Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Norge
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
   .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Parti  .  Hovedbestyrelsesmedlem
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
    .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 13.446
: :
Hegna, Trond
Trond Hegna
Trond Hegna

Hegna (1898-1992), norsk politiker, pressemand og skribent. Cand. phil. 1923, fremtrædende medlem af organisationen Mot Dag (1921-36) og redaktør af tidsskriftet «Mot Dag» 1926-28. Han var Mot Dags formand i Det Norske Studentersamfund 1924 og blev det påny i 1936. Medredaktør af Arbejdernes Leksikon og en af arbejderpartipressens mest aktive skribenter: Redaktør af Rjukan Arbejderblad 1924-25, Vestfold Arbejderblad 1939-40 og 1ste Mai, senere Rogalands Avis 1940-58.

Hegnas politiske og kulturelle virke har været præget af en usædvanlig mangesidighed. Tre hovedarenaer skiller sig ud: politik, journalistik og skribentvirksomhed.

Politisk har Hegna gennemløbet flere faser. Fra at være placeret på arbejderbevægelsens venstrefløj i Mot Dag-tiden, med en kort periode i NKP (1927-28), blev han hurtig forsonet med Arbejderpartiet efter Mot Dags opløsning i 1936. I Arbejderpartiet spillede han en fremtrædende rolle som partiets finanspolitiske ordfører i Stortinget efter krigen. Hegna var stortingsmand fra 1950 til 1965, fra 1954 som formand for finansudvalget. Alligevel beholdt han i store træk sin ungdoms radikale samfundsopfattelse, f.eks. i EF sagen alle de gange den har været aktuel: Trods denne profil er han den af de motdagister, der har gjort sig stærkest gældende i klare partipolitiske sammenhænge. Tranmæl ville godt nok ikke have Hegna som sin efterfølger på Arbejderbladet. Dertil var han antagelig for ukontrollerbar. Men Hegna blev givet tillidshverv indenfor partiet i en udstrækning, som kun er blevet få andre motdagister til del. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse 1949-53 og næstformand i stortingsgruppen fra 1958. Også efter at han trak sig som stortingsmand, har Hegna udført betydningsfulde opgaver for partiet. Bl.a. som medlem af den statslige skattekomite fra 1966.

Som journalist har Hegna haft en række vigtige hverv. Foruden at have siddet på redaktørposterne i Arbejderpartiets presse, var han i en kort periode i 1927 den faktiske redaktør af NKP's hovedorgan «Norges Kommunistblad». Stilistisk ynder Hegna at bruge en af Mot Dags kendte specialiteter: Den antydende og let ondskabsfulde satire. I Studentersamfundet gjorde Hegna sig bemærket med sin agitatoriske kraft, men også for sin hang til spidsfindig teoretisering der var næret af stærke filosofiske interesser. Det var dette træk Erling Falk havde i tankerne, da han en gang i godt vennelag lod følgende karakteristik falde: «Der findes to sjæle i Hegna: En praktisk og livsnær bondeknøs, skåret lige ud af Lifjellet i Telemark, og en doktrinær Hegnarius som i sit inderste er en teolog».

Hegna skrev sin nok mest afgørende artikel som pressemand i sommeren 1940 i egenskab af redaktør for 1ste Mai i Stavanger, nemlig lederen: «Ingen nordmand til salg». Den manede til fasthed overfor besættelsesmagten på et tidspunkt, da fronterne endnu var præget af uklarhed. Artiklen førte til, at Hegna blev fængslet. I alt sad han næsten 2½ år i tysk fangenskab i Norge.

Hegnas intellektuelle profil tog i høj grad farve efter hans interesse for russisk kultur- og samfundsliv. Han står bag en omfattende oversættervirksomhed af skønlitteratur - bl.a. Ilja Ehrenburgs «Gaden ved Moskvafloden». I 1931 udgav han brochuren: «Stalin om Sovjet-Ruslands politik», og i 1937: «Sovjet, Stalin og generalerne». Særligt den sidste viste, at Hegna på den tid ikke var helt fri for en noget ukritisk Stalin beundring. Hegnas skribentvirksomhed omfatter også bogen: «Bjørnstjerne Bjørnson og norsk samfundsudvikling» (1933), «Ådals bygdebog» (1957), en fagforeningshistorie og andre politiske småskrifter, bl.a. om skattespørgsmål. Hegna har længe været stærkt interesseret i oplysningsarbejde. Allerede i 1920 blev han lærer ved «Arbejderpartiets Dagskole». Som motdagist blev han en forgrundsfigur i gruppens arbejderoplysningsvirksomhed. En opgave han videreførte indenfor Arbejderpartiet: han var bestyrer af arbejderhøjskolen på Malmøya i 1937 og oplysningssekretær i Vestfold faglige fællesorganisation 1937-40. Til Hegnas politiske interessefelt hører også udenrigspolitik. Han var medlem af Nordisk Råd fra 1953 og mødte som delegeret ved FN i 1950 og 1957.

Hegna døde i 1992.

B.Ha.