Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Begrebet kønsroller er et vigtigt stikord til at beskrive og forklare forskelle i mænds og kvinders situation. Ordet er blevet et element i den daglige sprogbrug - ofte med en ganske omfattende og diffus betydning. Det henviser imidlertid ikke - som mange ellers har troet - til seksual adfærd. Det har sin plads i en samfundsvidenskabelig tænkemåde, hvor der lægges vægt på sociale normer og roller, og hvor man ofte betragter samfundet som et omfattende regelsæt for, hvordan folk bør og forventes at handle.

Sociale normer og roller

Kønsrollebegrebet sætter fingeren på det faktum, at der eksisterer et socialt pres på kvinder og mænd, der dirigerer dem i retning af bestemte og forskellige arbejdsopgaver, bestemte magtforhold og bestemte personlige egenskaber, bestemte opfattelser af sig selv og verden. Man kan tale om et socialt pres i retning af kønsspecifik eller kønsforskellig adfærd og væremåde. Hvis man ikke følger disse anvisninger eller forventninger om, hvordan henholdsvis kvinder og mænd bør være, bliver man ramt af visse materielle, sociale og psykologiske sanktioner. Det vil sige: de som følger «anvisningerne» bliver belønnet - f.eks. med anerkendelse, med at være «indenfor» i det sociale liv, med opmuntring. De der ikke følger trop bliver «straffet» - f.eks. med misbilligelse, udstødelse eller latterliggørelse. Den mest effektive og ubehagelige straf er måske den at blive betragtet som «ukvindelig» eller «umandig».

Opdragelsen til de «rigtige» kønsroller begynder tidligt - egentligt allerede ved fødslen. Det betyder, at man tilegner sig den kønsbundne praksis og væremåde, som det sociale pres presser en ind i. Dvs. denne praksis føles som et behov og ønske hos en selv.

En sådan beskrivelse kan forkortes endnu mere ved at sige, at køn er et kendetegn, som ofte fremkalder stabile, ordnede og sanktionsbærende forventninger om en persons adfærd. En kvinde forventes overvejende at ikke være særlig aggressiv eller ærgerrig, men derimod passiv i mange sammenhænge, trøstende og opmuntrende, pæn og tilpasset osv. En dreng eller mand forventes at have initiativ og være stærk og aktiv i mange situationer. Kvinder forventes ikke at have samfundsmæssig magt og indflydelse, men at holde sig beskedent i baggrunden i sådanne sammenhænge.

Forskningen har vist, at dette er «indholdet» i kønsrollerne i de vestlige industrisamfund. Hvorvidt dette har forandret sig i løbet af de seneste årtier, ved vi imidlertid ikke. Vi ved også meget lidt om, hvorvidt der er klasseforskelle eller andre systematiske forskelle i kønsrollerne. I artiklen om kvindelighed hævdes det, at billedet er mere kompliceret: både mænd og kvinder forventes at spille deres roller på en sådan måde, at der blive dækket over den undertrykte kvinderolle og det undertrykkende ved manderollen. I hvert tilfælde har undersøgelsen af børns opdragelse givet en indsigt i mere skjulte former for forskelsbehandling af drenge og piger fra forældrenes side - uden at forældrene nødvendigvis er sig dette bevidst. Det gælder de fleste: de forventninger og den væremåde, der knytter sig til en persons køn, indgår automatisk i livsformerne. Om nogle «sociale roller» kan man hævde, at individet kan tage disse af og på som en skjorte eller som en rolle i et teaterstykke. Nogle roller har en sådan karakter, men især kønsrollerne er en del af individets personlighed og kan være vanskelige at ændre hos den enkelte, selv om han eller hun ønsker det.

Alligevel har kønsrollerne forandret sig i visse historiske epoker; selv om én generation videregiver sine kønsroller, sine normer for, hvordan mænd og kvinder skal være, ser man i tider med store sociale forandringer også betydelige ændringer i kønsrollerne. Dette viser bl.a., at disse roller er mere historisk og samfundsmæssig end biologisk bestemt.

Norm og adfærd

Indenfor samfundsforskningen har der været uenighed om, hvordan begrebet «rolle» bør defineres. Den ovenfor angivne definition er den almindeligste. Enkelte ønsker desuden at medregne den adfærd eller den handling, der udføres af «rolleindehaveren» - f.eks. af en mand eller kvinde i egenskaben mand/kvinde. Som begrebet bruges her, bliver det imidlertid rimeligt at skelne mellem f.eks. kønsrolle og kønsrolleadfærd.

