Rutherford, Ernest
Ernest Rutherford (30. august 1871 - 19. oktober 1937), new zealandsk kernefysiker, formulerede atomets orbitalteori, siden kaldt kernefysikkens fader.
Rutherford blev født i Brightwater, New Zealand. Han studerede ved Nelson College og fik sin universitetsgrad ved Canterbury College - nu University of Canterbury. I 1895 rejste han til England for videre studier på Cavendish Laboratory, Cambridge University. Han arbejdede ved laboratoriet frem til 1898 og opdagede og navngav alfa- og betastråler. (Se Stråling). I 1898 blev han udnævnt til professor i fysik ved McGill University, og det var der han gennemførte det arbejde, der i 1908 skaffede ham nobelprisen i kemi. Han påviste, at radioaktivitet skyldes den spontane spaltning af atomer.
I 1907 blev han leder af afdelingen for fysik ved Manchester University. Der afdækkede han atomets nukleare opbygning, og var den første der omdannede et grundstof til et andet - nemlig nitrogen til ilt. I 1917 vendte han tilbage til Cavendish som direktør. Under hans ledelse af laboratoriet blev flere af dets medarbejdere tildelt nobelpriser: Chadwick for opdagelsen af neutronen, Cockcroft og Walton for spaltninger af atomer ved hjælp af en partikelaccelerator og Appleton for påvisning af eksistensen af ionosfæren.
Rutherford blev udnævnt til medlem af overhuset - en sjælden udmærkelse for en New Zealænder - og blev Ernest Lord Rutherford of Nelson.
Sidst ajourført: 14/10 2003
Læst af: 23.299