Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Dansk Fredskonference

Dansk Fredskonference (1954-1972), fredsorganisation. Afholdelsen af Dansk Fredskonferences første landskonference i Odense 29-30. maj 1954 skete på baggrund af tidligere fredskonferencer i 1952 og 1953. Banebrydende var den brede politiske sammensætning og den forholdsvis store opslutning bag denne konference. Ifølge Mogens Fog deltog der 47 fagforeninger, 39 klubber, 12 arbejdspladser, 16 lejerforeninger, 32 fredskomiteer, 7 fredsforeninger og 12 andre organisationer repræsenterede ved ca. 300 delegerede. Omkring 800 mennesker med og uden tilknytning til de politiske partier deltog. Initiativtagerne til konferencen var bl.a. Thomas Christensen (R, formand 1955-62?), Andrea Hedegaard (R, formand 1954-55), Jørgen Dich (S), Ejnar Kruse (K, sekretær 1954-55). Jørgen Jensen (K) blev valgt som sekretær i 1955 og overtog senere formandsposten.

Fredskonferencen udsendte fra 1954 bladet Tænk i Tide og nyhedsbrevet DF`s Nyhedstjeneste (Nyhedstjenesten). Selvom samarbejdet mellem kommunisterne og ikke-kommunisterne svækkede den generelle berøringsangst, blev kommunisternes deltagelse i organisationen bevidst nedtonet. Den videreførte i 1950'erne fredsbevægelsens modstand mod genoprustningen af Tyskland og mod atomvåben. Efter opstanden i Ungarn i 1956 svækkedes Fredskonferencen, og i de efterfølgende 10 år blev den yderligere isoleret og ikke uden grund stemplet som en kommunistisk frontorganisation. Fra midten af 1960'erne fokuserede organisationen på modstanden mod NATO, EF og USA's engagement i Vietnam. Organisationen ophørte med at eksistere i 1972.

Je.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 24.711