Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Chavez, Cesar

Cesar Chavez

Cesar Chavez (1927-93), nordamerikansk faglig organisator af mexikansk kulturel oprindelse. En af det 20. århundredes vigtigste faglige organisatorer i USA. Sammen med Dolores Huerta oprettede han UFWA, der organiserede landarbejdere. I første omgang chicanoer i Californien. Senere landarbejdere af vidt forskellig oprindelse over hele landet. Som følge af hans enorme betydning blev den 31. marts i Californien, Colorado og Texas gjort til Cesar Chavez dagen - en national fridag.

Chavez blev født 31. marts 1927 i Yuma, Arizona som søn af Juana Estrada og Librado Chávez. Det mexikansk-nordamerikanske par fik ialt 6 børn. Familien ejede en lille købmandshandel og et lille landbrug, men begge dele blev franarret dem under den økonomiske krise i 1930'erne. Familien flyttede derefter til Californien, hvor den slog sig ned som landarbejdere. Slaveriet i USA var blevet afskaffet 70 år tidligere og landbrugsproduktionen i Californien var nu baseret på ekstrem udbytning af underbetalt arbejdskraft. Især af mexikansk oprindelse. Chavez familien arbejdede på plantagerne, plukkede ærter og salat om vinteren, kirsebær og bønner om foråret, majs og vindruer om sommeren og bomuld om efteråret.

Som 15 årig droppede han ud af 7. klasse, og det var hans sidste kontakt med undervisningssystemet. Han ønskede ikke, at hans mor skulle arbejde som landarbejder, og blev derfor selv som 15 årig fuldtids landarbejder.

Som 19 årig gik han ind i marinen for en toårig periode. Han troede han ville lære nogle færdigheder, han bagefter kunne bruge i sit civile liv. Sådan kom det ikke til at gå. Han beskrev senere sine to år i militæret som de værste i sit liv.

I 1952 begyndte han at arbejde som organisator i chicano borgerrettighedsbevægelsen Community Service Organization (CSO). Han rejste gennem Californien på kryds og tværs, opfordrede chicanoerne til at lade sig vælgerregistrere og stemme ved valgene, og han støttede i sine taler landarbejdernes rettigheder. Arbejdet var succesfuldt og i 1958 blev han direktør for CSO.

Chavez forlod i 1962 CSO og dannede i stedet National Farm Workers Association (NFWA) sammen med Dolores Huerta.

NFWA bekæmpede indædt Braceros programmet, USA havde indgået med Mexico i 1942. Formålet med programmet var at hente mexikanske landarbejdere til USA, hvor de skulle udfylde hullerne i takt med at USA's egne arbejdere blev sendt til fronten under 2. Verdenskrig. Men efter verdenskrigens ophør skiftede formålet i stigende grad til at skaffe underbetalt arbejdskraft til plantager og industrier i den sydlige del af USA. Mens Braceros arbejdere under Verdenskrigen havde gennemført en lang række strejker for at få bedre løn- og arbejdsforhold, blev deres funktion gennem 1950'erne at underminere organiseringen blandt landarbejderne i USA. NFWA og mange andre faglige organisationer bekæmpede derfor Braceros programmet, der endelig blev bragt til ophør i 1964. Plantageejerne fortsatte dog deres praksis med at hente illegale emigranter ind som strejkebrydere under de følgende 10 års konflikter. I starten af 1970'erne var konflikten mellem illegale emigranter som plantagerne hentede ind som strejkebrydere og de organiserede landarbejdere så vidt fremskreden, at de organiserede landarbejdere meldte de illegale til fremmedpolitiet, INS.

Den 8. september 1965 indledte philipinsk-amerikanske landarbejdere en strejke mod plantagerne til fordel for bedre løn- og arbejdsvilkår. NFWA støttede fra starten strejken og philippinernes landarbejderorganisation AWOC og NFWA sluttede sig efter få måneder sammen til United Farm Workers Organizing Committee (UFWOC). UFWOC spredte nu strejken til andre plantager og i foråret anførte Chavez en landarbejdermarch fra Delano til Californiens regeringssæde, Sacramento. Plantageejerne ville imidlertid ikke forhandle, og UFW etablerede nu en national boykot af druer fra Californien. Strejken blev udsædvanlig langvarig. Først i 1970 var plantageejerne blevet møre nok til at indgå en treårig overenskomst med UFWOC.

Delanostrejken i Californien i sidste halvdel af 60'erne førte til tilsvarende faglige aktiviteter i de andre stater. I 1966 støttede UFW frugtplukkere i Star County i det sydlige Texas og organiserede en march til regeringsbyen Austin. Inspireret af UFW dannede landarbejdere samme år Obreros Unidos i Wisconsin, og i 1967 dannede landarbejdere i Ohio  Farm Labor Organizing Committee (FLOC).

