Tuvalu
| Befolkning | 11.000 |
| Valuta | Australske dollars |
| Areal | 30 Km2 |
| Hovedstad | Fongafale |
| Befolkningstæthed | 333,3 indb./Km2  |
| HDI placering | 130 |
Tuvalu består af 9 koralatoller, Ellis Islands, der strækker sig 560 km i nordvestlig mod sydøstlig retning og dækker et havområde på 1.060.000 km2. Øgruppen ligger umiddelbart syd for ækvator, 4.000 km nordøst for Australien og syd for Gilbert Islands mellem Mikronesien og Melanesien. Gruppen består af atollerne Nanumea, Niutao, Nanumanga, Nui, Vaitupu, Nukufetau, Funafuti, Nukulaelae og Niulakita. Klimaet er tropisk og regnfuldt og med jord der er stærkt mærket efter erosion. Landskabet er fuldstændig plant, og de vigtigste økonomiske aktiviteter er fiskeri og dyrkningen af kokospalmer.
Folket: Befolkningen er polynesiere (96%), der oprindelig stammer fra Samoa og Tonga
Religion: Tuvalus kirke 85,4%; 7. dags adventister 3,6%; romersk katolske 1,4%; Baha'i 1,0%.
Sprog: Engelsk (officielt), tuvalu
Politiske partier: De store familier kontrollerer det lokale politiske liv uden at have dannet formelle partier
Officielt navn: Fakavae Aliki-Malo i Tuvalu.
Hovedstad: Fongafale på Funafuti, 6.000 indb. (2003).
Andre vigtige byer: Vaitupu, 1.400 indb.; Niutao, 1.000 indb.; Nanumea, 1.000 indb.; Nukufetau, 790 indb. (2000)
Regering: Tofiga Vaevalu Falani er generalguvernør og statschef, udpeget af det britiske koloniregime i september 2021. Kausea Natano er siden september 2019 premierminister. Parlamentet har ét kammer med 15 medlemmer, der vælges ved folkelige valg hvert 4. år.
Nationaldag: 1. oktober (Selvstændighedsdagen, 1978)
For omkring 30.000 år siden begyndte den oprindelige befolkning i Australien sin ekspansion over Stillehavet. I det 9. århundrede e.v.t. var de spredt over praktisk taget hele Polynesien. Polynesiere fra Samoa og Tonga ankom til øgruppen, som de kaldte «Funafuti» - det nuværende Tuvalu.
I det 16. århundrede blev øerne opdaget af europæerne, men de slog sig ikke ned pga. manglen på rigdomme, der kunne udvindes. En af disse opdagelsesrejsende gav øgruppen navnet Ellice Islands.
I 1850-75 blev tusindvis af mænd indfanget af slavehandlere og sendt til fosfatminerne (guano) i Peru og salpeterminerne i Chile. Konsekvensen var, at befolkningen faldt fra 20.000 til 3.000. Som leverandører af slaver havde øerne i Stillehavet den fordel, at de havde direkte forbindelse til markederne på Latinamerikas Stillehavskyst.
I 1865 fandt der en anden invasion sted - af britiske og nordamerikanske missionærer. Fra omkring 1892 var øerne et britisk protektorat. I 1915 blev de sammen med de nærliggende Gilbert øer omdannet til kolonien Gilbert og Ellice Islands (se også: Kiribati). Unionen mellem de to øgrupper var dog ret tilfældig. Ved en folkeafstemning i 1974 stemte 90 % for adskillelse, og denne gennemførtes i oktober 1975. De første frie valg fandt sted i oktober 1975, hvor antallet af pladser i parlamentet samtidig øgedes fra 8 til 12. Toaripi Lauti blev udnævnt til premierminister.
Den 1. oktober 1978 blev øgruppen selvstændig og antog navnet Tuvalu, der på det lokale sprog betyder «otte sammen» - hvilket refererer til de 8 af landets øer, der er beboede. De fik autonomi fra London, men blev istedet tæt knyttet til Australien, der øver betydelig indflydelse på landets økonomi.
Iflg. en venskabsaftale underskrevet med USA i april 1979, giver supermagten afkald på sine krav ifht. øerne Nurakita, Nukulaelae, Funafuti og Nukufetau. Aftalen er dog endnu ikke ratificeret i det nordamerikanske senat.
Den 8. december 1981 blev Lauti efterfulgt på premierministerposten af Tomasi Puapua. I september 1985 gennemførtes de 3. valg og doktor Puapua blev genvalgt. I februar 1986 fordømte regeringen det franske atomforsøgsprogram på øen Muroroa i fransk Polynesien, og nægtede et fransk krigsskib adgang til landet. Det var kommet på en «venskabsmission».
En af landets vigtigste indtægtskilder for udenlandsk valuta er salget af frimærker til filatelister over hele verden. Landet er det mindste både hvad angår overflade og befolkning blandt de Mindst Udviklede Lande. Fiskerettigheder til udenlandske fiskefartøjer skaffer landet 100.000 dollars i indtægter årligt.
