Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Spinoza, Baruch (Benedictus)

Benedictus de Spinoza
Benedictus de Spinoza

Benedictus de Spinoza (24. november 1632 - 21. februar 1677), hollænder af portugisisk oprindelse, kætter, en af den moderne filosofis store rationalister på linie med René Descartes og Gottfried Leibniz. Han betragtes desuden som grundlægger af den moderne bibelkritik. Spinoza var jøde og blev af de ældre i sin synagoge kaldt for Baruch Spinoza. I byen hvor han voksede op blev han kaldt Bento de Spinoza eller Bento d'Espiñoza.

Spinoza blev berømt for sin panteisme, sin neutrale monisme og det forhold at hans etik blev formuleret som postulater og definitioner, som var der tale om en geometrisk afhandling. I sommeren 1656 blev han ekskommunikeret af det jødiske samfund for sin påstand om, at gud i virkeligheden var naturens og universets indre mekanisme, og at bibelen var et metaforisk og allegorisk værk, der blev anvendt til at undervise i guds natur. Hans opfattelse tog udgangspunkt i Descartes' ønske om at forklare verden som et samlet mekanisk system. Efter at være blevet ekskommunikeret antog han det latinske fornavn Benedictus, der svarede til hans oprindelige jødiske navn Baruch. Da offentligheden var fjendtligt stemt overfor hans teologisk-politiske afhandling fra 1670 og hans udgave af kartesianisme, afstod han fra at offentliggøre sine arbejder. Hans etik blev først offentliggjort af hans venner efter hans død.

Spinoza er blevet beskrevet som «den største kristne» og den «største ateist». Hans holdning var, at menneskelig adfærd er fuldstændig determineret, og at friheden består i at vi ved den er determineret. Frihed er derfor ikke muligheden for at sige «nej» til hvad der sker med os, men derimod at kunne sige «ja» og fuldstændig forstå, hvorfor tingene sker.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 14/10 2003

Læst af: 34.575