Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Ferie

Ferie kommer af det latinske «feriae» som var betegnelsen for romernes festdage, bl.a. den 13. i hver måned undtagen marts, maj, juli og oktober. I dag refererer ferie til de lønnede fridage, man har en eller flere gange om året udover de officielle fridage.

Organiseret ferie er et fænomen som først og fremmest er opstået i den europæiske kulturtradition. I nogle ikke-europæiske samfund har produktionsforholdene været af en sådan karakter, at behovet for organiseret fritid ikke eksisterede. Bl.a. ved vi, at i jæger- og samlersamfund har folk haft langt mere fritid end i mere såkaldt udviklede samfund. Den tid de enkelte jægere og samlere bruger på at skaffe sig mad og vedligeholde deres øvrige forbrug, er blevet målt til 4 timer pr. dag i gennemsnit.

Med produktionsforholdenes udvikling kan man lidt forenklet sige, at muligheden for fritid blev bevaret i den herskende klasse, mens den frem mod vor egen tid i stadig større udstrækning er blevet frataget de store befolkningslag. I middelalderens skoler blev de kirkelige helligdage opfattet som et kærkomment afbrud i den daglige rutine. Udtrykket «holy day» har på engelsk fået den udvidede betydning ferie («holiday»). Det engelske ord «vacation» betyder egentlig at fratræde, men har samtidig fået den udvidede betydning ferie. Udtrykket «vacation» blev oprindelig anvendt om den periode, retsvæsenet og skolerne var ude af funktion - «fratrådt». De to engelske udtryk afspejler således de historiske udgangspunkter for det moderne begreb ferie.

I Europa var det undervisningsinstitutionerne, som først fik lovfæstede ferieordninger. Dette skete allerede i 1600-tallet. I moderne tid er kravet om ferie blevet rejst fra arbejderklassen som et velfærdsgode. Men også fra arbejdsgiverside blev ferie betragtet som et gode, fordi ferien samtidig havde til formål at genopbygge den nedslidte arbejdskraft. Alligevel kan det konstateres, at ferien primært er blevet realiseret gennem krav fra arbejderne, og lovfæstet ret til ferie med løn er historisk set et temmelig nyt fænomen. I verdens største industristat, USA, var det endnu i 1940 kun en fjerdedel af de organiserede arbejdere, som havde ret til ferie med fuld løn, og den gang var der overvejende kun tale om en uge. For de fleste arbejdere i USA er betalt ferie et gode, de først har opnået efter 2. verdenskrig.

I Danmark er det kun 27 år siden, at ferien endnu kun var på 3 uger. Men ifbm. overenskomstforhandlingerne i 74 og 81 lykkedes det at udvide den til 4 og 5 uger. Udvidelsen af ferien var en slags plaster på såret for, at det ikke lykkedes at få gennemført en generel radikal arbejdstidsnedsættelse, der kunne reducere arbejdsløsheden. I perioden 86-91 blev arbejdstiden nedsat til 37 timer, og der kom til at gå yderligere en række år, før arbejdstidsnedsættelse i form af længere ferie atter blev sat på dagsordenen. Det var i 1998, og dette år endte overenskomstforhandlingerne i storkonflikt. Ved de efterfølgende lokale forhandlinger lykkedes det på mange arbejdspladser at få indført 2-3 ferie-fridage, og ved forhandlingerne i år 2000 lykkedes det at nå op på den 6. ferieuge.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 41.875