Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jøde

Jøde, betegnelse for mennesker som enten 1) bekender sig til den jødiske religion (jødedom) eller 2) er en del af den etniske gruppe «jøder».

Som religion er jødedommen overleveret gennem torahen og de øvrige bibelske skrifter samt den rabbinske tradition for tolkningen heraf, samlet i den babylonske og den jerusalemske talmud. Ifølge den rabbinske jura er en jøde et menneske, hvis mor er jøde (se Slægtskab). I den religiøse opfattelse ligger der altså et etnisk element.

Det er uvist hvornår de jødiske kongeriger Juda og Israel opstod, men måske mellem 800 og 700 f.v.t. I 586 f.v.t. erobrede Nebukanesar Juda, ødelagde templet og førte en del af indbyggerne i eksil i Babylon. Hermed begyndte diasporaens historie, for siden har store dele af jøderne boet udenfor det oprindelige Juda/Israel. Selvom en del af de eksilerede siden fik lov til at komme tilbage, forblev Babylon i flere hundrede år et jødisk, kulturelt centrum. Sandsynligvis er de persisk-jødiske, de indiske-jødiske og de kinesisk-jødiske grupper opstået ved en videre emigration østpå. I 63 f.v.t. erobrede romerne Israel. Besættelsen førte til flere oprør, bl.a. den jødisk-romerske krig 66-70, som endte med det andet tempels ødelæggelse, og Bar Kokhba opstanden 132-135.

I løbet af de første par hundrede år evt. var området ikke længere beboet af folk som talte hebraisk (eller aramæisk, som de havde lært i Babylon). Derimod var græsk det almindelige talesprog. Hebraisk og aramæisk blev holdt i live som en del af den religiøse tradition, men som døde sprog. Jøderne blev i stort tal bragt til Europa som slaver, ligesom mange emigrerede mod nord og til Nordafrika. Jøderne kom til at tale mange forskellige sprog, men fastholdt det hebraiske alfabet til de fleste af sprogene.

Jøderne indtog en særstilling efter kristendommens sejr, fordi de kristne på den ene side akcepterede, at jøderne havde været Guds udvalgte folk, men på den anden side mente, at jøderne var blinde og stædige, når de ikke ville indse, at Jesus var messias. Kirkens holdning var overordnet, at jøderne ikke skulle forfølges eller tvangsdøbes, men leve under visse indskrænkninger med ret til at praktisere deres religion. Jøderne måtte derimod ikke missionere, men der kendes mange eksempler på konversioner - således khazarfolket som i 800-tallet gik over til jødedommen. I middelalderen i forbindelse med korstogene og pesten kom det til forfølgelser og massemord på jøder. En bølge af uddrivelser fra England, Frankrig, flere tyske stater, Spanien, Portugal, flere italienske stater drev jøderne rundt i Europa fra omkring 11-1200-tallet til 17-1800-tallet og flyttede både de religiøse og kulturelle jødiske centrer med sig.

I kølvandet på den kristne holdning til jøderne udvikledes dels blandt nidkære katolikker, dels blandt protestanter (f.eks. Luther) og dels i den folkelige tradition en række antijødiske fantasier. F.eks. at jøderne foretog ritualmord på små kristne drenge. Eller at de ville stjæle eller købe alterbrødet (hostien) for at vanhellige den. Eller at jøderne pønsede på at vinde verdensherredømmet. De oprindeligt religiøst farvede forestillinger blev i det 20. århundrede til antisemitisme, den forestilling at jøderne udgjorde en race, den semitiske, som var helt forskellig fra den ariske. Denne biologiske racisme vandt stor udbredelse mod 1800-tallets slutning.

I 1800-tallet fandtes der flere distinkte jødiske kulturer i verden. Den største kultur var den ashkenaziske i Østeuropa, hvis medlemmer talte jiddish. Ved siden af den var der den sefardiske kultur på Balkan og i det osmanniske rige, hvis medlemmer talte judezmo (også kaldet ladino). I resten af Europa var der blandinger af de to første grupper, som meget ofte enten talte jiddish eller det indfødte sprog. I Nordafrika og i dele af Mellemøsten fandtes store grupper af jøder, som talte judeo-arabiske dialekter. I Persien og de tilgrænsende områder fandtes en lang række forskellige jødiske grupper, som talte judeo-persiske eller judeo-aramæiske sprog. I Ethiopien var der en større jødisk gruppe, som talte amharisk. I Indien var den en gruppe, som talte mahrathi og i Kina en gruppe som talte mandarin.

Op igennem 1800-tallet udvikledes nye ikke-religiøse former for jødiskhed. Den første var haskala, en rationalistisk præget oplysningsfilosofi. Senere var det revolutionære strømninger, som mod århundredets slutning udmøntedes som en særlig jødisk socialisme (bundisme). Også forskellige former for nationalisme udvikledes under betegnelsen zionisme. Zionismen ville samle de spredte jødiske samfund på ét sted og oprette en ny jødisk stat. På grund af forfølgelser i Rusland emigrerede i samme periode mere end to millioner jøder fra Østeuropa til USA.

Den moderne antisemitisme kulminerede i 1900-tallet under nazismen, hvor Hitler satte jødernes fysiske udryddelse på dagsordenen. I industrielt indrettede dødslejre lykkedes det nazisterne at udrydde næsten 6 millioner jøder, stort set hele den østeuropæiske jødedom.

I løbet af 1900-tallet emigrerede mange zionister til Palæstina og oprettede kolonier dér. Under og efter anden verdenskrig tog indvandringen til. Efter et mislykket delingsforsøg fra FNs side proklameredes staten Israel. I dag bor verdens to største jødiske grupper i USA og Israel.

M.T.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 145.874