Kønsrolleadfærd er betegnelsen for den adfærd, der består i at opfylde de forventninger, som rollen består af, f.eks. når en mand lader en kvinde gå først gennem en dør, eller når en kvinde hellere vil arbejde hjemme for sin familie end være ude i den samfundsmæssige produktion.

Undersøgelser af såkaldte kønsrollekonflikter har både vist, hvordan kravene til den herskende kvinderolle (eller manderolle) kan være svære at opfylde og dermed give indre pres og skyldfølelse, og hvordan kønsrollen kan komme i konflikt med andre roller, som et individ har, ønsker at have eller pålægges af omgivelserne. Det kan f.eks. være vanskeligt at være en hårdt konkurrerende forretningsmand og en øm og beskyttende far, eller at være både «kvindelig», gådefuld og kammeratlig på samme tid. Ganske megen litteratur handler om kvinders rollekonflikter, når det gælder om at forene moder- og husmoderrollen med en erhvervsrolle. Dette er imidlertid en ukorrekt begrebsanvendelse: Hvis det at have arbejde udenfor hjemmet ikke forventes af kvindens omgivelser, er der mere tale om en konflikt mellem moder- og husmoderrollen på den ene side og ønsker og behov for erhvervsarbejde på den anden. Men også det sidste er naturligvis lært og stimuleret af andre.

Ideologi

Med kønsrolleideologi mener man oftest den ideologi, de vurderinger, der knytter sig til mænds og kvinders roller, og de forestillinger om årsager, om nødvendighed og samfundsmæssige tilstande i forbindelse med kønsrollerne, der er fremherskende i en kultur. Kønsrollerne bliver ofte enten forklaret som «naturens orden» eller som skabt af samfundsmæssige, menneskelige kræfter. Det der er naturens eller guds lov kan jo ikke forandres, uanset om det er nok så uretfærdigt, mens opfattelsen af kønsrollerne som socialt betingede giver plads til ændringer.

Rollebegrebet udgør ikke nogen teori og kønsrollen er ikke nødvendigvis hjørnestenen i én bestemt teori om kvinders og mænds livssituation. Indenfor sociologien bruges rollebegrebet ofte i en strukturfunktionalistisk sammenhæng - dvs. i sammenhænge hvor man undersøger, hvilken betydning et samfundsmæssigt element har for at helheden skal fungere. Dette kan igen være såvel konserverende som samfundskritisk. Det samme gælder, når rolle-termen anvendes til at beskrive personlige forhold mellem mennesker.

Kønsrollebegrebet har ofte været brugt til at beskrive, hvordan mænds og kvinders arbejde, personlighed og livsform udfylder hinanden - er «komplementære» og synes at udgøre en «naturlig» enhed. Alligevel er det muligt at påvise, hvordan manderollen er udformet, således at kvinder overvejende må blive domineret af mænd, og hvordan kvinder på grund af kønsrollerne bliver dårligere stillet i en samfundsmæssige sammenhæng (f.eks. med hensyn til indtægt, indflydelse, fritid) end mænd. Med udgangspunkt i kønsrollernes udformning kan man også påvise, hvordan de to køn kommer til at udvikle forskellige typer af opfattelse om sig selv og verden.

Forskningen

«Kønsrolleepoken» i kvindeforskningen i 1940'erne til 60'erne var præget af forskellige slags teorier om kønsroller, deres årsager, udvikling, ændringer og funktioner. En af de uheldigste af disse teoretiske tilnærmelser i denne periode var nok den, der udpegede socialiseringen af drenge og piger som selve «årsagen» til samfundets kønsrollemønster. Rent bortset fra det teoretisk utilfredsstillende ved at opfatte socialiseringen eller opdragelsen som årsag til samfundsmæssige tilstande - sammenhængen er som regel omvendt - gav de populære varianter af teorien grundlag for skyldfølelse hos forældre, som i og for sig ønskede at opdrage deres børn til «ligestilling».

