Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Monde

Monde udkom i årene 1928-31. Det var et venstreintellektuelt dansk tidsskrift, som blev udgivet af den såkaldte «Mondegruppe» - et parallelfænomen til Mot Dag i Norge og Clarté i Sverige. Det var en skandinavisk aflægger af det franske tidsskrift med samme navn, der blev ledet af forfatteren Henri Barbusse og med navne som Einstein, Gorkij og Upton Sinclair i redaktionen.

Kredsen omkring tidsskriftet Monde kom i lighed med deres åndsfrænder i Mot Dag til at sætte et stærkt præg på den danske politiske og kulturelle debat i mellemkrigstiden. De vigtigste i kredsen var kunstkritikeren R. Broby-Johansen, forfatteren H. Kirk, lektor H. Rue, kritikeren E. Neergård, arkitekten E. Heiberg, økonomen H. Friis og juristen Carl Madsen.

Monde havde som undertitel: «Maanedskrift for litteratur, kunst, videnskab, økonomi og politik» og satte sig for at belyse alle disse stofområder ud fra en marxistisk synsvinkel. Det var Monde, som først bragte analyser af dansk og international økonomi fra et radikalt perspektiv i Danmark. Det skrev også om fascisme og kolonialisme, specielt Danmarks forhold til Grønland, og var et af de første presseorganer der anlagde en sociologisk synsvinkel på arkitektur og byplanlægning.

Monde blev et kraftcentrum i dansk venstreintellektuel politik: Tidsskriftet stod bag eksperimentalteatret «Forsøgsscenen» og møde- og studiekredsvirksomhed, det startede filmklubber, samlede penge ind til strejker og holdt det dynamiske Mondes Forlag i live, der bl.a. udgav Poul Henningsens kontroversielle bog «Hva' mæ' kulturen?» (1933).

Efter en ideologisk strid i 1931-32 fortsatte en DKP-orienteret fløj med tidsskriftet Plan, mens en venstresocialistisk fraktion startede tidsskriftet Frem. Mondes Forlag fortsatte imidlertid sit virke og udgav vigtige bogserier som Social Kunst, Socialistisk Bibliotek og Medicinsk-Sociale Skrifter, foruden bøger om økonomisk teori, arbejdskampe, udviklingen i Sovjetunionen, børnebøger og skønlitteratur af bl.a. Nexø, Gelsted, Scherfig og Abel.

Skønt tidsskriftet Monde aldrig udkom i mere end 1000 eksemplarer, havde det en indflydelse, som rakte langt videre. Tidsskriftet gav varige bidrag til udviklingen af en marxistisk analyse af kulturlivet og af venstrefløjens aktivitetsformer i det hele taget.

B.Ha.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 29.152