Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Socialistisk Bibliotek

For at dække arbejderbevægelsens behov for socialistisk litteratur i Danmark blev der i fire omgange et Socialistisk bibliotek fra hhv. socialdemokratisk og kommunistisk side. I tre af disse serier udkom især værker af marxistisk observans, som således siden midten af 1880'erne forelå på dansk og blev genoptrykt i ofte store oplag.

I. Socialistisk bibliotek. Udgivet af Det socialdemokratiske Arbejderparti i Danmark, bind 1 – 9 (10), København 1885-89.

Da Socialdemokratisk forbund oprettedes 1878 for at videreføre den socialdemokratiske arbejderbevægelse var den dominerende opfattelse, at organisationen kun skulle omfatte de bevidste socialister, de der kendte de «socialistiske principper», som det formuleredes af den senere formand for partiet, P. Knudsen. Dette princip blev fastholdt i nogle år, men da partiet blev repræsenteret i Folketinget ved valget i 1884 og efter at det konservative parti var begyndt at oprette «Højres Arbejder- og Vælgerforeninger» var det nødvendigt at lukke op for de nye arbejdergrupper, som ville deltage i kampen for et bedre samfund og dermed pressede ind i partiet. Men det var også nødvendigt at fastholde kravet «om de socialistiske principper». Partiet besluttede derfor at udgive en række skrifter, der kunne blive «et nyt og godt våben under agitationen for de socialdemokratiske principper» (forord til bd. 1). Det blev i virkeligheden til to serier: Socialistisk bibliotek kom til at omfatte større værker mens Socialistiske skrifter bestod af nemmere tilgængelige pjecer.

I alt kom Socialistisk bibliotek til at bestå af 8 bind. Der var planlagt flere, men bind 6 og 10 udkom aldrig. Det var til gengæld meget vigtige værker, der udkom:

Adskillige af afhandlingerne, især fra bd. 1, havde været bragt som fortsættelser i den daglige Social-Demokraten (f.eks. Det kommunistiske manifest, bidrag af Engels, Bracke, Blanc , Liebknecht m.fl. – især bør bemærkes P. Knudsens foredrag om «Socialismen»). Betydningsfuld var oversættelsen af de to første bind af Marx' Kapitalen. Socialdemokratiet blev dermed den første arbejderorganisation, der udgav dette værk, og den danske oversættelse hører til de allertidligste oversættelser. Bd. 6 i serien skulle bestå af Kapitalens bd. 3 (Social-Demokraten 29. dec. 1888), men Engels kunne ikke afslutte den komplicerede redaktion af bindet før 1894. Da var Socialistisk Bibliotek ophørt med at udkomme. Formentlig kunne de store værker ikke sælges godt nok, mens de mindre pjecer i den sideløbende serie «Socialistiske skrifter» gik godt og kunne genoptrykkes. De to sidste bind i serien, Benoit Malon: Socialismens historie var dele af et større værk, som imidlertid ikke blev fuldført på dansk. De to bind, der udkom i Socialistisk Bibliotek, havde oprindeligt været trykt i Social-Demokraten. Til serien var der imidlertid planlagt en tredje del, bd. 10 af Socialistisk Bibliotek, som dog ikke blev fuldført. På det Kongelige Bibliotek findes imidlertid de første 160 sider af denne tredje uafsluttede del med titelblad fra Socialistisk Bibliotek. Dette første Socialistiske Bibliotek var en stort planlagt indsats fra Socialdemokratiets side for at formidle de «socialistiske principper» til partiets medlemmer. Hertil hører også, at prisen på bindene, selv om de ikke var billige, holdtes nede. Kapitalen kostede således ikke en faglært arbejders ugeløn, som den tyske udgave gjorde, men ca. en halv dagløn. Første bind af Kapitalen blev udsendt til hovedbestyrelsens medlemmer, Karl-Marx-klubbens (ofte unge) medlemmer fik den til en reduceret pris. Oplaget var efter datidens forhold højt (mellem 600 – 800 eksemplarer), højere end det første engelske oplag, som ligeledes udkom i 1887.

