Ordet er afledt fra det tyske «hahnrei» eller «hahnreh» («hanerådyr»), som er betegnelsen på en kastreret hane, der har fået sine sporer skåret af og kammen stukket igennem på en sådan måde, at det kunne se ud som om, den havde horn.

På dansk anvendes ordet i nedsættende betydning om en mand, der bliver «bedraget» af sin kone. Ordet anvendes relativt sjældent, i modsætning til f.eks. de latinske lande, hvor det er et meget almindeligt forekommende skældsord. Man kan også se ordet symboliseret ved, at der holdes en finger op på hver side af hovedet for at efterligne den kastrerede hanes «horn».

Ordet hanrej afspejler typiske holdninger og fordomme i kønsrollemønstret. Hanen og specielt kamphanen er bærer af en række egenskaber, der sættes højt - også hos manden. En kastreret hane derimod har mistet både sin aggression, sin virilitet og sin potens. Den er latterliggjort, på samme måde som manden latterliggøres, «når der sættes horn på ham».

Når konen går i seng med en anden, drages mandens virilitet og potens i tvivl. Hvorfor skulle hun ellers gå til andre? Desuden har han overfor verden afsløret, at han er en mand, som andre mænd ikke frygter mere end at de tør forgribe sig på hans «ejendom». Og endelig har han ladet sig narre af sin kone. Hanrejens skæbne er derfor tragisk: Han mister ubønhørligt sin plads på den maskuline rangstige.

Ikke overraskende griber mange mænd i sådanne situationer til desperate voldshandlinger overfor konen eller elskeren for ikke at nedgøres yderligere. Hvis det ikke styrker potensens omdømme, viser det under alle omstændigheder mandig aggressivitet og vilje til at hævne angreb på hans ejendom.

Kvinden, derimod, hverken ejer sin mand eller forventes at vise aggressivitet og potens. Desuden er mandens utroskab gerne mere eller mindre accepteret i den traditionelle mandekultur. Der findes derfor i sproget ikke noget tilsvarende begreb for den bedragne kvinde.

E.Br. / L.Lø. / M.B. / T.R.-K.