St. Lucia
| Befolkning | 180.000 |
| Valuta | East Caribbean dollars |
| Areal | 620 Km2 |
| Hovedstad | Castries |
| Befolkningstæthed | 161,2 indb./Km2  |
| HDI placering | 106 |
Beliggende i de små antiller i Caribien, syd for Martinique og nord for St. Vincent. Øens oprindelse er vulkansk, klimaet er tropisk og regnfuldt, men modereret noget af det omgivende hav. Jorden er frugtbar og anvendes til dyrkning af bananer, kakao, sukkerrør og kokos.
Folket: Størstedelen af befolkningen nedstammer fra afrikanske slaver. Endvidere mulatter og en lille minoritet af europæere.
Religion: Katolikker, 79%; protestanter 15,5%; 7. dags adventister 6,5%; andre 5,5%. (1991)
Sprog: Engelsk (officielt) og en lokal dialekt (patois), afledt fra fransk med afrikanske låneord
Politiske partier: United Workes Party (UWP); St. Lucia Labour Party (SLLP); Progressive Labour Party (PLP)
Officielt navn: Commonwealth of Saint Lucia.
Hovedstad: Castries, 61.341 indb. (2001).
Andre større byer: Vieux Fort, 4.600 indb.; Micoud, 3.700 indb. (2000).
Regering: Errol Charles er fungerende generalguvernør, udpeget af den britiske kolonimagt i 2021. Philip J. Pierre er premierminister siden juli 2021. Parlamentet har 17 pladser.
Nationaldag: 22. februar (Uafhængighedsdag, 1979)
Endnu før Columbus i 1502 invaderede øen og gav den navnet Santa Lucía, var den blevet erobret af krigerfolket cariberne, der havde fordrevet den oprindelige befolkning, arawak, der var nået til øen fra Sydamerika.
Hverken spaniere eller englændere var i stand til at nedkæmpe den lokale modstand. I 1660 slog franskmændene sig ned på øen, og det indledte 150 års kamp med briterne om kontrollen over øen. Mindst 14 gange skiftedes flaget over øen ud.
Med Paristraktaten fra 1814 fik Storbritannien kontrol over øen - frem til dens selvstændighed i 1978. Sproget patois - der er en blanding af fransk og afrikanske sprog - er et af de tilbageværende tegn på den lange franske indflydelse.
Som britisk koloni blev St. Lucia omdannet til sukkerplantage og befolket med afrikanske slaver. Landbruget er fortsat landets vigtigste økonomiske aktivitet, men allerede for 20 år siden fortrængte bananer sukkerrør som den vigtigste afgrøde. Der findes endvidere kakao og kokos plantager.
I kolonitiden blev landet administreret sammen med de øvrige britiske øer blandt de små antiller, og i 1959-62 var det en del af den Vestindiske Føderation og havde sin egen guvernør. I 1967 fik den øget autonomi og en ny forfatning indenfor rammerne af de Vestindiske Stater. Uenighederne mellem disse medførte imidlertid, at der blev indledt separate forhandlinger om selvstændighed.
De første valg som selvstændig stat gennemførtes i 1979 og blev vundet af St. Lucias Arbejderparti (SLP), der slog daværende premierminister John G.M. Comptons Arbejdernes Enhedsparti (ULP).
Den nye premierminister Allen Louisy lovede at tilgodese arbejdere og bønder, og at tilskynde de mindre erhvervsdrivende for på den måde at reducere arbejdsløsheden. George Odlum var vicepremierminister og minister for handel, industri, turisme og udenrigsanliggender. Samtidig ledede han fraktionen «det nye venstre» indenfor SLP, gik ind for landets optagelse i de Alliancefri Landes Bevægelse og for at optage diplomatiske relationer med Cuba og Nordkorea.
Efter en række politiske kriser genvandt ULP valgene i 1982 og 87. Compton overtog magten på et konservativt program, var positivt indstillet overfor markedsøkonomi og foreslog gennemførelse af et økonomisk tilpasningsprogram udformet af IMF. Men hverken øgede eksportindtægter eller indtægterne fra turismen gjorde det muligt at undslippe den økonomiske krise, der fortsatte ind i 90'erne.
