Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Zapata, Emiliano

Emiliano Zapata
Emiliano Zapata

Zapata (1879?-1919), leder af den radikale bondebevægelse under den mexikanske revolution, bidrog mere end nogen anden til at give revolutionen et økonomisk og socialt indhold. Emiliano Zapata voksede op i delstaten Morelos, lige syd for Mexico City. I årene før revolutionen havde de store jordejere tilegnet sig stadig mere land fra småbønder og fra de arealer, som landsbyerne rådede over i fællesskab. Dette gjaldt også Zapatas egen landsby, Anenecuilco, som mistede både jord og vand til nærliggende sukkerplantager.

Landsbyens traditionelle ledere var ude af stand til at hindre tabene, og i 1909 valgte bønderne Zapata til at lede kampen mod plantageejerne. Han var da omkring 30 år gammel og kendt som en stolt og frittalende mand. Han var hverken specielt fattig eller specielt velstående, men havde ry for at være en glimrende hesteopdrætter. Det havde bragt ham i kontakt med mange af godsejerne i området og givet ham mulighed for at rejse udenfor landsbyen som opkøber, træner og sælger af heste.

Forhandlinger med jordejerne og myndighederne ledte ikke til resultater - bønderne i Anenecuilco havde ikke ret til deres egen jord. I foråret 1910 organiserede Zapata så en lokal milits og overtog de omstridte arealer. Den politiske og sociale uro i landet var allerede så stor, at magthaverne ikke vovede at sætte hårdt mod hårdt. Andre landsbyer i området støttede op om Zapata og benyttede sig af ham som rådgiver, mægler og dommer i deres egne konflikter om jord og vand.

Ved valget i 1910 stillede den liberale godsejer Francisco Madero op som modkandidat til den mangeårige diktator Porfirio Diaz. Madero tabte valget, flygtede til USA og organiserede der en modstandsbevægelse mod den aldrende Diaz. I vinteren 1910-1911 kom Madero tilbage til Mexico med støtte fra mange politikere og fra lokale bondeguerillaer.

«Zapata». Litografi af Diego Rivera (1886-1957).

Zapata og hans folk valgte at satse på Madero. I marts 1911 overtog de byen Cuautla, hvilket gav dem kontrol over en af hovedvejene til Mexico City. Umiddelbart efter gik Diaz af. Zapata havde da en styrke på 5.000 mand og var den ubestridte leder blandt bønderne i Morelos.

Madero blev valgt til præsident i november 1911. For ham var revolutionen afsluttet i og med den rent politiske omvæltning. Men Zapatas tilhængere krævede dybere ændringer. Landsbyerne måtte have den jord tilbage, som var stjålet, og de måtte have garantier mod fremtidige overgreb. Før det skete, nægtede Zapata at lade sine styrker afvæbne.

Sammen med læreren og ideologen Otilio Montano skrev Zapata et manifest - Ayalaplanen - som erklærede, at Madero ikke kunne fuldføre revolutionen. Under mottoet «Land og Frihed» organiserede Zapata bondeoprør over hele Morelos. Lokale godser blev overtaget, jorden blev fordelt til småbønderne og jordkomiteer oprettet for at sikre retfærdige afgørelser i konflikter. Zapata fik også oprettet Mexicos første kreditinstitution for bønder.

Den mexikanske revolution varede i næsten ti år, med rolige perioder og med intense kampe, med lokale oprør og med nationale omvæltninger. Præsident Madero blev dræbt i 1913. Hans efterfølger, general Huerta, blev året efter tvunget i eksil af Venustiano Carranza, som i højere grad repræsenterede det liberale borgerskab.

I oktober 1914 blev der arrangeret et sammenlægningsmøde for alle de revolutionære grupper i Aguascalientes. Her gik Zapata sammen med en anden folkelige revolutionshelt, Pancho Villa, som havde sine styrker i det nordlige Mexico. De havde et flertal blandt delegaterne og udpegede en ny præsident, som skulle repræsentere en radikal populistisk linie. Carranza accepterede ikke denne afgørelse, og der udbrød krig mellem carranzisterne og Zapatas og Villas tilhængere.

Konflikten mellem Carranza - som stod for en moderat, borgerlig politik - og den revolutionære bondebevægelse varede i flere år. Zapata selv blev narret i baghold og skudt ned den 10. oktober 1919. Fra da af var den væbnede kamp om revolutionens retning stort set ovre. Men den politik Zapata stod for, fik stor indflydelse i Mexico i de følgende 60-80 år, selv om det var Maderos og Carranzas efterfølgere, der fik magten. Uddelingen af jord til landsbyfællesskaber foregik i vid udstrækning - specielt i 30'erne under præsident Cardenas.

Først i slutningen af 1980'erne følte det mexikanske borgerskab sig stærkt nok til at ændre de mexikanske bønders fællesejede jorde. Det var en medvirkende årsag til oprøret i Chiapas i det sydlige Mexico i 1994, hvor guerillabevægelsen EZLN trådte ind på historiens scene. Den har taget navn efter Zapata.

T. Hø.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 41.483