II. Socialistisk Bibliotek udgivet af Socialdemokratisk Forbund i Danmark (1910-1913)

Dette Bibliotek var et kvartalstidsskrift med aktuelle politiske artikler og mindre notitser, sidste – fjerde – årgang blev udgivet på det i 1912 startede forlag Fremad, som i de følgende årtier udgav den centrale del af socialdemokratisk litteratur i Danmark. Oplaget var betydeligt. Iflg. beretningen til den Internationale socialistiske kongres i 1914 udkom tidsskriftet i et oplag på 10.000, som i 1913 var reduceret til 5.000 eks. Blandt bidragyderne er Gustav Bang, Karl Kautsky med hver to omfangsrige artikler, Vilhelm Rasmussen skrev om Socialdemokratiet og skolen, Alfred Christiansen om Arbejderbeskyttelse og fabrikslovgivning, V. Nicolaisen om den franske fagbevægelses udvikling, som var aktuel i diskussionen med syndikalisterne. Et foredrag af Stauning om Socialismen fandtes i 3. årgang ligesom en artikel af P. Chr. Kæmpegaard om Velfærdsinstitutioner, Axel Schmidt indledte 4. årgang med «Sociale strømninger i dansk litteratur», andre artikler handlede om tysk katolicisme, spanske forhold, juni-grundloven og socialistisk fremtid i Danmark.

III. Socialistisk Bibliotek. Mondes forlag (1932-1940)

Efter at den gamle Monde-gruppe var blevet sprængt i 1932, fortsatte den partikommunistiske del af gruppen med at udgive tidsskriftet Plan på forlaget Monde, som udgav en central del af den kommunistiske litteratur i mellemkrigstiden. Monde blev i 1939 overtaget af «Forlagskooperativet av utenlandske arbejdere i Moskva-Leningrad» pga. af en oparbejdet gæld. Det ændrede ikke noget ved forlagets profil, det publicerede i 1939-40 relativt få bøger, i alt 9 deraf fire i Socialistisk Bibliotek, og tidsskriftet Kultur og Politik 1940-1941.

Socialistisk Bibliotek kom til at bestå af 10 bind og et ekstrabind. Bind 1–5, 10 og ekstrabindet indeholdt tekster af Engels og Marx og en tekst af Lenin om Marx i bind 5, bind 6 og 9 bestod af skrifter af Lenin, bind 7 og 8 af afhandlinger af Stalin. Teksterne af Engels og Marx var dels genoptryk, dels nye oversættelser, men også genoptrykkene indeholdt ofte nyt materiale f.eks. forord af Engels, breve og andre tillæg, som kunne udbygge hovedteksternes indhold. De fleste af Engels' og Marx' tekster indgik også i det stor to-binds udvalg udarbejdet på Instituttet for marxisme-leninisme i Moskva, som Mondes forlag udgav i 1937 og 1938.

For tiden 1930 1935 foreligger der oplagstal, som viser at forlaget satsede på en stor udbredelse:

IV. Socialistisk Bibliotek. Forlaget Fremad 1945 – 1948

Seriens udgivelse skyldtes et ryk til venstre hos en del yngre socialdemokrater, som havde været aktive i modstandsbevægelsen, og som fandt sammen med ældre teoretisk interesserede socialdemokrater. Serien udkom i meget store oplag ret hurtigt efter befrielsen i 1945 og dækkede klart et behov i de første efterkrigsår. De fleste bind var genudgivelser af allerede foreliggende tekster, men blev forsynet med nye forord eller indledninger. Mens Lassalles Arbejderprogram ikke havde nogen politisk relevans i den daværende situation, men vel kunne bruges som et historisk dokument, bestod de andre bind af centrale tekster for arbejderbevægelsen teoridannelse også når det drejede sig om erindringer om Karl Marx. Serien ophørte i 1948, i samme år udgav forlaget en jubilæumsudgave af Det kommunistiske Manifest i anledning af 100-årsdagen for den første udgivelse i 1848. Udgaven var forsynet med historiske kommentarer og analyser af Ib Kolbjørn. Med disse publikationer afsluttede Socialdemokratiet sine udgivelser af tekster af Engels og Marx:

G.C.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 11/2 2005

Læst af: 24.838