 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Castelhano, Mario dos Santos
Mario dos Santos Castelhano (født i Lissabon, 31. maj 1886 - død i Tarrafal, 12. oktober 1940), portugisisk arbejderleder. Som 14 årig begyndte han at arbejde ved jernbanerne, og deltog i jernbanearbejdernes demonstrationer og strejker i 1911, 1918 og i 1920. Afskediget pga. af sin medvirken i sidstnævnte. Fra det tidspunkt helligede han sig administrative opgaver i forskellige fagforbund, men hans hovedbeskæftigelse fra 1918 var koncentreret om organisatoriske aktiviteter og revolutionær agitation. Han var autodidakt og flere samtidige beskriver ham som begavet, modig, affattet, hensynsfuld, fleksibel, men fast af overbevisning. I 1920'erne deltog Castelhano i diverse møder og kongresser for jernbanearbejderne og blev valgt til leder. I sommeren 1926 bidrog han til at få reorganiseret af ledelsen af «Confederacao General do Trabalho», CGT, hvor han blev udnævnt til ansvarlig for det nye sekretariat og chefredaktør for dagbladet «A Batalha». Han fortsatte på posten som sekretær for CGT indtil 1933.
Efter oprørsforsøget i 1927, blev politiets undertrykkelse stadig voldsommere og CGT blev erklæret ulovligt. «A Batalha's» lokaler blev angrebet, Castelhano arresteret og deporteret til Angola. Han opholdt sig de næste 2 år i Vila Nova Seles; i september 1930 overførtes han til Azorerne og i april 1931 til Madeira, hvor han sluttede sig til de lokale beboeres oprør mod de portugisiske myndigheder, der først blev slået ned efter en omfattende militær intervention. Efter nederlaget indledte Castelhano en lang flugt mod Lissabon. I 1933 var Castelhano atter tilbage som medlem af CGT's ledelse og organiserede strejken den 18. januar 1934. Han havde ansvaret for kontakterne til de andre arbejderorganisationer og for den overordnede koordinering af strejken. Han arresteredes 3 dage før strejken indledtes, hvilket ikke forhindrede aktionen i at blive en delvis succes, der fremstår som det første eksempel på arbejdernes modstand mod fascisternes «Estado Novo», Den nye Stat. Ved en militær særdomstol idømtes han 16 års fængsel og landsforvisning. Han deporteredes i 1936 til Azorerne og i oktober 1936 overflyttet til KZ-lejren Tarrafal, på Cabo Verde. Alle politiske fanger anså ham for at være den naturlige leder, og Castelhano udfoldede i disse år en heftig aktivitet som politisk og ideologisk skribent, konsekvent loyal overfor den revolutionære syndikalisme.
Han døde i Tarrafal af en mavelidelse forårsaget af de elendige forhold i lejren. Den demokratiske republik Portugal, der oprettedes efter revolutionen den 25. april 1974 har post-humt tildelt ham «Orden de Libertad», frihedsmedaljen.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 23.842