Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Platon

Platon (427-347 f.v.t.), græsk filosof. Platon tilhørte en af Athens politisk indflydelsesrige slægter og var derfor som ung indstillet på en politisk karriere. Det oligarkiske styre («de 30 tyranner») i 304/303 og Sokrates’ henrettelse i 399 under det genoprettede demokrati gav ham imidlertid lede ved tilfældigheden og voldeligheden i den herskende politiske praksis. Herefter koncentrerede han sig om filosofisk arbejde. Han påbegyndte sit forfatterskab allerede i 390'erne og grundlagde omkring 385 en skole, Akademiet, som han ledede til sin død. Platons filosofi byder på den første samlede filosofiske gennemtænkning af virkeligheden og har haft bred indflydelse på europæisk kultur.

Hele Platons forfatterskab er dybt præget af politisk interesse. Centralt står undersøgelsen af mennesket som erkendende og handlende væsen. Udgangspunktet er et opgør med sofisterne, der anså verden som et produkt alene af menneskers subjektive opfattelser, meninger og interesser, hvorfor objektiv erkendelse er umulig, og ingen normer har almen gyldighed. Heroverfor fastslår Platon, inspireret af Sokrates, at menneskelig autonomi beror på den fællesmenneskelige fornuft: Kun som fornuftsmæssigt begrundede har synspunkter og normer forbindtlighed og kan fungere som kritisk instans over for de herskende forhold.

At der findes objektiv erkendelse er for Platon indiskutabelt; matematik og håndværk (græsk technê) er eksempler på faktiske vidensformer. Viden forudsætter imidlertid, at verden grundlæggende er ordnet - ikke et ustruktureret kaos. Denne orden ser Platon som et idealtmønster af uforanderlige og uforgængelige almene enheder, ideer, som de enkelte fænomener på forskellig og varierende vis har del i. At verden fremtræder foranderlig og forgængelig gør ikke erkendelse umulig; der er en bagvedliggende fast struktur, som kan erkendes; den er den sande virkelighed.

Også moralsk og politisk praksis beror for Platon på indsigt i denne uforanderlige struktur. Vil man handle tappert og retfærdigt, må man vide, hvad tapperhed og retfærdighed er, men det lærer man kun gennem filosofisk refleksion og ved at se kritisk på verden, som den fremtræder. I sit – og historiens – første store politiske værk, Staten, konstruerer Platon en «idealstat», hvor fornuften og ikke slægt, magt eller rigdom er det herskende princip. Statens formål er det gode liv for mennesker i fællesskab, og regenternes primære opgave er at varetage opdragelsen og uddannelsen af borgerne, så de får et solidarisk sindelag og kan udføre den funktion, de af natur er bedst egnet til. Politisk visdom er derfor i høj grad en indsigt i sjælen, dvs. den menneskelige natur, og Staten kan læses som en undersøgelse af forholdet mellem individ og stat: Er mennesket et produkt af staten og opdragelsen, er staten dog samtidig et menneskeligt produkt. Platons politiske filosofi er ofte blevet betegnet som totalitær, men det skyldes bl.a. et misforstået og snævert fokus på den ideale model i Staten. I Statsmanden supplerer Platon med en diskussion af navnlig lovens nødvendighed for statsstyret, og i Lovene udformes de grundlæggende tanker fra Staten i en konkret forfatning, der med sin blandede styreform, sine redegørelser for de enkelte lovkompleksers hensigt og omfang samt sine strafferetslige bestemmelser har haft indflydelse på al senere politisk teori.

Platons filosofi er overleveret i litterære dialoger, oftest med Sokrates som hovedperson, og har intetsteds karakter af et filosofisk system. Tilgangen er dialektisk, dvs. udgår fra foreliggende synspunkter og meninger, som kvalificeres eller tilbagevises diskursivt. Filosofi er for Platon et teoretisk anliggende og samtidig også et spørgsmål om det rette liv: En stadig stræben efter fuldkommenhed og lykke gennem indsigt.

A.E.O.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 112.222