Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Tibet

Befolkningen i Tibet der i dag er en kinesisk provins er overvejende tibetanere med minoritetsgrupperne han (kinesere), hui (kinesiske muslimer), hu og monba. Størstedelen af befolkningen på denne højslette i det østlige Himalaya har den samme etniske baggrund, har traditionelt praktiseret den samme religion og deler det samme sprog.

Den tidligste religion der  er kendt i området - bon - kombinerede troen på guder, med troen på dæmoner og forfædrenes ånder, der kunne påkaldes af præsterne eller shamanerne. Den kinesiske buddhisme blev introduceret i antikken. De tidligste kilder er fra det 3. århundrede e.kr.f. Men størstedelen af den buddhistiske religion kom til Tibet fra Indien i det 7. århundrede. Blandingen af de to former for buddhisme skabte den særlige form for lama-buddhisme og mange andre sekter, der kendetegner regionen. Abbederne i de mange klostre spredt ud over landet udviklede sig til lejlighedsvise høvdinge og begyndte en intern rivalisering. Under forskellige epoker tog mongoler og kinesere stilling i disse konflikter og støttede nogle udfra egne interesser. Denne skiftende politik udviklede sig gennem flere hundrede år.

Tibetanerne udviklede omkring år 600 et fonetisk alfabet og i det 10. århundrede blev der dannet en form for feudal teokratisk stat. Lamaerne - de tibetanske præster - var delt i forskellige sekter og havde et kompliceret internt hieraki. De tiltog sig den politiske og religiøse magt, gjorde sig til ledere af den herskende klasse og herskede over trællene og produkterne fra landbruget.

I 1240 invaderede mongolerne den centrale del af Tibet og angreb en række vigtige klostre. I 1247 indsatte Köden - Güyük Khans lillebror - symbolsk den der havde posten som Sa-skya lama som midlertidig leder af Tibet. Kublai Khan der var nevø af Genghis Khan udnævnte Phags-pa lama til sin «kejserlige huslærer». Den politisk-religiøse relation mellem Tibet og det mongolske imperium bestod i en personlig forbindelse mellem kejseren i hans egenskab af hersker og lamaen - og hans efterfølgere - i deres egenskab af præster. Gennem et århundrede lod mange Sa-skya lamaer - der levede ved det mongolske hof - sig krone til vicekonger over Tibet som repræsentanter for den mongolske kejser.

Præsterne i Dre-lugs-pa sekten etablerede i 1578 en ny alliance med mongolerne. Der var tale om en form for magtdeling, hvor de tibetanske lamaer havde den religiøse autoritet, mens de mongolske ledere havde den politiske. Atlan gav Bsod-nams-rgya-mtsho - der var den tredje i lama-hierakiet - titlen Dalai («af hele oceanet») Lama. I 1640 invaderede mongolerne Tibet og to år senere kronede Güüshi Khan den fjerde Dalai som hersker over Tibet, idet han reserverede den militære beskyttelse af regionen til sig selv.

Dalai planlagde og myrdede i 1751 to kinesiske ambassadører, hvilket øjeblikkeligt affødte en reaktion fra Manchúdynastiet, der på dette tidspunkt havde magten i Beijing. Som gengæld beordrede kejseren et blodigt overfald på hovedstaden Lhasa. Fra dette tidspunkt var forholdet mellem de skiftende Dalais og Kina meget mere anstrengt end med Panchens, der var de andre repræsentanter for det religiøse hieraki. Den meget jordiske konkurrence mellem lederne af den lamaistiske buddhisme blev hurtigt frodig grobund for uoverensstemmelser og sekterisme.

I det 17. århundrede erklærede den 5. Dalai Lama, at hans lærer, Blo-bzang chos-kyi-rgyal-mtshan (1570-1662) - der på det tidspunkt var Panchen Lama - ville blive reinkarneret i et barn. Troen på reinkarnationen af Panchen har holdt sig frem til vore dage.

