Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Disney, Walt (Walter Elias)

Walt Disney
Walt Disney

Disney (1901-1966), nordamerikansk producent af tegnefilm, tegneserier og andre underholdningsprodukter. Grundlægger af og til sin død leder af det multinationale selskab Walt Disney Productions og af Walt Disney World, forlystelsesparker. Han er det 20. århundredes vigtigste figur i borgerlig populærkultur. I 1920'erne begyndte han sammen med broderen Roy at lave tegnefilm, og fik succes med Mickey Mouse. Derefter voksede selskabet hurtigt i 30'erne. Flere af tegnefilmsfigurerne blev med held overført til tegneserier i aviser og egne hæfter. Den mest kendte er nok Anders And (Donald Duck) og hans «familie». Flere helaftenstegnefilm er berømte: Snehvide, Dumbo, Fantasia og Pinochio fra 30'erne og de nyere Peter Pan, Landstrygeren, 101 Dalmatinere og Robin Hood. I 1962 kom tegneserierne ud i ca. 50 millioner eksemplarer på 15 sprog. Disney World i Florida havde 10 millioner besøgende det første år.

Udadtil er det Walt Disney der står som skaber af disse produkter, mens de egentlige skabere, tegnerne i studierne, aldrig har fået særlig anerkendelse. I kontrakterne forbeholdt Disney sig retten til at stå som designer af alle selskabets produkter. Bortset fra Mickey Mouse i de første år, har Disney ikke tegnet noget selv, men udnyttede talentfulde tegnere som Carl Barks og Ub Iwerks. Politisk var Disney reaktionær. Da arbejderne i hans selskab forsøgte at slutte sig til fagforbundet AFL-CIO, blev de beskyldt for at være kommunister, og mange blev fyret. Under McCarthy perioden samarbejdede han med FBI under retsforfølgelsen af en tidligere ansat. I 1964 støttede han åbent den reaktionære Barry Goldwater som præsidentkandidat.

Gennem direktiver til medarbejderne gennemtvang Disney systematisk indføringen af sine egne politiske og moralske idealer. Virkeligheden er uforanderlig i hans idylliske familie og eventyrunivers. I denne uskyldige verden bliver borgerskabets drøm opfyldt: Produkterne skabes ikke af arbejdere, men falder ned i faldskærm, bliver fundet eller givet som gave af eksotiske folkeslag. Uden sved, blod eller anstrengelse bliver produkterne harmløse, og med proletariatet forsvinder også klassekampen ud af billedet.

T.J.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 45.108