St. Vincent and the Grenadines
| Befolkning | 105.000 |
| Valuta | East Caribbean dollars |
| Areal | 390 Km2 |
| Hovedstad | Kingstown |
| Befolkningstæthed | 256,4 indb./Km2  |
| HDI placering | 89 |
 |
| Kokosnødderne skal hugges ud. (Solidaritet) |
Landet består af hovedøen St. Vincent (345 km2) og den sydlige øgruppe Grenadines (43 km2), hvis vigtigste øer er Bequia, Baliceau, Canouan, Mystique, Mayreau, Quatre, Savan og Union. Øens oprindelse er vulkansk, landskabet er kuperet og med frugtbare jorder. Klimaet er tropisk, regnfuldt, men lidt modereret af det omkringliggende hav. Landet er storproducent af arrowroot, der anvendes ved produktionen af en speciel type papir, der anvendes i elektronik.
Folket: Efterkommere efter afrikanske slaver 82%, mulatter 14%. Endvidere findes der små minoriteter af europæere, asiater og oprindelige folk.
Religion: 76% protestanter, hvoraf 36% er anglikanere; 10% katolikker.(1985)
Sprog: Engelsk (officielt). Endvidere tales en lokal dialekt af engelsk, der også rummer elementer fra fransk og afrikanske sprog.
Politiske partier: New Democratic Party (NDP). United Labour Party (ULP). National Unity Movement (NUM). United Peoples Movement (UPM).
Officielt navn: Commonwealth of Saint Vincent and the Grenadines.
Administrativ inddeling: 6 kommuner
Hovedstad: Kingstown, 15.900 indb. (1999).
Andre større byer: Georgetown, 1.600 indb.; Byera, 1.300 indb. (2000).
Regering: Susan Dougan er generalguvernør, udpeget af det britiske koloniregime i august 2019. Ralph Gonsalves er siden marts 2001 premierminister og regeringschef; genvalgt i 2005, 11, 15 og 20. Parlamentet har 21 medlemmer.
Nationaldag: 27. oktober (Uafhængighedsdagen, 1979)
Øernes første beboere var arawak folket, der kom fra Sydamerika. De blev senere fordrevet af de mere krigeriske caribere, og det var dem Columbus stødte på, da han i 1498 ankom til øerne.
I 1783 blev de europæiske stormagter enige om, at øen skulle være britisk koloni, men befolkningen modsatte sig det europæiske erobringsforsøg. Tidligere slaver der havde gjort oprør på naboøerne samt flygtninge slog sig sammen med den indfødte befolkning for at hindre erobringen. Det var først i 1796, at det lykkedes briterne endelig at nedkæmpe modstanden, og udslette eller deportere de ansvarlige.
Briterne oprettede sukkerrørs-, bomulds-, kaffe- og kakaoplantager, der blev drevet med afrikansk slavearbejdskraft. I 1960 fik øen sammen med de nærliggende Grenadines øer en ny forfatning, der gav landet udstrakt indre selvstyre.
I 1969 fik landet status af Fri Associeret Stat under ledelse af chefminister Milton Cato og St. Vincent Labour Party (SVLP). Forsvar og udenrigspolitik var dog stadig i hænderne på den britiske krone. Efter en længere forhandlingsproces fik landet endelig selvstændighed i oktober 1979.
Valget i december 1979 styrkede yderligere SVLP's dominans. Samtidig blev det neokoloniale Politiske Folkeparti under ledelse af Ebenezer Joshua stort set udraderet. Det fik kun 2,4 % af stemmerne.
Tre dage efter valget måtte den nye regering slå et folkeligt oprør ned ledet af Lennox «Bumba» Charles på øen Union. Oprøret blev hurtigt knust af tropper fløjet ind fra Barbados.
I begyndelsen af 1980'erne blev regeringen stillet overfor en alvorlig økonomisk og social krise, hvilket gav grundlag for udvikling af de folkelige organisationer. I maj 1981 dannedes Den nationale komite til forsvar for Demokratiet, der blev støttet af en række oppositionspartier, fagforeninger og andre organisationer. Da regeringen forsøgte at gennemføre en mere undertrykkende politik kom det til protestdemonstrationer og generalstrejke.
I 1983 besluttede Cato regeringen at støtte USA's invasion af nabolandet Grenada, og sendte selv en symbolsk politistyrke. Cato udskrev valg før tid, men den økonomiske krise fik vælgerne til at orientere sig mod det konservative New Democratic Party (NDP), og James Mitchell blev valgt til ny premierminister.
Ved valget 16. maj 1989 vandt NDP igen, og Mitchell blev genvalgt. I 1990 underskrev han sammen med premierministrene fra Dominica, St. Lucia og Grenada en aftale, der skulle skabe en føderation, der skulle forene de 4 lande (se Dominica).
I februar 1992 tilsluttede landet sig Tlatelolco traktaten, der forbyder udstationeringen af atomvåben i Latinamerika og Caribien.