Efter den nationalistiske revolution i Kina i 1911 blev Tibet erklæret for en del af Kina. Det blev umiddelbart accepteret af både England og USA. Cirka 10 år senere medførte uoverensstemmelser mellem Dalai og Panchen, at sidstnævnte flygtede til Beijing. Omkring 1938 fødte tibetanske forældre i kinas Tsinghai provins et barn, Bskal-bzang Tshe-brtan, der af den kinesiske regering blev anerkendt som hans efterfølger og i 1952 bragt til Tibet. Han ankom til Lhasa med kinesisk militæreskorte og blev indsat som abbed i Tashilhunpo klostret.

1959 Kina går til angreb på det feudale system

Dge-lugs-pa'erne fik overherredømmet i det 17. århundrede og styrede det politiske og religiøse liv i Tibet frem til 1959, da sekten «Den gule Paraply» startede et oprørsforsøg mod de kinesiske kommunister, der havde været i landet siden revolutionen i 1949. Oprørsforsøget slog fejl, og kommunisterne afskaffede det feudale system med trælle og herrer. De oprettede de første folkekommuner og kæmpede mod det tibetanske religiøse system. Da oprørsforsøget slog fejl, blev Panchen i Tibet, mens Dalai gik i eksil. Alligevel var Panchen ikke villig til at tage afstand fra Dalai. Det gav anledning til konflikt med kineserne, der i 1964 satte ham i fængsel i Beijing. Han blev løsladt i slutningen af 70'erne og døde i 89.

Dalai søgte eksil i Indien og har siden ført en permanent kamp for Tibets uafhængighed og en tilbagevenden til det traditionelle samfund. I 1994 udpegede kineserne og de tibetanske religiøse autoriteter en 5 årig tibetansk dreng til Panchen Lama, men Dalai forkastede udnævnelsen.

De følgende år har de stigende spændinger mellem kinesere og tibetanere reduceret opbakningen til Dalais politik for «fredelig sameksistens» mellem Kina og Tibet. I starten af 1998 anerkendte den religiøse leder, at hans tilhængere bliver stadig mere aggressive overfor kineserne, og erklærede at han vil føre en mere aktiv oppositionspolitik overfor den kinesiske tilstedeværelse i Tibet.

Tibet er i dag en af 5 autonome regioner i Kina. Befolkningen var oprindelige overvejende tibetansk, men siden 1960'erne har Beijing tilskyndet til omfattende indvandring af Han kinesere, således at tibetanerne ikke længere er i flertal i hovedstaden Lhasa. Regionen beboes desuden af bl.a. huis (kinesiske muslimer), hus og monbas. Siden den kinesiske besættelse vurderes 1,2 mio. tibetanere at være flygtet.

I november 2000 foreslog en delegation fra EU den kinesiske udenrigsminister Li Peng at Dalai Lama blev udnævnt til guvernør over Tibet. Denne ide blev forkastet fordi det ville kræve at Lama gav afkald på sit tibetanske statsborgerskab og istedet blev kinesisk statsborger.

FN's generalforsamling har ikke gennemført de resolutioner om Tibet der blev vedtaget i 1959, 61 og 65. Den Tibetanske Ungdomskongres (TYC) der er en af de mest radikale grupper der kæmper for Tibets frihed indledte derfor en sultestrejke foran FN's hovedkvarter i New York i april 2004. TYC krævede at FN greb ind overfor de kinesiske myndigheders dødsdom over en tibetansk religiøs leder, og for at der blev indledt en undersøgelse af panchen lamas situation. Han var den næstvigtigste leder indenfor den tibetanske buddhisme, men var forsvundet af de kinesiske myndigheder.

Kina indledte overvågning af internettet i Tibet, for derigennem at overvåge aktivisterne i området, oplyste organisationen International Campaign for Tibet (ICT).

Jernbanen mellem den kinesiske provins Qinghai og Lhasa blev indviet i oktober 2005.

