Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

PISA (Programme for International Student Assessment)

PISA er navnet på et projekt, der på mange måder har været ganske banebrydende. Navnet står for Programme for International Student Assessment www.pisa.oecd.org. At der foretages omfattende internationale sammenligninger af færdigheder er der ikke noget nyt i, det skete for første gang i 1991. Der er heller ikke noget nyt i, at der fra første undersøgelse i 2001 har indgået mere end 30 lande fra alle verdensdele med undtagelse af Afrika, der fra 2006 også har været med. Det nye bestod for det første i, at alle OECD-lande er med, for det andet i at de vurderede elever befinder sig i overgangen mellem det obligatoriske undervisningsforløb og ungdomsuddannelserne. For det tredje var det nyt, at der vurderes et meget bredt udsnit af faglige færdigheder. For det fjerde var det nyt, at også personlige og sociale kompetencer indgik. Et yderligere aspekt er, at undersøgelsen forløber over en serie af runder, hver med tre års mellemrum, så man kan få et godt indtryk af udviklingen over tid. I den senest offentliggjorte PISA undersøgelse fra 2015 var den sjette i alt otte planlagte runder. Resultater fra PISA 2018 offentliggøres i december 2019. I såvel 2015 som 2018 undgik 65 lande, og PISA 2021 er i fuld gang med at blive forberedt. Endelig er det karakteristisk, at PISA i modsætning til andre internationale sammenlignende undersøgelser er iværksat af en politisk-økonomisk institution, OECD, hvad der af nogle forskere anses for at være kontroversielt.

Det overordnede spørgsmål i undersøgelserne er, i hvilken grad de unge har erhvervet de færdigheder, deres fremtidige liv stiller krav om. Er de unge i stand til at analysere, at tage kritisk stilling, at drage konklusioner og at kommunikere deres ideer effektivt? Er de i besiddelse af den kapacitet, der gør at de kan lære hele livet? De specifikke områder, der indgår i PISA, er læsekompetence, matematikkompetence, kompetence i naturfag, IT-kompetence og endelig en række personlige og sociale kompetencer. I 2021 indgår endvidere en test af de unges viden om financielle forhold.

Mens tidligere internationale målinger oftest har beskæftiget sig med, i hvilken grad elever kan det, der står i læseplaner, ser PISA ud over dette. Det er anvendelsesaspektet i det livslange perspektiv, som er i fokus, og derfor tager opgaverne udgangspunkt i dagligdags situationer, herunder i informationer fra dagbladsartikler, informerende dokumenter, brugervejledninger, reklamer, kort og diagrammer. Nogle opgaver løses ved at angive specifikke svar, andre løses ved at de unge skal argumentere for deres synspunkt. Det absolut nye er de personlige og sociale kompetencer, hvor der i 2003 og 2012 er indgået evne til at løse problemer i komplekse, virkelighedstro sammenhænge, og i 2015 er der sket en testning af evne til problemløsning i samarbejde.

Man kan spørge om, hvorfor det er interessant at vide, hvorledes danske unge klarer sig i forhold til unge i andre lande. Svaret er, at vi i dag lever i et globalt, internationaliseret videnssamfund, hvor vi skal kunne konkurrere med andre lande – og som ofte nævnt er det væsentligste danske råstof vore unge og deres kompetence. Det allermest interessante er imidlertid at kunne sammenligne inden for et lands grænser. Er der således sammenhænge mellem de måder, skoler drives på, og de unges resultater? Hvad er de sociale og de kønsmæssige forskelle? Hvilke relationer er der mellem resultater og fremtidigt uddannelsesvalg og erhvervsvalg? Endelig er det interessant at se på, om forskelle mellem forskellige landes skolesystem ser ud til at give forskelle i elevresultater. Der er altså mange gode grunde til at indgå i de internationale sammenligninger, og det er selvfølgelig også derfor, at såvel Finansministeriet og Undervisningsministeriet har besluttet, at Danmark skal være med.

I Danmark indgår i hver runde fra 4.000 til 9.000 unge i alderen 15 – 16 år. I de runder, hvor der er indsamlet mere end 4.500 unge, er der enten inddraget unge fra 10. klasse og ungdomsuddannelserne eller foretaget en ekstra indsamling af elever med anden ekstra baggrund for at undersøge disse elevers særlige karakteristika. Resultaterne foreligger i december måned året efter dataindsamlingen, der sker i foråret.

Første runde af PISA i 2000 viste, at Danmark med hensyn til læsning blev nr. 16 ud af 32 lande, tæt på OECD-gennemsnittet- I matematik blev Danmark nr. 12 og ligger dermed over OECD’s gennemsnit. I naturvidenskab blev vi nr. 22 og lå derfor noget under OECD-gennemsnit. Til gengæld viste det sig, at de danske elever er meget glade for at gå i skole, og at de har en høj grad af selvtillid. Det eneste af de «bløde» domæner, hvor danske elever skuffede, var med hensyn til indsats og vedholdenhed i almindelighed.