AWOC var medlem af USA's LO, AFL-CIO og UFWOC fik derfor fra 1965 tilknytning til landsorganisationen. Men UFWOC måtte også slås på de indre faglige linier. I slutningen af 1960'erne øjnede chaufførernes fagforening, Teamsters en mulighed for at gå ind som strejkebrydere og overtage organisering af landarbejdere på plantagerne. Chaufførerne gennemførte 17-23. juli 1970 en strejke, der lammede transporten af salat fra plantagerne. Den 23. indgik Teamsters og plantageejerne en aftale, der afsluttede strejken og gav Teamsters adgang til plantagerne for at organisere landarbejderne. Formålet var at få smidt UFWOC ud. UFWOC indledte nu hemmelige forhandlinger med Teamsters med det formål at genvinde organiseringsretten. Der blev indgået en aftale, som Teamsters imdidlertid brød efter få dage, og den 23. august indledte UFWOC hvad der skulle blive USA's hidtil største landarbejderstrejke. Tusinder af arbejdere gik i strejke og blokkerede plantagerne, så produkterne ikke kunne transporteres ud. En delstatsdomstol nedlagde forbud mod blokaderne og gjorde UFW og Chavez personligt ansvarlige, men de ignorerede domstolens kendelse. I slutningen af september opfordrede UFWOC USA's forbrugere til boykot af salat, der ikke var høstet af UFWOC's medlemmer. Volden tog nu til. I første omgang sporadisk og siden systematisk. Den 4. november blev et lokalt UFWOC kontor udsat for en bombe. Den 4 december blev Chavez arresteret og for første gang i sit liv sat i fængsel. To dage senere fik han besøg i fængslet af Ethel Kennedy, hustru til Robert F. Kennedy der var blevet myrdet 3 år tidligere. Kennedy havde i perioden op til sin død støttet landarbejdernes aktiviteter. Ethel Kennedy blev på vej ud af fængslet angrebet af anti-UFWOC bøller og måtte beskyttes af politiet. Chavez blev løsladt 23. december, og udvidede dagen efter strejken til yderligere 6 plantager. Det bitre strejke endte først 26. marts 1971 da Teamsters og UFW indgik en grænseaftale, der gav UFWOC organisationsretten. UFWOC blev derefter til UFWA (United Farm Workers of America) i 1971.

Grænseaftalen med Teamsters holdt ikke længe. I december 1972 brød konflikten mellem de to fagforeninger atter ud. Konflikten blev lang og blodig. Chavez forsøgte at få hjælp fra AFL-CIO for at få skruebrækkerne smidt ud, men forgæves. I april 1973 truede UFWA med at starte en national boykot af plantager, der indgik overenskomst med Teamsters og samme måned gik tusinder af landarbejdere i strejke og etablerede blokader. Politiet gik nu i gang med massearrestationer af UFWA's medlemmer, og arresthusene over hele Californien blev fyldt med landarbejdere. Over sommeren blev konflikten stadig mere voldelig. Den 31. juli blev 70 landarbejdere angrebet, den 3. august blev en UFWA blokadevagt skudt, den 9. august blev 5 brandbomber kastet mod UFWA blokadevagter, yderligere 2 UFWA medlemmer blev skudt 11. august og den 16. blev en UFWA blokadevagt skudt og dræbt. UFWA begyndte at vakle under det enorme faglige, økonomiske og juridiske pres fagforeningen blev udsat for, men alligevel fortsatte kampen. Den 27. september 1973 indgik Teamsters atter en foreløbig grænseaftale, der overlod organiseringsretten til UFWA, men også denne aftale brød de. Konflikten og blokaderne fortsatte. I starten af 1975 besluttede UFWA og Chavez at gennemføre en march fra San Francisco til E & J Gallo Winery i Modesto. Formålet var både at lægge pres på politikerne i staten og på Teamsters. Kun nogle få hundrede landarbejdere indledte marchen i San Francisco, men da den 7 dage senere nåede Modesto var det med 15.000 deltagere. Marchens succes motiverede de følgende måneder Californien til at udarbejde og vedtage en ny arbejderreform, der bl.a. gav landarbejdere ret til selv at vælge hvilken fagforening de ønskede skulle stå for overenskomsten på deres plantage. Det blev begyndelsen til enden for Teamsters skruebrækkeri, men først i marts 1977 indgik de to fagforeninger en endelig grænseaftale, der gav UFWA eneretten på organisering af landarbejderne. Endelig lykkedes det at få Teamsters til at overholde aftalen, men først i februar 1978 blev de sidste UFWA blokader ophævet.

