Cyrankiewicz, Jósef
Jósef Cyrankiewicz (1911-89), polsk socialistisk politiker. Cyrankiewicz studerede jura på universitetet i Krakow, og arbejdede samtidig i det socialistiske ungdomsarbejde. Som godt 20 årig blev han medlem af det polske socialistparti (PPS), og var fra 1935 sekretær for dets afdeling i Katowice. Han deltog i kampene mod de tyske invasionstropper i 1939 som artilleriofficer, blev taget til fange, men flygtede og opbyggede de følgende 2 år en socialistisk undergrundsbevægelse i Krakow området. Han blev atter taget til fange og sad i 1941-45 som fange i koncentrationslejrene Auschwitz og Mauthausen.
Efter krigens afslutning blev han PPS' generalsekretær, og i 1947 udnævntes han til Polens ministerpræsident. Han bevarede denne post, også efter at PPS i 1948 blev sluttet sammen med kommunistpartiet til det Forenede polske Arbejderparti. Cyrankiewicz havde iøvrigt aktivt støttet denne sammenlægning.
Bortset fra en kort periode i 1952-54 hvor partichefen Boleslaw Bierut tillige var ministerpræsident, var Cyrankiewicz leder af den polske regering helt frem til 1970. Efter voldsomme arbejderuroligheder måtte han træde tilbage sammen med partichefen Gomulka, og kort tid senere trådte han også ud af partiets politbureau, som han ellers havde været medlem af siden 1948. I 1970-72 havde han den betydningsløse politiske retrætepost som formand for Statsrådet (præsident).
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 19.608