Stillet overfor løsrivelsestendenserne på Grenadinerne, der kom voldeligt til udtryk i 1980, oprettede Mitchell et ministerium for grenadinske anliggender, og udnævnte grenadineren Herbert Young til udenrigsminister.
SVLP fik kun 3 ud af de 15 pladser i parlamentet ved valget i februar 1994. NDP overtog regeringsmagten. I august blev Mitchel anklaget for at være ude af stand til på fornuftig måde at bekæmpe den økonomiske krise, og især konsekvenserne af faldet i priserne på bananer. Et produkt der repræsenterer 80 % af landets totale eksportindtægter.
I februar 1995 blev 3 mænd anklaget for mord hængt. Regeringen fik til lejligheden ophævet forbuddet mod dødsstraf, der var blevet indført flere år tidligere. Et skridt der blev skarpt fordømt af Amnesty International.
I 1996 undertegnede landet en aftale med USA, der tillader den nordamerikanske kystvagt at forfølge narkohandlere ind i St. Vincents territorialfarvand. Samarbejdsaftalen blev udvidet i august med en udleveringsaftale, der gør det lettere at udlevere formodede narkosmuglere til retsforfølgelse i USA.
USA's intervention i regionen berørte fra 1998 kraftigt landets økonomi. Pres fra Washington medførte, at en militærbataljon i en 10 dages lynaktion i december ødelagde alle marihuana plantager i landet. Cannabis bønderne protesterede mod ødelæggelserne, der efterlod dem uden andre overlevelsesmuligheder. Dertil kom protester fra 25.000 banandyrkere. I WTO pressede USA voldsomt på for at få kendt EU's fortrinsret for bl.a. caribiske bananer for ulovlig. En ophævelsen af fortrinsretten vil ramme bønderne i St. Vincent, der har Europa som deres vigtigste marked.
Den økonomiske situation forbedredes ikke i 2000 og arbejdsløsheden nåede op på 30 %. I oktober blev Arnhim Eustace udnævnt til midlertidig premierminister efter omfattende protestdemonstrationer mod Mitchells regering.
Valget i marts 2001 blev et systemskifte. Efter 17 år ved magten blev NDP sendt i opposition. Regeringsmagten blev overtaget af ULP, og Ralph Gonsalves blev udnævnt til premierminister.
I marts 2002 gjorde landet caribe lederen Joseph Chatoyer til nationalhelt, 200 år efter hans død. Chatoyer stod til sin død i spidsen for den nationale befrielseskamp og englændernes kolonialisme.
I marts 2004 mødtes vicepremierminister Louis Straker med de cubanske myndigheder for at udforme tekniske samarbejdsaftaler om uddannelse i Cuba for at styrke uddannelsesniveauet i St. Vincent. Samtidig skulle det allerede eksisterende samarbejde indenfor landbrug og byggeri styrkes. Cuba og St. Vincent har siden 1992 diplomatiske forbindelser.
Regeringen blev omdannet i maj 2005 således at Mike Browne blev udenrigsminister. Han erstattede Louis Straker, der blev vicepremierminister.
Parlamentsvalget i december 2005 blev vundet af det Forenede Arbejderparti (ULP), og Gonsalves kunne påbegynde sin 2. periode som premierminister.
Oppositionspartiet NDP indkaldte i juni 2007 til demonstration i hovedstaden for at protestere mod hvad der opfattedes som planlagt valgsvindel under de kommende valg. NDP anklagede Gonsalves for at give de cubanske arbejdere i landet stemmeret for at opnå deres støtte.
St. Vincent blev sammen med Antigua i juni 2009 optaget i det latinamerikanske ALBA samarbejde.
I november 2009 gennemførtes en folkeafstemning om hvorvidt landet skulle omdannes til republik og dermed endelig bryde forbindelsen til Storbritannien. Forslaget blev imidlertid stemt ned med 55,64% mod 43,13%.
ULP gik lidt tilbage, men var fortsat det største parti efter valget i december 2010 med 51,1% af stemmerne. ULP regeringen kunne derfor fortsætte.
Sammen med andre caribiske stater opfordrede St. Vincent i 2013 de europæiske kolonistater - deriblandt Danmark - til at betale erstatning for mange århundrers slaveri. Opfordringen blev ignoreret i Europa.
Det regerende United Labour Party genvandt sit flertal ved parlamentsvalget i december 2015. Premierminister Gonsalves kunne derfor fortsætte på posten.
Landets nye internationale lufthavn, Argyle International Airport åbnede i februar 2017. Byggeriet blev påbegyndt i 2008 og havde kostet 240 mio. US$.
Det regerende ULP vandt parlamentsvalget i november 2020; gik 1 mandat frem til 9. Premierminister Gonsalves fortsatte på posten.
Gonsalves blev i august 2021 såret under en demonstration foran parlamentet. Fagforeninger der repræsenterede sygeplejersker, politifolk and andre arbejder protesterede mod regeringens beslutning om tvangsvaccinering mod COVID-19. Premierministeren blev efterfølgende scannet på et hospital i Barbados.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 20/5 2022
Læst af: 45.858