Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Greenwashing

Greenwashing (da. Grønvaskning). Parallelt begreb til hvidvaskning, der dækker over kapitalisters «hvidvask» af penge, der stammer fra kriminelle aktiviteter. Greenwashing dækker over kapitalistiske virksomheders løgne om deres produkters bæredygtighed, miljø- og klimavenlighed med det formål at øge deres profitter. Tilsvarende dækker det over staters og politiske partiers angivelige omsorg for miljø og klima med det formål at øge vælgeropbakningen. I Danmark er begrebet «Grøn omstilling» et eksempel på politisk Greenwashing, hvor staten og partier på den ene side hævder at dreje Danmark i en grønnere og mere klimavenlig retning, samtidig med at de ser gennem fingre med at forurening, ødelæggelse af naturen og CO2 emissionerne hastigt tager til. «Grøn omstilling» er Greenwashing af politikeres sorte beslutninger.

Begrebet Greenwashing blev første gang brugt af miljøaktivisten Jay Westerveld, der i en artikel i 1986 kritiserede hotellernes praksis med at hænge skilte i hotelværelserne, der opfordrede gæsterne til at genbruge håndklæder «til gavn for miljøet». Westerveld konstaterede, at hotellerne ikke var interesseret i at mindske deres forurening, men at øvelsen alene handlede om mindske udgifterne til vask - altså øgede profitter til hotellerne. Hotellernes historie til kunderne dækkede over det egentlige formål: øget profit. Begrebet Greenwashing var sat på skrift.

Miljøbevægelserne opstod i 1960'erne som et barn af ungdomsoprøret. De fokuserede på virksomhedernes dokumenterede forurening af luft, vand og jord. Virksomheder og borgerlige politikere startede med at lægge bevægelserne for had og karakterisere det som «venstreorienteret propaganda». Men i takt med den tiltagende forurening vandt bevægelserne genklang blandt stadig flere borgere. Borgerne begyndte som forbrugere at vælge dårligere (sortere) produkter fra og som stemmeberettigede begyndte de at vælge forureningsvenlige (sortere) politikere fra. Virksomheder og politikere begyndte fra 1980'erne derfor at male det sorte over med grønt: Greenwashing. Der var meget sjældent tale om reelle forbedringer, men om forsøg på at skjule sandheden. 

Op til Klimatopmødet i Rio i 1992 offentliggjorde Greenpeace Greenpeace book on Greenwash, der dokumenterede de store koncerners forsøg på at overtage topmødet og deres Greenwashing af sig selv. Third World Network offentliggjorde efterfølgende en udvidet udgave af bogen med titlen Greenwash: The Reality Behind Corporate Environmentalism.

Varer

Siden 1990'erne er der gået inflation i Greenwashing af produkter, da et stort flertal af forbrugerne foretrækker «grønne», «bæredygtige» eller «klimaneutrale» varer. Når virksomheder sætter disse prædikater på deres varer, kan man som udgangspunkt være næsten 100% sikker på, at det er løgn: Greenwashing. Nej, der findes ikke «grønne» benzinbiler. Nej, der findes ikke «grønt» biobrændstof. Nej, der findes ikke «klimaneutrale» flyrejser. Nej, der findes ikke «bæredygtige» motorveje. Greenwashing er allerede forbudt i lovgivningen, fordi der er tale om vildledende markedsføring. Problemet er bare, at lovgivningen ikke håndhæves i Danmark og de fleste andre lande, og derfor svindler virksomhederne på livet løs.

Volkswagen Byggede bedrag ind i deres biler.
Mercedes Benz Præsenterer sig som grøn fordi deres fabrikker nu drives af vedvarende energi. Bilerne er kulsorte.
Danish Crown Præsenterer sit grisekød som «Klimakontrolleret». Det er løgn.
SAS Præsenterer sig som et grønt flyselskab. Flyrejser er den hurtigste måde at ødelægge klimaet på.
MSC Præsenterer sig som bæredygtig certificering af fiskeri. Det er svindel.
Statoil Producerede «Bio95» benzin.
McDonalds Skiftede rødt ud med grønt i deres logo. Det blev det ikke mere grønt af.
Coca Cola Skriver at deres flasker er 100% «recycled». Det er løgn.
Danske elselskaber Har indført mærkningsordning, hvor selskabernes produkter karakteriseres som «CO2 neutrale». Det er svindel.
Zalando, Miinto, Stylepit, The Founded og Boozt Udbredt anvendelse af Greenwashing på disse virksomheders WebShops.
Arla Anvender prædikatet «CO2 neutral» på mælk.
H&M Anvender prædikatet «bæredygtig» uden dokumentation.
Føtex (Salling group) Anvender prædikatet «bæredygtig» uden dokumentation.
DSB Skriver at S-tog har været grønne siden 1934 - fordi de kører på el. Det meste af tiden er ellen produceret på kulkraftværker.
Svindelvirksomheder der Greenwasher.
Det er kun et lille udpluk. Stort set alle virksomheder Greenwasher.
 
