Browserudgave

Fællesorganisationen

Fællesorganisation, organ for samarbejdet mellem fagforeningerne i de enkelte byer i Danmark.

Da den faglige organisering atter tog fart i 1880'erne begyndte behovet at melde sig for koordinering mellem fagforeningerne indenfor de enkelte byer. Der var tale om et koordinationsarbejde som Socialdemokratisk Forbund i praksis havde forsøgt at varetage ved siden af sit politiske arbejde, men strukturen var ikke velegnet.

De første tilløb til oprettelse af fællesorganisationer skete i Kolding og Århus i 1883, og i Odense i 1885, men det blev Göteborgkongressen mellem de nordiske socialdemokratier i 1886 og dennes resolution om fællesorganisatorisk samarbejde mellem fagforeningerne, der for alvor satte gang i oprettelsen. Samme år oprettedes fællesorganisationen i København - De samvirkende Fagforeninger. Den fik frem til DsF's (det senere LO) oprettelse i 1898, en ledende betydning på landsplan, omend denne rolle ikke var formaliseret. Ved århundredeskiftet var der oprettet 54 fællesorganisationer ud over landet.

Fællesorganisationerne ledes af bestyrelser, hvor de lokale fagforeninger er repræsenteret. Formålet er at fremme arbejdernes fælles interesser fagligt, organisatorisk og politisk samt påtage sig kooperative opgaver og kulturel virksomhed. Tidligere var fællesorganisationerne direkte knyttet til Socialdemokratiet, derved at partiforeningerne ligeledes valgte repræsentanter til fællesorganisationens bestyrelse. Men denne organisatoriske og politiske sammenkædning er gradvist blevet ophævet. I København opløstes båndet i 1974, og samtidig bortfaldt nogle observatørposter der var stillet til rådighed for SF og DKP.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 8.031