1994 og 95 var præget af protester fra landarbejderne på bananplantagerne - landets vigtigste eksportvare - og fra havnearbejderne, der krævede højere lønninger. I 1996 blev Vaughn Allen Lewis fra ULP valgt til Comptons efterfølger.
I maj 1997 vandt SLP valget med 61,3 % af stemmerne. Kenny Anthony overtog posten som premierminister, og en af hans første embedshandlinger var at nedsætte en kommission til undersøgelse korruptionen under den foregående regering.
Under de caribiske staters topmøde i august 1998 blev det besluttet at ophæve toldskrankerne mellem medlemslandene som en form for kompensation for reduktionen i bistanden fra USA. Under samme topmøde fik Kenny Anthony vedtaget en deklaration, hvor landene udtrykte «alvorlig kritik» overfor USA's politik om ikke at inkludere den caribiske tekstilproduktion i NAFTA frihandelsaftalerne.
St. Lucia afviste i januar 1999 sammen med flere andre lande at støtte USA's forslag i WTO om sanktioner mod EU for præferencebehandling af bananer fra Caribien ifht. bananer fra Latinamerika.
I 2000 blev en nonne dræbt og 13 andre såret under et angreb på en kirke i Castries. Kirkegængerne blev angrebet med macheter og kirken bagefter brændt ned. Angriberne erklærede efterfølgende at: «gud havde beordret dem til at udføre angrebet pga. den katolske kirkes korruption.»
I 2002 ødelagde en tropisk orkan næsten halvdelen af bananhøsten. I nogle områder blev hele plantager ødelagt.
I 2004 blev 2 briter der besøgte øen idømt 6 års fængsel for forsøg på at smugle 2½ kg kokain ud af landet. Narkotikaen var bundet omkring de to personers arme om maver, og skulle være transporteret til London.
I juli 2005 erklærede regeringen, at den ville fremsætte en fælles plan med Venezuela til bekæmpelse af narkosmuglingen. Premierminister Kenny Anthony og udenrigsminister Petrus Compton skulle lede forhandlingerne med Venezuela.
Valget i december 2006 blev vundet af UWP med Sir John Compton i spidsen. UWP fik 11 af de 17 pladser i parlamentet.
Premierminister Compton måtte i maj 2007 nedlægge sit hverv pga. sundhedsproblemer. Posten blev midlertidig overtaget af Stephenson King. King udskrev i august valg for at finde Comptons afløser, og blev i december selv valgt til posten. Compton var død i september, og King havde fra dette tidspunkt formelt overtaget posten.
Regeringspartiet UWP led et svidende nederlag ved parlamentsvalget i november 2011, da det gik tilbage fra 11 til 6 mandater. Samtidig gik SLP frem fra 6 til 11 mandater, og SLP's Kenny Anthony blev indsat som ny premierminister.
Parlamentsvalget i juni 2016 var en katastrofe for det regerende Saint Lucia Labour Party, der mistede 5 mandater og måtte nøjes med 6. United Workers Party gik tilsvarende 5 mandater frem og fik 11. Det dannede derefter regering med dets formand Allen Chastanet som premierminister.
Chastanet lod St. Lucia blive et halehæng til USA's udenrigspolitik og førte bl.a. en anti-venezuelansk og anti-kinesisk kurs. Regeringen nægtede at anerkende den folkevalgte Nicolas Maduro regering og anerkendte i stedet kuppræsidenten Juan Guaido. Det der ikke noget ud af. Maduro fortsatte på magten. Økonomisk kørte han landet i sænk gennem omfattende offentlig låntagning. I en rapport fra Central Bank of the Eastern Caribbean karakteriseredes landet som det mest forgældede indenfor valutaområdet. Parlamentsvalget i juli 2021 blev derfor en katastrofe for UWP der mistede 9 af sine 11 mandater. Arbejderpartiet SLP gik 7 mandater frem til 13 og dets leder, Philip J. Pierre overtog posten som premierminister.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 20/5 2022
Læst af: 51.346