 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Biologisk arbejdsmiljø
Biologiske arbejdsmiljø påvirkninger er påvirkninger fra levende organismer, f.eks. dyr, planter, mikroorganismer og produkter fra organismer. Ved biologisk arbejdsmiljø forstås således summen af biologiske påvirkninger i arbejdet.
Det er relativt nyt at betragte «naturlige» påvirkninger som potentielt skadelige, men det er en meget betydelig arbejdsmiljøfaktor, som der i dag findes nye og bedre metoder til at spore.
At husdyrs- og skadedyrsbid kan gøre folk meget syge er dog gammel viden. Ligesom det at spise fordærvet mad kan have katastrofale følger. Men kontakt med mikroorganismer kan også ske gennem den luft vi indånder, og det er den nyere viden. I arbejdsmiljøet er en række erhverv i søgelyset:
| Erhverv | Biologisk påvirkning | Muligt sygdomsudfald |
| Kloakarbejde | Affald, forrådnelsesprodukter | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter |
| Affaldshåndtering | Affald forrådnelsesprodukter | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter |
| Landmænd | Affald, allergifremkaldende afgrøder, dyrehår | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter, invaliderende astma eller allergi |
| Slagteriarbejdere | Smittefarlige mikroorganismer fra kød | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter |
| Hospitalspersonale | Smitte fra syge patienter, herunder resistente mikroorganismer | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter |
| Laboratoriepersonale | Smittefarlige mikroorganismer og genteknologisk modificerede organismer | Diarre, kvalme, hovedpine, ledsmerter, allergier, overfølsomhed, risiko for genskader |
| Arbejde på arbejdspladser med ventilationssystemer | Svampevækst i ventilationssystemet med afgivelse af sporer m.m. | Overfølsomhed, forgiftning |
Mikroorganismer
Mikroorganismer er en betegnelse man bruger for en lang række små organismer, som kun kan ses gennem mikroskop. Der findes mikroorganismer overalt, hvor de har vækstbetingelser, dvs. fugtighed og næring. Nogle mikroorganismer kan kun trives når der er ilt tilstede (aerobe), medens andre ikke kan overleve med ilt (anaerobe). I arbejdsmiljøsammenhæng er det vigtigt at skelne mellem farlige (Salmonella, Yersinia m.m.) og harmløse mikroorganismer (normal coli, visse svampe). Derudover er vores mave-tarmsystem afhængig af tilstedeværelse af bakterier, som hjælper med til nedbrydningen af føden. De sygdomsudfald der oftest følger af skadelig påvirkning med mikroorganismer er infektioner, forgiftninger og allergier. Dertil kommer, at nogle mikroorganismer bærer på resistens over for antibiotika, og denne resistens vil kunne overføres til andre mikroorganismer. Det kan ske ved hjælp af virus, men resistensfaktorerne kan også i nogle tilfælde selv vandre. Ved infektion med en resistent mikroorganisme kan det vare længe, før der kan findes en behandling som virker, og det vil i mange tilfælde være med de såkaldt bredspektrede antibiotika, som ellers søges reserveret til særligt farlige og sjældne infektioner.
Eksempler på mikroorganismer
| Mikroorganisme | Vækstvilkår | Muligt sygdomsudfald |
| E.coli | Tarmbakterie | Normalt harmløs |
| Salmonella | Tarmbakterie | Særlige stammer kan give alvorlige mave/tarm lidelser med kroniske skader til følge |
| Virus | Kræver bakterier eller vævsceller til at formere sig i | Kan give infektioner (HIV, influenza) eller overføre resistens overfor antibiotika |
| Svampe | Hud, gulve, ventilationsanlæg | Sporerene kan give kraftige overfølsomhedsreaktioner, evt. forgiftninger hvis der dannes toxiner |
Infektioner
Mave/tarm infektioner er meget hyppige i risikoerhverv, som kloakarbejde og affaldshåndtering. Udsættelsen for mikroorganismerne sker gennem indånding af ophvirvlet væskeholdigt materiale (aerosol), hvor mikroorganismerne kan overleve. I «heldigste» fald mærker man ikke infektionen - den er «stum» - og den eneste måde det kan konstateres, at der har været en infektion er ved måling af antistoffer i personens blod over for mikroorganismen. En egentlig infektion kan give meget forskellige symptomer, afhængig af mikroorganismen. Nogle forløber med mavekneb i nogle timer og andre er dødelige (f.eks. HIV, Ebola). Personernes modstandskraft har også betydning for infektionens forløb, idet immunsystemet aktiveres for at bekæmpe mikroorganismen. Et immunforsvaret svækket vil risikoen for en kraftig infektion være større. Ved infektion med resistente mikroorganismer kan det vare længe, før en virksom behandling findes, og der vil også være risiko for, at resistensen kan overføres til andre mikroorganismer i kroppen.
