 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Jørgensen, Jørgen Peder Laurids
Jørgen Peder Laurids Jørgensen (1888-1974), radikal dansk undervisningsminister, lokalpolitiker og landmand.
Jørgensen blev født på forældrenes gård ved Roskilde. Familien tilhørte den grundtvigske kreds på egnen. Han blev sendt på Vallekilde Højskole 1906-07 og forblev hele sit liv forankret i det grundtvigske miljøs livssyn og skolesyn. I 1910-11 gik han på Tune Landboskole og arbejdede derefter ved landbruget både i Skotland og Tyskland for derefter at blive dansk landmand på sin fødeegn.
I 1920 blev han medlem af Det radikale Venstre, var aktiv i det lokale politiske liv og foreningsliv og blev i 1929 indvalgt i Folketinget hvor han sad til 1960. Han var formand for den Radikale folketingsgruppe 1945-57 og undervisningsminister 1935-42 og igen 1957-61. På denne post tog han en række initiativer der på forskellig vis udbyggede og demokratiserede det danske skolesystem. De centrale initiativer var 1937-loven for folkeskolen, ungdomsskoleloven og lovene for højskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler fra 1941-42, folkeskoleloven fra 1958 og ungdoms og aftenskoleloven af 1961.
Med 37-loven blev den eksamensfri mellemskole oprettet, timetallet og fagkredsen i landsbyskolen hævet og muligheden åbnet for at danne skoleforbund og oprette centralskoler, således at de unge fra landdistrikterne fik de samme muligheder for at gå videre i realskolen og gymnasiet som byernes unge. Denne lov fik dog ikke den tilsigtede virkning på grund af besættelsen. Lovgivningen fra 1941-42 medførte mulighed for gratis undervisning af unge ufaglærte - fortrinsvis på aftenskole - og forbedrede forhold for højskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Med folkeskoleloven fra 1958 blev folkeskolen i by og land ligestillet, og både eksamensmellemskolen og den eksamensfri mellemskole nedlagt. Vejen til gymnasiet var nu åben for alle uanset bopæl og skulle gå over to klasser i realskolen. Gymnasiets undervisning blev samtidig nyordnet. Jørgensens intention om en udelt og fælles folkeskole i land og by til og med 7. klasse som han havde arbejdet for i det tværpolitiske såkaldte Askovudvalg, blev dog ikke gennemført. Loven åbnede mulighed for en mild deling. Den uddelte folkeskole blev imidlertid i løbet af nogle år gennemført i praksis, godt støttet af den undervisningsvejledning for folkeskolen der fulgte loven i 1960: Den blå betænkning. Endelig blev det frivillige oplysnings- og fritidsarbejde styrket økonomisk og organisatorisk med ungdoms- og aftenskoleloven af 1961. I den sammenhæng blev Ungdommens Uddannelsesfond også tilført større midler.
Jørgensen tog desuden en række utraditionelle initiativer, der alle udsprang af hans grundtvigske overbevisning om folkelige, nationale og politiske bevægelsers betydning. Han ophævede f. eks. i 1938 bestemmelsen om, at dansk skulle være undervisningssprog på Færøerne, og han afsluttede den gamle strid mellem Island og Danmark om hvorvidt de islandske håndskrifter skulle tilbageføres til Island. Det blev de fra 1971. Med oprettelsen af Nordens folkelige Akademi i Kungsälv i Sverige var det hensigten at virkeliggøre Grundtvigs planer fra 1838 om Skolen i Soer.
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Sidst ajourført: 2/10 2005
Læst af: 24.552