Bio
Biodegradable (Nedbrydelig)
Carbon neutral (CO2 neutral)
Climate friendly (Klimavenlig)
Compostable (Komposterbar)
Degradable
Eco
Environmentally friendly (Miljøvenlig)
Green (Grøn)
Net zero
Ocean plastic
Oxo-degradable
Plant based (Plantebaseret)
Plastic free
Recycled
Recyclable
Reusable
Sustainable (Bæredygtig)
Prædikater der med næsten altid er falske

Svindlerne

Bil- og olieindustrien er nok de to industrier, der svindler mest. Bilproducenterne ved alle at kalde deres benzinbiler «grønne», selv om de bærer hovedansvaret for de globale klimaforandringer, der nu ruller hen over verden. Også elbilerne kaldes «grønne», selv om det økologiske fodaftryk fra produktionen af batterier er alt andet end grønt. Den tyske bilproducent Volkswagen er her i en klasse for dig. Koncernen havde indbygget en kasse i deres biler, der reducerede bilernes NOx udledning med en faktor 40, men kun når der blev målt på udledningen. Det kunne USA's miljøagentur EPA dokumentere i 2015. Skandalen kom til at koste Greenwashing koncernen snesevis af milliarder US$.

Olie-, kul- og gasindustrien producerer de varer, der forårsager de globale klimaforandringer. Også disse klistrer etiketter som «grøn» eller «bio» på deres varer eller på sig selv, for at få de stinkende bolsjer til at glide ned. Industrien var ansvarlig for tilsætningen af bly til benzinen, der gennem 80 år blev spredt over jorden og luften. Millioner af tons er det blevet til, der nu er endt i fødekæderne og i sidste ende mennesket. Udfasningen af bly skete ikke fordi olieindustrien var blevet «grøn», men efter benhård kamp mod dens forurening.

Politik

I takt med at virksomheders og koncerners svindel (Greenwashing) blev afdækket fra 1980'erne, opdagede politikerne at der var stemmer i at «bekæmpe» denne svindel. Både i USA og Europa blev der vedtaget lovgivning, der skulle begrænse «Greenwashing». Men også lovgivningen og politikernes løfter er Greenwashing: bedrag. Den dækker over stadig mere omfattende forurening, ødelæggelse af naturen og udledning af CO2. Politikere fra højre og venstre fører sig frem med paroler om bæredygtighed, grøn omstilling og initiativer mod Greenwashing for at høste stemmer, men samtidig er de afhængige af bidrag fra de selvsamme virksomheder og koncerner de siger de vil regulere, og efterfølgende får de højt betalte poster i de selvsamme koncerner.

Politisk Greenwashing er særlig udbredt på klimaområdet. Tidligt i de globale klimaforhandlinger fik Vesten indført et CO2 kvotesystem, så klimasyndere kunne købe sig aflad ved at købe CO2 kvoter. Systemet er i dag presset helt ud til forbrugerne, så flypassagerer med dårlig samvittighed kan købe CO2 aflad. Men CO2 forureningen forsvinder ikke ved et afladssystem. Den forsvinder kun ved at standse CO2 udledningen.

Tidligt i de globale klimaforhandlinger fik Vesten ligeledes indført, at afbrænding af træ var «CO2 neutralt». Kraftværkerne kunne derfor gå over til afbrænding af træ (flis) og staterne kunne hævde, at de begrænsede CO2 udledningen. Det er bedrag. Afbrænding af træ udleder CO2 på samme måde som afbrænding af olie, gas og kul.

Grøn omstilling = bedrag

I Danmark opfandt borgerlige politikere begrebet «den grønne omstilling», der er et bedrageri om udviklingen af et mindre forurenende samfund. Under dække af «grøn omstilling» øger Danmark udledningen af CO2, bygger flere motorveje og nedprioriterer den kollektive trafik. Havmiljøet og grundvandet smadres, fordi især landbruget uhindret får lov at udlede stærkt giftige kemikalier som PFAS og sprøjtegifte.

Hvad gør vi så?

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 10/5 2024

Læst af: 2.148