand er naturlig nok ikke politisk sammenhængende, og forskellige politiske synspunkter kom da også til udtryk under opstanden. Men arbejdernes organisering viste, at arbejderklassens politiske traditioner havde overlevet den stalinistiske terror. De ungarske arbejdere og bønder viste, at kun en demokratisk rådsmagt kunne sikre dem kontrollen over produktionen og deres eget liv.

J.I.B.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/12 2006

Læst af: 57.550