Browserudgave

Gateavisa

- Mor, hvad er dette? Jeg fandt dem på loftet.

- Hva faen ... Åh, det er noget din far rodede med som  ung. Men de gamle blade må du ikke vise til nogen. I hvert fald ikke til bydelsudvalget.

- Men hvorfor ikke?

- Nej, der står der ting, som ikke passer i vore dage. Staten og partiet ville nok beslaglægge disse blade og sende os til den samme lejr, som din far sidder i, hvis de fandt dem.

- Jamen, hvordan gik det an at udgive sådan noget?

Den gang var det ikke bare Folkeforlaget, som udgav ting. Gateavisa propaganderede faktisk for at flest muligt skulle lave deres egne blade og grupper, helt uden ledelse, disciplin og samordning. Der er meget, der har forandret sig siden den gang. I dag står vi alle sammen her i landet, ved du. Bortset fra sådanne torsk som din far, men derfor sidder han jo også i genopdragelseslejr.

- Hvordan kunne det ske?

«Det var noget din far rodede med som ung ... men nu sidder han jo også i genopdragelseslejr. »

- Det startede i sommeren 1970. Se på det første nummer af «Oslo Gateavis»: 4 sider, dårlig stencileret. Af artiklerne kan du se, hvad slags folk det var: De sad i parkerne, lod håret gro, besatte huse, droppede ud af skolen, og ville kun arbejde med det de havde lyst til. Nogle af dem havde lejet en gammel rønne i Hjelmsgt. 3, der hvor 17. maj-komiteens højhus nu ligger. Der serverede de grøntsager dyrkede efter forældede metoder, og solgte en masse knitrende bøger, som i dag forlængst er «recycled» i Folkeforlagets papirfabrikker. De boede også sammen. Avisen blev kun trykt i nogle få hundrede eksemplarer, og de fleste blev solgt på gaden i Oslo.

- Ja, men dette nummer fra 1973 er større og finere, og med farver udenpå.

- Ja, den første gruppe var flyttet på landet, og avisen blev lavet af lidt mere forskellige slags folk. Artiklerne blev længere og grundigere, og tog flere temaer op. En del af dem troede til og med på anarkismen. Altid skulle de absolut markere sig ved at fremføre ting, som de fleste folk og samfundet ikke kunne lide. Også andre grupper som kaldte sig socialistiske, rynkede de på næsen af.

Der var meget stof om såkaldt undergrundskultur i dekadente lande som USA og Holland. Dette prøvede de at importere for at fortrænge ægte norske kulturværdier.

De skrev side op og side ned om kollektiver, rockmusik, miljøaktioner og om politiet. De slap til og med folk igennem, som skrev positivt om drugs. Og så gik de ind for at nedbryde alt det, som var positivt og opbyggende. Læserne blev opfordret til at kaste lokumsruller på lederskikkelser. De lo af alt og alle. Til og med sig selv.

- Men var der nogen, som ville læse den slags?

- Ja, det viste sig, at de fik sympatisører over næsten hele landet. Alle slags unge på kant med fællesskabet læste bladet. De solgte alle aviserne selv, med sælgere på 50-70 steder i landet. Men det var ikke mange numre de var i stand til at udgive, omkring 3-5 om året.

- Men her er jo tykke bunker fra 77 og 78?

- Det var da de tog sig sammen og begyndte at arbejde mere ordentligt. 10 numre om året og salg i alle de aviskiosker, de før havde skældt ud. På den tid var Statskioskerne tvunget til at tage al slags samfundsfjendtlig litteratur ind.

Oplaget steg fra 6.000 i 1976 til 15.000 i 1978. Avisen tog stadig flere sider af samfundslivet op, og skrev lidt grundigere end før. Den virkede mere prof og mere seriøs, sådan at den også fik en masse rare socialister som læsere. I 1978 begyndte de vist at føle, at de var blevet lidt for bløde. De prøvede at gå endnu videre med perverse, vulgære og provokerende påfund.

- Jeg kan ikke finde ud af, hvad de egentlig ville.

- Jo, de gik ind for at få folk til at se kritisk på alle sider af tilværelsen - selv det man følte sig tilfreds med. De tålte ikke disciplin, de mente ikke, at der altid må være en som er leder. De ville ikke ofre sig for staten, men krævede kontrol over deres egen tilværelse. I dag ved vi jo, at de tog helt fejl. Vi yder alle mest, når Staten sørger for os og passer på os.

Gateavisa ville have, at folk skulle frigøre sig fra det bestående på alle mulige og umulige områder. De ville nedbryde kernefamilien, åbne sluserne for et nydelsesrigt seksualliv og udvikle alternativer til den statsfinancierede skole og kultur. De var sygeligt bange for de mange institutioner, som samfundet allerede da var begyndt at etablere for at tage sig af dem, som faldt udenfor fællesskabet.

- Men kunne ordentlige folk både til højre og venstre ikke nedkæmpe Gateavisa og dens satellitter?

- De rare socialister havde længe kun foragt til overs for Gateavisa og ville ikke beskæftige sig med noget så sløvt og vrøvlet. Det samme mente højrefløjen. Men ideerne spredte sig til steder, man mindst skulle have regnet med, også folk man skulle tro var politisk bevidste, begyndte at fable om nye aktionsformer og mere spontane, følelsesladede eskapader. Selv i venstrefløjens prestigeprojekt, Pax-Leksikon, slap avisen igennem med sine klovnerier.

Det mange faldt for var nok, at avisen ikke havde nogen politisk platform man måtte tage stilling til. Ofte havde de ikke nogen sammenhængende politik, og kunne til og med gøre nar af deres egne holdninger. De var altid på udkig efter flertydige, ikke-målrettede udtryksmidler. Selv mente de at se en slags mening i alle påfundene. De ville sprede en holdning, som samtidig var konsekvent og frivol. Gateavisa påstod, at den norske venstrefløj alt for længe havde været domineret af lærere og socialarbejdere med en folkeopdragende, missionerende tankegang.

Avisen ville acceptere mange slags afvigelser, og mente ikke at undertrykte afvigergrupper er nødvendige for at holde folket sammen. De brød sig heller ikke om det sunde disciplineringsarbejde, som socialistiske grupper gennemførte overfor deres medlemmer.

På den tid - i 1978 - levede de tydeligvis i håbet om, at deres spontanistiske holdninger skulle sprede sig. Og i dag ser du jo, hvor alle disse ideer har bragt din far hen. Men nu må du se at få din hue på. Du ved jo at det er strafbart at skulke fra festligholdelsen af Lederens fødselsdag. March afsted!

Gateavisa, norsk balladeblad.

A.En.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 18.008