Hen over de næste fem runder har Danmark i forhold til OECD’s gennemsnit ligget på samme placering i læsning indtil 2015, hvor vi for første gang kom op over gennemsnittet. Placeringen i matematik har kun en gang, i 2012, bevæget sig ned til gennemsnittet ellers har vi ligget over. I naturfag er placeringen fra 2006 steget, så vi i 2015 for første gang ligger over på gennemsnittet. I problemløsning har vi ligget på stort set samme placering som i matematik. Den markante bedring i naturfag skyldes højest sandsynligt introduktionen af faget natur og teknik fra 1995.

Der er imidlertid andre resultater fra PISA, som er mere interessante end væddeløbet om, hvem der bliver de højest placerede. Da PISA rummer en mængde baggrundsoplysninger, er det muligt at finde frem til, hvad hver enkelt baggrundsfaktor betyder, når der tages højde for indflydelsen fra de andre på «skole for skole basis». Undersøgelsen viste allerede fra 2000 – i oversigtsform - følgende resultater:

• Socio-økonomiske forhold forklarer 62-66% af forskellene i faglige resultater mellem skoler
• Elev-lærerratio – ca. 18 er optimalt
• Skolestørrelse – ca. 1.000 er optimalt
• Lærere med universitetsuddannelse og hovedfag er bedst
• Skolens klima har stor betydning
• Lærermoral og engagement har stor betydning
• Skolens autonomi har stor betydning
• Elev-lærerrelationer har stor betydning
• Disciplinært klima har stor betydning

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at den væsentligste indflydelse kommer fra elevernes social-økonomiske baggrund. Derpå kommer antallet af elever pr. lærer, hvor det optimale er 18:1 – mindre antal elever pr. lærer giver dårligere resultater, og det samme gør flere elever. Antallet af elever pr. lærer i Danmark som helhed er godt 10. De optimale skoler er store, også større end vi almindeligvis finder dem i Danmark. Hvis analyserne foretages udelukkende på det danske datamateriale, øges elevresultaterne op til ca. 650 elever, hvorefter det flader ud. Jo flere lærere, der underviser i fag, de har opnået en høj specialisering i, des bedre elevresultater. Det kan ikke undre, at skolernes klima, herunder lærermoral og engagement har betydning, ligesom elev-lærerrelationer og det disciplinære klima er betydning. Endelig er det vigtigt at notere sig, at skolernes grad af selvstændighed har positiv betydning. Når i øvrigt store skoler er mere effektive end små skoler skyldes det formentlig først og fremmest to ting. Den ene er, at den samlede lærerkompetence naturligt øges med antallet af lærere, den anden er, at det skemamæssigt er lettest at opnå en optimal udnyttelse af lærerkompetencen, når skolen er stor.

En anden måde at se resultaterne på er at fokusere på, hvad baggrundsfaktorer betyder for den enkelte elev – og der vel at mærke igen tages statistisk højde for alle andre faktorer end den, der er i fokus. Dette kan «måles» ved at man undersøger, hvor stor procentdel af variationen i testresultater, hver enkelt faktor kan forklare. Nedenfor ses igen fra 2000 procentandelene for en række undersøgte faktorer, hvor fx procenten 13,3 betyder, at 13,3% forklares af den pågældende faktor, mens 86,7% forklares af andre faktorer, herunder de øvrige nævnt i oversigten. Det skal nævnes, at der ved sådanne analyser altid vil stå en rest af ikke forklaret variation tilbage – først og fremmest fra faktorer, vi ikke har mål på.

Set på denne måde er det helt klart, at elevens engagement i det at læse, selve læseaktiviteten, er den allermest betydende faktor, efterfulgt af elevens hjemmeforhold. Når der så er taget højde for det, kommer hjemmearbejdet, elevens interesse for at konkurrere, elevens deltagelse i skolens liv og endelig den sociale kommunikation i hjemmene. Vi vidste nok godt, at disse ting betyder noget, men var vi klar over, at det betyder så meget – og tænk hvor meget vi lærere, skoleledere og politikere kan gøre ved at forbedre tingenes tilstand, trods alt.

I PISA-runderne senere end 2000 er et udpluk af samme variable indgået, og der er opnået stort set enslydende resultater.

Undersøgelserne i Danmark har helt fra starten været gennemført for Undervisningsministeriet konsortier af forskningsinstitutioner, der i 2015 bestod af Aarhus Universitet (DPU), Danmarks Statistik og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners for Analyse og Forskning.

N.E.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Pædagogik

Sidst ajourført: 25/5 2019

Læst af: 30.690