En rapport fra FN om drivhuseffekten og den globale opvarmning slår fast, at Tuvalu er et af de lande der kan forsvinde i havet, som følge af forureningen og det stigende havniveau - med mindre der tages kridt til at bremse udviklingen.
På grund af manglen på naturressourcer, landets begrænsede befolkning og manglen på intern opsparing og kapital, er landet i vid udstrækning afhængig af bistand fra udlandet - især fra Australien - til financieringen af sit almindelige stats- og udviklingsbudget. I 1989 kom 10 % af statens indtægter fra afgifter på hjemsendte beløb fra den fjerdedel af befolkningen - især unge - der arbejder på naboøerne eller i fosfatminerne.
I september 1989 blev der gennemført valg til parlamentet og i oktober 1990 blev Toaripi Lauti udpeget til generalguvernør. Samme år blev landet hærget af en cyklon, der ødelagde plantager og bygninger - især på atollen Vaitupu, hvor 360 familier mistede deres boliger.
Øgruppens økonomiske situation er blevet forværret de seneste år. Hjemvendende emigranter er begyndt at konkurrere om jobbene med de unge, der færdiggør deres uddannelse. Det menes, at kun 30 % af dem der afslutter folkeskolen får arbejde.
I 1993 blev Kamuta Laatasi udpeget til premierminister. Hans regering fik væltet generalguvernøren Tomu Sione i 1994, idet den argumenterede med, at der var tale om en person fra det gamle regime. I hans sted udpegedes Tulaga Manuella.
Under selvstændighedsfestlighederne i oktober 1995 blev der præsenteret et nyt flag til erstatning for det britiske Union Jack, men i 1996 gjorde den nye premierminister Bikenibeu Paeniu atter anvendelsen af det britiske flag officiel.
I juni 1997 ødelagde cyklonen Kelly husene på øen Niulakita. Gennem hele året forsøgte Paeniu regeringen at skaffe jobs til de 1.000 personer, der arbejder på Nauru, efter at der nu er udsigt til, at fosfatminerne i dette land er ved at være udtømte.
Parlamentsvalget i marts 1998 kostede premierminister Kamuta Latasi posten. Han blev erstattet af Paeniu. I august solgte regeringen landets domæne på internettet, identificeret ved bogstaverne tv, til et canadisk selskab for 50 mio. dollars og en andel i selskabets fremtidige profit.
Højvande, kraftige vinde og høje bølger medførte i februar 2000, at størstedelen af Funafuti og andre øer blev oversvømmet. Hændelsen gjorde atter temaet omkring den globale opvarmning og den stigende havstand aktuelt. Denne udvikling kan på længere sigt få Tuvalu og andre øer til helt at forsvinde fra havets overflade.
I marts 2000 brændte et kollegium på øen Vaitupu. Branden kostede 18 unge kvinder og en tilsynsførende livet, fordi deres døre var låst udefra. Vanen med at låse dørene til værelserne betragtes som et middel til at «beskytte» de kvindelige studerende fra deres mandlige kammerater, men blev nu kritiseret af premierminister Ionatana Ionatana. Fremover vil kvinderne ikke blive beskyttet af låste døre men af en låst port ved indgangen til kollegiet.
En uge efter at landet var blevet optaget i Commonwealth, blev det i september 2000 formelt optaget i FN som land nummer 189. Under ceremonien fremhævede Ionatana Ionatana, at han regnede med at hans land ville kunne nyde gavn af FN's uddannelses- og udviklingsprogrammer.
Da Ionatana i december 2000 døde, blev premierministerposten overtaget af hans vicepremierminister Lagitupu Tuilimu.
Regeringen erklærede samme år, at indtægterne fra salget af landets internetdomæne «tv» til et canadisk TV selskab for 50 mio. US$ skulle anvendes til forbedring af uddannelsessystemet udenfor Funafuti, reparere regeringsbygningerne der er stærkt forfaldne og forlænge hovedstadens landingsbane. TV selskabet vil også i fremtiden skulle betale en del af dets fortjeneste på TV domænet til Tuvalu. Søtransporten mellem øerne og til omverdenen er i dag dårlig. En enkelt båd tager sig af transporten mellem øerne, mens et australsk krigsskib forsvarer landets havområde og fiskerettigheder.
Nye tendenser fra omverdenen er de senere år trængt ind i Tuvalus kultur - især gennem TV og videoer. Det har forandret sociale mønstre og familiemønstrene. Bl.a. har det medført, at alkoholisme og seksuelle overgreb er taget til de senere år.
Nogle af landets indbyggere er begyndt at købe ejendomme i Fiji, Australien og Aotearoa, fordi de forudser det øjeblik hvor landets drikkevandsforsyning slipper op som følge af stigningen i verdenshavene og den globale opvarmning. I marts 2001 indledte Tuvalu sammen med Kiribati og Maldiverne en retssag mod USA, fordi supermagten havde nægtet at ratificere Kyoto protokollen om begrænsningen af CO2 udslip. Siden da har landet fundet en plads som konsekvent modstander af, at de udviklede lande udleder stadig større mængder CO2 i atmosfæren.
