Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Feriekoloni

Feriekolonier er et socialpædagogisk tiltag med det formål at skaffe børn fra byen et ophold i landlige omgivelser i løbet af sommerferien.

Oprindelig var tanken at skaffe børn fra fattige familier et ophold på landet, således at børnene kunne komme til kræfter ved hjælp af nærende kost, megen sol og frisk luft. Ved at gå tur, bade, lege og drive idræt skulle kroppen styrkes til det kommende efterår og vinter. Samtidig mente man, at børnene skulle hjælpes moralsk, ved at de for en tid kom bort fra den dårlige påvirkning de blev udsat for i gaderne og arbejderkvarterene.

I dag virker feriekolonierne i højere grad som et socialpædagogisk tiltag. Det enkelte barn får mulighed for et ophold på landet, samtidig med at børnerige familier og enlige forældre får aflastning ved at et eller flere af familiens børn sendes på feriekoloni i løbet af sommeren.

I 1850'erne oprettedes de første ferie kolonier i Europa, og målet var at hjælpe arbejderklassens børn fra sult og sygdom. Den første koloni blev oprettet i Danmark i 1853, men foregangslandene skulle siden blive Schweiz og Tyskland, som i slutningen af 1890'erne havde oprettet over 200 feriekolonier. I 1899 blev ca. 14.000 børn i alderen 9 til 14 år sendt på feriekolonier i Tyskland. Ved udgangen af 1800-tallet havde en række lande i Europa oprettet feriekolonier, og også i USA, Sydamerika, Australien og Japan fandtes der på denne tid feriekolonier.

Feriekolonivirksomheden fik en rivende udvikling, og i 1920- og 30'erne havde mange af de større byer steder, hvor de kunne sende børn fra fattige og vanskeligt stillede familier hen. Foruden arbejderforeninger drev også menigheder og andre sociale institutioner feriekolonier.

Feriekoloniernes idébaggrund finder man først og fremmest i filantropinismen - en pædagogisk reformbevægelse grundlagt af Johann Basedow (1723-90). Mennesket skulle ifølge ham rives ud af tidligere fordomme og vrangforestillinger for at blive oplyst om alt det, der kunne bidrage til at forbedre hele dets livssituation fysisk og socialt. Arbejdet med feriekolonier blev et af de midler man skulle benytte for at forbedre arbejderklassens kår. At dette arbejde aldrig fik nogen større betydning i Vesteuropa skyldes især, at kolonierne i de fleste tilfælde blev financieret af kapitalstærke folk, som så det som en fordel at kunne skaffe stærk og sund arbejdskraft til sine fabrikker.

En række feriekolonier blev også drevet ved, at der blev betalt for opholdet. I dag finder vi fortsat feriekolonier hvor opholdet er gratis - ved siden af de betalende feriekolonier og flere forskellige former for sommerlejre.

Underernæring og behov for sol og frisk luft er ikke længere kriterier for udvælgelse af børnene. Sociale forhold, tilpasningsvanskeligheder og psykiske problemer er i dag forhold som i langt højere grad lægges til grund for optagelsen.

Den industrielle revolutions børn er i dag erstattet af forstadsbyernes tabere. Behovet for feriekolonier er derfor fortsat til stede, men af andre årsager end for 150 år siden.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 31.697