Christmas Island
| Befolkning | |
| Valuta | Australske dollars |
| Areal | 135 Km2 |
| Hovedstad | |
| Befolkningstæthed | 17,5 indb./Km2  |
| HDI placering | |
Ø i det Indiske Ocean, 2.500 km nord-nordvest for Perth, Australien og 380 km syd for Java. Den er bjergfyldt og gold. Klimaet er tørt. En ø af tilsvarende navn findes i Stillehavet.
Folket: Omkring to tredjedele af befolkningen er af kinesisk afstamning. Der findes nogle malayer og en lille minoritet af australiere. Der findes ingen oprindelig befolkning.
Religion: Kristendom (protestanter), konfusianisme og taoisme.
Sprog: Engelsk, malay, mandarin og cantonesisk
Hovedstad: The Settlement, ca. 500 indb. (2008)
Regering: Natasha Griggs, administrator udpeget af Australiens regering i oktober 2017. Øen har en forsamling bestående af 9 medlemmer, der mødes hvert andet år. Der findes ingen politiske partier.
Øen der tidligere hørte under den britiske kronkoloni Singapore, blev overdraget til Australien den 1. oktober 1958. Fra 1981 blev øens indbyggere fundet rede til at antage australsk statsborgerskab. Fra 1984 gav Australien øen sociale rettigheder i form af social forsorg, sundhedsvæsen og uddannelse og gav samtidig indbyggerne politiske rettigheder. I 1985 blev der indført en huslejeskat.
Omdrejningspunktet for det lokale liv var Fosfatkommissionen, hvor hele befolkningen arbejdede. I 1987 lukkede myndighederne minen, der blev genåbnet i 1990 af en privat mineejer, men pålagt skrappe miljøkrav. I 1991 blev der gennemført investeringer mhp. udviklingen af øens turistpotentiale.
I august 2001 blev 460 overvejende afghanske, singalesiske og thailandske flygtninge reddet af et norsk skib, der efterfølgende forsøgte at sætte dem af på Christmas Island, men dette blev hindret af de australske myndigheder. En ny lov udelukkede Christmas Island og andre andre australske kolonier fra at være adgangsvej til Australien. Canberra anmodede samtidig Nauru, Palau, Fiji og Tuvalu om at åbne modtagelseslejre for de flygtninge, der blev afvist af Australien.
I januar 2003 blev en ung irakisk flygtning der sad interneret på øen overført til et hospital i det vestlige australien, hvor han efterfølgende døde. De meget høje koncentrationer af cadmium i jorden hindrer fremvæksten af vegetation og gør grundlæggende stedet uegnet til at modtage flygtninge.
I november 2003 blev Evan Williams af den australske regering udnævnt til ny administrator af øerne.
Indonesien kritiserede i marts 2006 Australien for at have givet midlertidige visaer til 42 separatister fra Papua. De fik lov til at opholde sig på Christmas Island, men søgte så hurtigt som muligt at komme til Melbourne.
Den australske regering besluttede i maj 2007 at genåbne hotellet, der blev lukket i 1998, men denne gang uden kasinoet som øen iflg. myndighederne «ikke havde brug for».
I december 2010 døde 48 bådflygtninge, da deres båd ramte klipper ud for øen. Den lille ø rummer ikke mindre end 5 flygtningelejre med plads til 1.094 asylansøgere. Et udtryk for Australiens flygtningepolitik, der ikke tillader flygtninge at nå fastlandet. I juni 2013 var overbelægningen på centrene næsten 200%, da antallet af flygtninge nåede op på 2.960. 4 flygtningeskibe var da blevet opbragt over 6 dage med i alt 350 flygtninge ombord.
I september 2018 lukkede regeringen øens berygtede flygtningecenter, som landet gennem 10 år havde anvendt til umenneskelig internering af flygtninge. Men allerede 5 måneden genåbnede regeringen atter centret.
I marts 2020 erklærede øens administrator området i undtagelsestilstand som følge af COVID-19. Kun personer med bopæl på øen kunne rejse ind, og de blev tvunget i 14 dages karantæne. Samtidig begyndte australiens regering at anvende dele af flygtningecentret som karantænelejr for de australiere der vendte hjem under COVID-19.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 9/2 2021
Læst af: 47.746