Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 23.625
: :
Humanøkologi
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Humanøkologi er læren om menneskets økologi. Emnet kan være vanskeligt at afgrænse, og det bruges forskelligt af forskellige forskergrupper og interesseorganisationer.

I sin snævreste betydning omfatter humanøkologi det naturvidenskabelige studium af menneskets energi- og stofveksling med naturen. Et centralt spørgsmål er, hvilke energi- og materialkilder mennesket udnytter. De begreber og forskningsmodeller der anvendes indenfor denne ramme er identiske med de, der bruges i studiet af dyresamfund.

Der åbner sig et bredere perspektiv, hvis det også undersøges, hvordan forholdet mellem menneske og natur er, hvilke sociale systemer dette indbefatter, hvilken teknologi der bruges osv. Dette fører igen til, at man må tage stilling til, hvad der motiverer eller styrer menneskets (kollektive) handlinger.

I besvarelsen af dette spørgsmål har der udkrystalliseret sig retninger, der følger de traditionelle ideologiske skillelinier i samfundspolitik og videnskabssyn.

Indenfor den borgerligt orienterede humanøkologi er der en tendens til at opfatte humanøkologien som en overordnet videnskab, der også omfatter de traditionelle samfundsvidenskaber. Menneskets sociale forhold og bearbejdning af naturgrundlaget bliver forstået som ren adfærd. Adfærden er betinget af naturlove, der dels er nedlagt i menneskets arvemasse, dels kommer til udtryk gennem rigide skranker i vore omgivelser, der ikke kan overskrides, uden at vor eksistens trues. De mest ekstreme udslag af denne forståelsesramme giver anledning til påstande, som at det naturlige samfundssystem er hierarkisk ordnet, og at de sociale modsætninger skyldes patologiske (sygelige) forhold, der er opstået, fordi mennesket har overskredet de naturgivne muligheder ved hjælp af kulturfrembragte virkemidler. Det ideologiske grundlag for disse påstande er stærkere end det videnskabelige.

Ortodokse marxister har reageret voldsomt mod denne retning indenfor humanøkologien. Det er naturligvis korrekt at gå imod forsøg på at tilbageføre sociale forhold og vilkår til naturforhold, og dermed unddrage dem menneskelig indgriben og forståelse. Men påstanden om menneskets «naturgivne skranker» har været så vanskelig at sluge, at humanøkologien som videnskab på et ideologisk grundlag er blevet totalt afvist.

En forståelse af humanøkologien må knyttes til den historiske situation, som videnskaben er udviklet i. Produktivkræfternes muligheder er nu så omfattende, at der også afdækkes ødelæggende elementer ved dem. Det nødvendige naturgrundlag for menneskets reproduktion er i færd med at blive ødelagt. Humanøkologien kan gennem studiet af menneskets stofskifte med naturen afdække de skranker, mennesket må reproducere sig indenfor. Hvordan mennesket organiserer sine samfund indenfor disse rammer, falder udenfor denne videnskabs rammer.

S.E.Sk.