Men kønsrollebegrebet var et signal om, at kvindernes situation først og fremmest blev forudsat at være socialt og ikke biologisk betinget, således som ordet gav indtryk af. Rollebegrebet kom i en vis grad til at fortrænge begrebet kvindelige og mandlige personlighedstræk, og det gav plads til tanken om, at kønsforskellig adfærd indlæres og aflæres (undervises) - også i andre faser end den tidlige barndom. Begrebet gav for det andet god anledning til at hævde, at ændringer i kvinderollen nødvendigvis måtte indebære ændringer i manderollen, og at «kvindesag» ikke kun angår kvinderne. For det tredje henviste begrebet til mulighederne for kvindeforskning baseret på data, og for det fjerde skabte det et selvstændigt sociologisk og socialpsykologisk forskningsområde. «Kønsrollefasen» i kvindeforskningen blev derfor fasen, hvor f.eks. Margaret Mead påviste de kulturelle variationer i kvinder og mænds stilling, da man udforskede opdragelsen til kønsroller, påviste faderens betydning for børns udvikling og trak den kvindelige seksualitet frem i lyset.

Et samfundskritisk kønsrollebegreb

Skandinavisk kønsrolleforskning har i denne fase udviklet sig langs andre og mere samfundskritiske linier end den nordamerikanske. Sociologiske og socialpsykologiske perspektiver blev her anvendt til at vise det traditionelle kønsrollemønsters skadelige konsekvenser og funktioner. Man udviklede den grundlæggende indsigt, at kvindeundertrykkelsens årsager bl.a. ligger i dens konsekvenser. Hvis man stiller spørgsmålet, hvordan undertrykkelsen opretholdes, og ikke koncentrerer sig om dens fjerne og uopklarlige årsager, bliver begreber som interesser, funktioner og roller - som bør forbindes meget nøje - nyttige begreber. Indenfor samfundsvidenskaben bidrog kønsrolleforskningen til at fastholde interessen for et tema, som ellers blev mødt med megen ligegyldighed blandt samfundsforskere.

Alligevel er det nødvendigt at være klar over, at rollebegrebet er uhistorisk og ukritisk. Det sætter ikke uden videre mennesker ind i en økonomisk og historisk sammenhæng. Enkelte forskere har hævdet, at begrebet social rolle ligner Marx' begreb om karaktermasker, og at en forening af disse to begreber ville være frugtbar. Men rollebegrebet kan ikke erstatte karaktermaskebegrebet, som henviser til individets personificering af sin produktionsmæssige og klassemæssige stilling. Marxistisk orienterede kvindeforskere har forsøgt at bruge både dette begreb såvel som andre dele af marxistisk bevidsthedsteori til en ny forståelse af kvindeundertrykkelsen.

Meget er vundet ved at bruge marxistisk teori, f.eks. øget indsigt i kvinders specifikke stilling både i produktionen (reservearmé) og i reproduktionen af menneskelig arbejdskraft - dvs. i den tilsyneladende private samfundssfære. Forholdet mellem lønarbejde og husmoderarbejde er blevet nøjere analyseret, og dette gælder også kvindernes «rolle» som forbrugere og dermed deres udsatte stilling, når det gælder købepres.

Karaktermaskebegrebet kan alligevel ikke ændres til noget, som har specielt med køn at gøre, og forsøgene på at udvikle en marxistisk teori om kvindeundertrykkelse strander - bortset fra uenighederne og problemerne med hensyn til, hvad en marxistisk teori er - ofte på det «kønsløse» i denne teori. Den er ikke udviklet for at forklare eller at ophæve kvindeundertrykkelsen. Man må således finde frem til en selvstændig teori om kvindebevidsthed, dvs. om kvinders forståelse af sig selv og deres samfundsmæssige situation. Ikke i modsætning til marxistisk teoridannelse, men heller ikke som et vedhæng til den.

Men den nye kvindebevægelse, der udviklede sig i slutningen af 1960'erne, stillede andre og nye krav til udforskningen af kvindernes situation og bidrog stærkt til at sprænge kønsrolleforskningens grænser. Man forlod den tilsyneladende værdineutralitet, som prægede meget af kønsrolleforskningen, og ikke mindst forlod man den afstand til den kvindepolitiske hverdag, som kønsrolleforskningen indebar. Denne forstod ofte kvinden med mandeforskningens begreber, teorier og metoder. Fra kvindebevægelsens kritik af denne forskning udsprang andre og mere frugtbare perspektiver, tættere på og nyttigere for de kvindepolitiske bestræbelser i dag, hvilket også viser sig i de nye anvendelser af resultaterne fra «kønsrolleforskningsfasen».

H.Hol.