Forgiftninger
Flere bakterier danner giftige organiske molekyler, som kaldes endotoksiner., hvor forgiftningsymptomerne er feber, hovedpine, muskelstivhed, muskelsmerter, kvalme og diarre. Pølseforgiftning (botulisme) er en mere farlig forgiftning, som skyldes indtagelse af fødemidler med bakterien clostridium botulinum, som danner et meget giftigt stof.
Allergi
Ligesom bakterier kan danne endotoksiner, der er giftige, kan mikroorganismer også udvikle stoffer, som udløser allergi. Allergiske reaktioner i luftvejene er hyppige efter udsættelse i landbruget, hos bagere og ansatte i tekstilindustrien. Man mistænker nogle af de symptomer der ses ved dårligt indeklima for at være allergisk betinget.
Smittefare
Mikroorganismer trives mange steder, og smitten vil først være aktuel, når personen udsættes for en vis mængde mikroorganisme. Der vil også være forskel på personers følsomhed, nedsat immunforsvar øger følsomheden, stimuleret immunforsvar - f.eks. efter vaccination - øger modstandskraften. Der er også stor forskel på styrken af smittefarlige organismer. Det ser vi f.eks. ved spredning af influenza, som for nogle typer forløber eksplosionsagtigt og for andre langt mere stille. Men som hovedregel vil øget udsættelse øge infektionsrisikoen, så det gælder om at nedsætte smittefaren. Det gøres ved at desinficere smittekilder og/eller beskytte sig fysisk mod smitten (beskyttelsesdragt).
Vaccination
Ved udlandsrejser hvor udsættelsen for fremmede mikroorganismer som tyfus, gul feber, kolera m.m. kan forekomme, anbefales det at blive vaccineret. Det sker ved at man sprøjter en lille mængde af mikroorganismen eller dens aktive stoffer ind i personen for at aktivere immunforsvaret til at danne antistoffer. Ved vaccination påføres personen en mild form for sygdommen, som øger modstandskraften over for en egentlig udsættelse. Det anbefales også i visse erhverv at lade sig vaccinere, f.eks. mod stivkrampe hvis man har kontakt med husdyr og vaccination mod den farlige Yersinia bakterie, som trives i kloakvand og overføres ved bl.a. rottebid. Fordelen ved at lade sig vaccinere er, at man opnår en vis beskyttelse mod infektionen. Ulemperne er, at man kan blive syg af vaccinationen, eller hvis den ikke slår an, giver den en falsk sikkerhed over for påvirkninger.
Genetisk modificerede mikroorganismer
Indenfor forskning, sygdomsbehandling (genterapi) og i produktion af en række lægemidler og enzymer anvendes mikroorganismer, som har fået indført fremmede arvemateriale, der gør mikroorganismen i stand til at producere stoffer den ikke naturligt gør. Det indsatte arvemateriale kan producere stoffer, der kan være farlige for mennesker og miljø, og der er derfor risiko for, at spredning af modificerede organismer kan have uforudsigelige effekter på mennesker og miljø. Det kan være indførelse af resistens over for antibiotika, så disse ikke virker hvis man bliver syg, eller indførelse af et gen i celler så de kommer til at danne giftstoffer over for sig selv. Der knytter sig en række forbehold til brugen af genetisk modificerede organismer: De skal være velkarakteriserede, inaktive, og må ikke spredes medmindre det ikke er farligt. (Se Genspelsjning). Alligevel ser vi en del undersøgelsesdata som viser, at fremmede gener er spredt i naturen. Der er derfor god grund til stram lovgivning.
Lovgivningen
Udsættelse for mikroorganismer er omfattet af arbejdsmiljølovgivningskrav om APV, og ved arbejde med mikroorganismer skal arbejdsstedet klassificeres af Arbejdstilsynet og godkendes. Hvis der arbejdes med mikroorganismer som er klassificeret som 2, 3, eller 4 (der er 4 klasser, hvor 1 er ufarlige og 4 er meget farlige) skal arbejdet anmeldes og godkendes.
Hvad skal vi være opmærksomme på?
Biologiske arbejdsmiljøproblemer har længe været oversete, men ubehaget ved arbejde er i flere nyere undersøgelser blevet knyttet sammen med udsættelse for svampesporer eller andre produkter fra mikroorganismer - også i «ikke-biologiske» erhverv, hvor mikroorganismer kan trives i affald, vandbade, ventilationsanlæg m.m. Hvis man har mavekneb eller åndedrætsbesvær, som svinder ved længerevarende fravær fra arbejde (f.eks. ferier), kan det være effekten af biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Man kan konstatere, om organismen er «biologisk» belastet ved analyser af blodprøver, som må anbefales hvis der ikke er konkrete mistanker til andre årsager og kilder til sygdommene. Uventede effekter af brug og udsætning af genetisk modificerede organismer skal der også holdes øje med, og arbejder man med disse organismer, kan det anbefales at føre dagbog over hvad man arbejder med, og hvordan helbredet har det.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 42.066