 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Shia muslimer
Shiisme, mindretalsretning indenfor islam, som udgør en tiendedel af verdens troende muslimer. Den daterer sig til de første årtier af den islamiske tros-kalender, hvor shiiterne dannede Alis parti (shi'a). Han var den fjerde kalif der nedstammede direkte fra profeten, men stod i modsætning til guvernøren fra Damaskus, Mu'awiya, der gjorde krav på kalifatet, men uden blodsbånd til Muhammed.
De første shiiter (eller Shia'er) var arabere, der brød med den dominerende sunni-muslimske retning allerede i det 7. århundrede e.v.t. De udgør i vore dage en betydelig del af befolkningen i en række arabiske lande: Iraq (over 50%, Tolverne), Bahrain (over 50%, Tolverne), Libanon (omkring 41%, Tolverne), Oman (60%, Kharidjis) og Yemen (omkring 55%, Zaydis). De udgør desuden flertallet i Iran.
De vigtigste shiitiske sekter er: Tolverne (arabisk: Ithna (12)), Ismailiterne («de 7»), Alawi, Drusere, Zayditerne og Kharidjiter.
Ithna er klart den største shiitiske retning. Indenfor den arabiske verden udgør de omkring halvdelen af befolkningen i Iraq, og der findes desuden Ithna minoriteter i Libanon, Bahrain og den østlige del af Saudi Arabien. Ithna'erne mener, at den religiøse rækkefølge efter Ali uddøde med al-Mahdi, den 12. imam der på mystisk vis forsvandt i 873. De nægter dog samtidig at acceptere, at al-Mahdi døde og mener at han vil vende tilbage kort før verdens undergang.
Ismailiterne eller «7'erne» er den næststørste shiitiske sekt, som er spredt tyndt ud over hele den mulimske verden. I den arabiske verden er de overvejende koncentreret i Egypten og Syrien. Deres åndelige leder er Aga Khan. Ismailiterne anerkender kun de 7 første imamer.
En splittelse indenfor Ismailiterne førte til oprettelsen af Alawi sekten, der optog religiøse ideer fra en række andre religioner - især fra kristendommen. Over 1 million syrere er Alawier.
Druserne fra Syrien, Libanon og Israel er en endnu mere afvigende gren fra Ismailiterne, der af mange ikke opfattes som shiiter, og nogle gange endog ikke opfattes som muslimer.
Zayditer sekten har fået sit navn efter Zayd ibn Ali - et af Alis børnebørn. Denne shiitiske sekt er den der ligger tættest på sunni i opfattelsen af islamisk lov, men i modsætning til sunnierne modsætter de sig ethvert forsøg på at etablere dynastier af herskere. De mener at imamen skal vælges blandt Alis efterkommere, og kan afsættes hvis han ikke lever op til sine pligter. Zayaditerne lever overvejende i Yemen.
Kharidjiter sekten (nogle gange omtalt som Ibaditerne) mener at Ali begik en fejl, da han søgte at indgå et kompromis med Mu'awiya. De mener, at imamen skal vælges på grundlag af sine moralske kvaliteter. Af denne årsag anses de af nogle religionsforskere for ikke at være rigtige shiiter. Kharidjite udgør befolkningsflertallet i Oman, og der findes desuden store minoriteter i Tunesien (på Djerba f.eks. ca. 50.000) og i Algeriet (i Mzab over 100.000).
Sidst ajourført: 23/5 2006
Læst af: 68.187