I januar 2006 erklærede Audiencia Nacional Española (ANE) støttet af en kendelse fra den spanske forfatningsdomstol, at den havde kompetence til at behandle sagen om formodet folkedrab i Tibet. Iflg. den spanske lovgivning kan spanske domstole behandle forbrydelser mod menneskeheden begået i andre lande. En sag ville berøre en lang række kinesiske ledere, deriblandt ex-præsident Jiang Zemin. Tibetanske aktivister har anklaget den kinesiske regering for drab på flere tusinde tibetanere og ødelæggelse af tibetanske templer.

I 2006 åbnedes den første jernbanelinie der forbinder Tibet med Kina. Den går fra Qingzang til Qinghai. Forbindelsen ventes at fremme den økonomiske udvikling af Tibet.

I januar 2007 offentliggjorde den kinensiske regering en rapport der afslørede opdagelsen af store mineralforekomster under Tibet plateauet. Forekomsterne har en værdi af mindst 192 mia. US$ og fordoblede Kinas reserver af kobber, zink og bly.

I foråret 2008 udbrød der uroligheder i Tibet. De startede i marts efter at politiet havde opløst en ellers fredelig demonstration foran Ramoche templet. Demonstranter angreb derefter tilfældige forbipasserede Han og Hui kinesere og forsøgte at sætte ild til den største moske i Lhasa. Forretninger blev brændt ned. 18 forbipassarende blev dræbt af demonstranter. Urolighederne og volden rettet mod Han og Hui minoriteterne spredte sig til resten af Tibet og fortsatte den næste 1½ måneds tid. Først da repræsentanter for Dalai Lama i starten af maj mødtes med den kinesiske regering ebbede protesterne ud. Urolighederne medførte at turiststrømmen blev halveret i 2008 fra 4 mio. i 2007 til 2,2 i 2008 - trods afholdelsen af OL i Beijing. Strømmen vednte dog hurtigt igen. I 2012 passerede strømmen 10 mio. besøgende turister.

I januar 2009 offentliggjorde Kina bygningen af Tibets første motorvej. Et stykke på 38 km i Lhasas sydvestlige hjørne.

I 2012 indledtes en bølge af selvafbrændinger blandt tibetanske munke i protest mod den kinesiske besættelse. 83 munke satte i løbet af året ild til sig selv. Antalt faldt de følgende år. I 2014 satte 7 tibetanere ild til sig selv, 2 døde af deres forbrændinger.

Den hastige vækst i turismen førte til, at servicesektoren i 2020 voksede til over 50% af BNP.

Ligesom den Vestlige verden ikke blander sig i Israels folkeretstridige besættelse af Palæstina og israelske krigsforbrydelser i dette land, blander Vesten sig sjældet i Kinas besættelse af Tibet. Årsagen den efterhånden meget omfattende vestlige økonomiske afhængighed af Kina. Indiens forbedrede relationer til Kina har samtidig kølnet støtten til eksil-tibetanerne i Indien.

Den danske Tibetkommission afgav i marts 2022 sin anden rapport. Kommissionen var blevet nedsat første gang i 2015 for at undersøge baggrunden for Københavns Politis undertrykkelse af demonstranter, der med tibetanske flag markerede deres utilfredshed med kinesiske statsbesøg i Danmark. Politiet rev ganske enkelt flagene fra demonstranterne. Kommissionen afgav sin første betænkning i 2017 og lagde ved den lejlighed udelukkende ansvaret på Københavns Politi. 2022 rapporten afslørede bagmændene. Det var Udenrigsministeriet der tilsidesatte Grundlovens bestemmelser om forsamlings- og ytringsfrihed til fordel for ikke at støde de kinesiske gæster. PET fik tilsvarende kritik for sine kriminelle aktiviteter for at bekæmpe demonstranterne. Rapporten afdækkede de statslige myndigheders kriminelle aktiviteter, men fik iøvrigt ingen betydning og var hurtigt glemt igen (Tibetkommissionen; Tibetkommissionens Beretning, Justitsministeriets hjemmeside (Download den! Justitsministeriet vil hurtigt fjerne den igen); Tibetkommissionens hovedkonklusioner, Altinget 28/3 2022)

Guia del Mundo

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 28/5 2022

Læst af: 79.534