Den politiske sejr i 1975 fik Chavez til at søge en politisk løsning på flere faglige problemstillinger. I 1976 skaffede han opbakning til at få gennemført en folkeafstemning om forslag 14, der gik ud på på at fagforeningen altid skulle have adgang til arbejdspladserne (plantagerne), og at arbejdsgiverne ikke skulle kunne hindre dette. Forslaget blev sendt til afstemning i november 1976. Kun 38% stemte imidlertid for, 62% imod. Nederlaget og de enorme omkostninger ved konflikten med Teamsters indledte en lang nedgangsproces for UFWA.

Nederlaget udløste en konflikt mellem dem i UFWA der ønskede at udvikle UFWA som en traditionel fagforening baseret på ansatte, og Chavez der ønskede at udvikle det til en bevægelse baseret på frivillige aktivister. Han vandt umiddelbart og indførte en ny organisationsform, hvor medlemmerne lokalt hentedes ind til rundborssamtaler, hvor de kunne kritisere hinanden og de faglige ledere. Kritikken medførte omfattende udrensninger i organisationen, hvor mange blev beskyldt for at være republikanere eller kommunister og smidt ud. I 1977 forsøgte Chavez at samle de philipinsk-amerikanske landarbejdere, og rejste i den forbindelse til Philippinerne, hvor han mødtes med landets diktator Ferdinand Marcos og støttede dennes regime. Besøget medførte at andre forlod organisationen. Ved slutningen af 1970'erne var der kun en enkelt af de oprindelige medlemmer af UFWA's bestyrelse, der fortsat sad på sin post.

Op til UFWA's generalforsamling i 1981 foreslog de stærke UFWA afdelinger i Salinas dalen, at medlemmerne kunne indstille og vælge repræsentanter til bestyrelsen. Det var Chavez imod. Han ønskede at bestyrelsesmedlemmerne var udpegede. Det lykkedes at blive valgt, men kampen fortsatte og Chavez endte med at fyre 9 bestyrelsesmedlemmer. De lagde sag an mod UFWA, vandt og fik erstatning, men i 1983 ændrede UFWA sine vedtægter, så bestyrelsesmedlemmer kun kunne udpeges.

Konflikterne i organisationen kostede dyrt. Mens UFWA i 1980 havde 50.000 medlemmer var medlemstallet i midten af 80'erne faldet til 15.000 og i 2017 var det 5.000.

Efter sejren over Teamsters i 1977 fortsatte problemerne med plantageejere, der forsøgte at omgå UFWA ved at hente illegal arbejdskraft ind på plantagerne. I 1986 blev der vedtaget en ny føderal emigrationslovgivning, der bl.a. skulle håndtere dette spørgsmål. UFWA spillede en central rolle i at få indført amnestibestemmelser i den nye lovgivning. 1986 lovgivningen:

krævede af arbejdsgiverne at de attesterede deres ansatte emigrations status

gjorde det ulovligt forsætligt at ansætte illegale emigranter

legaliserede visse sæsonlandarbejdere der indtil da havde været illegale

legaliserede illegale emigranter, der var kommet ind i USA inden 1. januar 1982 og havde boet der siden da. Betingelsen var, at de betalte en bøde, udestående skatter, indrømmede deres skyld, at de ikke havde gjort sig skyldige i kriminalitet efter 1982, og de havde et minimalt kendskab til USA's historie og engelsk.

Omkring 3,2 millionerne illegale emigranter gjorde brug af bestemmelserne og blev dermed legale. Det var betydeligt lettere for UFWA at organisere legale indvandrere, end illegale der var bange for at blive udvist.

I 1988 forsøgte UFWA at gennemføre en ny national boykot mod vindrue producenterne, men havde slet ikke styrken. I slutningen af konflikten gik Chavez i sultestrejke. Strejken varede i 35 dage inden han blev overtalt til at indstille den. De mange sultestrejker tærede på hans helbred og var nok en medvirkende årsag til at han pludselig døde den 23. april 1993. I 1994 blev han posthumt tildelt Presidential Medal of Freedom af præsident Bill Clinton.

Chavez var en gudsbenådet organisator ifht. at opbygge selvbevidstheden og kampånden blandt landarbejderne i det sydlige USA, især i Californien. Men samtidig var han offer for den machismo (mandschauvinisme) og caudillismo (eneherskeren) han havde med i bagagen. Han var derfor ikke i stand til at give plads til udviklingen af demokratiske strukturer og demokrati i UFWA, der kunne have sikret dens udvikling til en slagkraftig landarbejderorganisation på længere sigt. Disse problemer stod også lysende klart efter hans død, da det mest oplagte var at vælge Dolores Huerta til ny forkvinde for UFWA. Hun havde været med til at oprette fagforeningen, inddrage kvinderne og organisere kampene. Men der var endnu ikke plads til en kvinde på formandsposten. Kort tid efter forlod Huerta foreningen for at hellige sig kvindearbejde.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 27/1 2018

Læst af: 17.754