 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Jumblat familien
 |
| Walid Jumblat |
Jumblat familien er en fremtrædende drusisk familie fra landsbyen Mukhtara i de libanesiske bjerge. Familien er af kurdisk oprindelse og hævder at nedstamme i lige linie fra Salah ad-Din Ayubi, bedre kendt udenfor den arabiske verden som Saladin. Den emigrerede fra Aleppo til Libanon i det 17. århundrede, og i det 19. århundrede fremtrådte den som en af de ledende klaner blandt druserne.
Kamal Jumblat (1917-77) blev en fremtrædende libanesisk politiker. Efter at have studeret jura og sociologi i Beirut og Paris, blev han i 1947 valgt til parlamentet, og blev året efter leder af Jumblat klanen. I 1949 stiftede han det Progressive Socialistparti (PSP), der selv om det overvejende var drusisk også havde sunni- og shiamuslimer samt kristne som medlemmer. Det gik ind for adskillelse af stat og religion. I 1960 trådte han ind i regeringen som undervisningsminister og blev det følgende år indenrigsminister. Som indenrigsminister legaliserede han i 1970 forskellige transnationale partier som Baath og kommunisterne. Kombinationen af den stærke tradionalistiske indflydelse han havde på druserne og hans venstreorienterede holdninger fik ham i 1975 til at danne den Libanesiske Nationalbevægelse (LNM). I 1977 blev han myrdet.
Kamals søn, Walid Jumblat studerede også i Beirut og Paris. Selv om han af nogle blev betragtet som uortodoks (efter at han havde giftet sig med en ikke-druser), efterfulgte han alligevel i 1977 sin fader som leder af klanen, af PSP og LNM. Han blev i 1983 minister for første gang med ansvar for offentlige arbejder og transport. Han havde sine forbehold overfor Taif aftalen, der blev undertegnet i september 1989. Han mente den gav for mange indrømmelser til maronitterne, men blev i sidste ende overtalt til at acceptere den. Efter afslutningen på den libanesiske borgerkrig i oktober 1990 blev han - som de andre militsledere - minister uden portefølje i den nationale forsoningsregering. Han blev udpeget til det udvidede parlament i juni 1991, og efter at være valgt til parlamentet i september 1992, blev han minister for fordrevne libanesere.
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 25.973