Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejderpartiet (DNA) i Norges slagord fra stortingsvalget i 1933 gav i besværgende form udtryk for, at partiet i den gamle konflikt mellem vælgerne i by og på landet bevidst havde forladt sin orientering mod byerne, og nu bød sig til - også som et bondeparti. Faktisk havde vælgerne på landet allerede været i flertal i DNA siden 1912, men de ideologiske modforestillinger mod at forlade industriarbejdets fortrinsstilling var store. Det samme var de praktiske interessekonflikter mellem by og land, som blev aktualiseret af mellemkrigstidens krise, da modsætningen mellem kravet om højere priser på landbrugsvarerne og kravet om rimelige levevilkår skabte problemer for DNA. En politik der var venlig overfor landet blev antaget at være vanskelig forenelig med byforbrugernes interesser. Det var for at dække over denne modsætning og legitimere sig på landet, at partiet skabte solidaritetsslagordet «By og land - hånd i hånd». Slagordet gik igen under det såkaldte arbejder- og bondeoptog i Oslo i sommeren 1935 - en stor mønstring af partiets tilhængere på landet. Sin praktiske prøve blev det stillet overfor under forhandlingerne med Bondepartiet om et kriseforlig samme efterår, da DNA nødtvunget gik med til at finansiere krisebevillingerne til landbruget gennem en almindelig omsætningsafgift, som først og fremmest ramte forbrugerne.

Slagordet gav sammen med det utopiske løfte om «Hele folket i arbejde», gevinst til DNA både i 1933 og atter ved valget i 1936. Det hører til blandt de oftest benyttede mundheld i arbejderbevægelsen, og fik i 1970'erne ny appel som en markering af populismens stærke stilling i venstresocialismen.

H.F.D.