Den tidligere finansminister Saufato Sopoanga blev i august 2002 valgt til premierminister, efter et valg hvor Koloa Telake måtte afgive posten.
I maj 2004 erklærede Sopoaga, at befolkningen måtte afgøre, om landet skulle omdannes til republik og dermed ophøre med at have den britiske dronning som statschef.
I oktober fik Toafa 8 ud af parlamentets 15 stemmer og overtog derfor posten som premierminister. Ved sin tiltræden erklærede han, at han forventede at gennemføre mange politiske forandringer til gavn for landet, og at hans regering ville virke gennem hele mandatperioden.
Generalguvernør Faimalaga Luka døde i april 2005 og blev efterfulgt på posten af Filoimea Telito.
Forskellige rapporter publiceret i 2006 bekræftede, at Tuvalu sandsynligvis vil være en af de første øer der forsvinder i Stillehavets bølger, som følge af den stigende vandstand, forårsaget af den globale opvarmning. På COP-15 klimatopmødet i København i december 2009 var Tuvalus talsmand, Ian Fry en af dem der var mest kritisk overfor topmødets manglende resultater, og udsigten til at hans land forsvinder i Stillehavet. Dets højeste punkt er blot 4½ m over havoverfladen.
Apisai Ielemia blev i august 2006 indsat som landets ny premierminister. I sin første tale erklærede hun at ville øge pressefriheden, og hun anklagede samtidig den foregående regering for at have «lagt pres på og truet» landets massemedier.
Ielemia fortsatte landets tradition for tætte relationer med Taiwan og besøgte i december 2007 øen. Til gengæld brød han en længere tradition i et land der ellers er vandt til at afsætte sine premierministre ved mistillidsafstemninger. I 2010 syntes han fortsat at skulle sidde sin periode ud.
I december 2010 skiftede Willy Telavi side til oppositionen, og var samme dag med til at bringe regeringen til fald med et mistillidsvotum. Telavi blev premierminister i en ny regering. I juni 2013 tabte Telavi et vigtigt suppleringsvalg i Nukufetau, og regeringen kom derved i mindretal i parlamentet. Det udløste en forfatningskrise som involverede guvernøren og hvor Telavi forsøgte at afsætte guvernøren. Denne afsatte i stedet Telavi som premierminister og oppositionens Enele Sopoaga blev indsat som fungerende premierminister i august.
Tuvalu kom i internationalt søgelys, da EU i 2012 indførte boykot af iransk olie. Det medførte at et antal iranske olietankere skiftede til at sejle under Tuvalus flag. Det fik bl.a. Australien til at true den lille østat.
Den 5. september 2013 underskrev Sopoaga Majuro deklarationen, der forpligtiger landet til frem til 2020 at basere sig 100% på vedvarende energikilder. I forvejen stammer 95% af landets elektricitetsforsyning fra solceller.
Det højeste punkt i landet ligger 4,5 meter over havets overflade, og landet er derfor truet af udslettelse som følge af de globale klimaændringer. Landet indgår i det polynesiske regeringsforum, der bl.a. arbejder med at presse den vestlige verden til at begrænse udledningen af CO2. Sopoaga erklærede i september 2013, at det ikke ville være en option for Tuvalus indbyggere at emigrere som følge af klimaforandringerne. «Det ville være et nederlag i sig selv». Premierministeren mente, at Tuvalu i stedet skulle satse på at mobilisere oppinionen i Stillehavsområdet og i resten af verden, «for at gøre de rette ting» ifht. klimaforandringerne. I januar 2014 nedsatte han det Nationale rådgivende råd i Klimaforandringer. Dets kommisorium blev at identificere handlinger eller strategier til at opnår større energieffektivitet, øge brugen af vedvarende energikilder, tilskynde den private sektor og NGO'er til at reducere udslippet af væksthusgasser, sikre at regeringen får udarbejdet politiker der kan håndtere forandringerne og hindre katastrofer, samt tilskynde den private sektor og NGO'er til at udvikle lokale tilpassede teknologier til at mindske udslippene.
I marts 2015 gennemførtes valg til parlamentet. De 15 medlemmer blev valgt på 7 øer, der hver valgte 2 medlemmer, og 1 ø der valgte 1 medlem. Alle kandidater var uafhængige. Efterfølgende blev Enele Sopoaga genvalgt som premierminister.
I september 2019 gennemførtes atter valg. Premierminister Sopoaga ville gerne være fortsat på posten, men det nye parlament valgte med 10 stemmer Kausea Natano til ny premierminister.
Statens vigtigste indkomstkilder er salg af fiskerilicenser, indtægter fra Tuvalu Trust Fund og salg af domæner under internet topdomænet .tv.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 30/5 2022
Læst af: 47.260