Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 26.304
: :
Arbejdskraftsintensiv produktion
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet er uløseligt knyttet til sin modsætning, kapitalintensiv produktion og hentyder til forholdet mellem arbejde og kapital i en given produktionssammenhæng. Marx anvender begreberne variabel og konstant kapital for at forklare dette forhold. Arbejdskraftsintensiviteten kan udtrykkes på mange måder. Oftest vurderes de samlede arbejdskraftsomkostninger i forhold til den samlede mængde af investeringer, eller man undersøger om der anvendes lidt eller meget arbejdskraft for at kunne producere en bestemt mængde værdi, hvilket leder til spørgsmålet om arbejdskraftens produktivitet. For at øge produktiviteten kan det betale sig for arbejdsgiveren at erstatte arbejde med kapital. Det vil som regel medføre øget mekanisering eller automatisering af produktionsprocessen - et fænomen, der også bestemmer, hvorvidt produktionen er arbejdskraftsintensiv. Arbejdskraftsintensiv produktion er ikke et begreb, der definerer, hvor hårdt eller intensivt arbejdet er. Overgangen mellem arbejdskraftsintensiv og kapitalintensiv produktion vil være gradvis, i den forstand at man kan forestille sig alle mulige variationer af forholdet mellem arbejde og kapital.

Selv om yderpunkterne for arbejdskraftsintensiv og kapitalintensiv produktion kan siges at udgøres af henholdsvis jordbrug i U-lande og højteknologisk industriproduktion i I-lande, finder man dog eksempler på arbejdskraftsintensiv produktion i både U- og I-lande. Arbejdskraftsintensiviteten må vurderes i forhold til anden produktion i det pågældende samfund. En omlægning til mere kapitalistisk jordbrug medfører også større kapitalintensivitet, men vil for U-landenes vedkommende alligevel være mere arbejdskraftsintensivt end tilsvarende jordbrug i I-lande. Visse former for plantagedrift i U-lande er på den ene side meget kapitalkrævende, når det gælder investeringer, mens der på den anden side er voldsomt behov for arbejdskraft i høsttiden. Det har dannet grundlag for en særlig udbytning af bønder og landarbejdere, som periodevis er beskæftiget på plantagerne eller andre dele af landbrugssektoren. Industrialiseringen i U-landene har ofte krævet store kapitalinvesteringer og anvendelse af teknologisk avancerede produktionsprocesser. Resultatet har været få arbejdspladser i forhold til den investerede kapital; derfor er der opstået en diskussion om alternative former for industrialisering, baseret på «tilpasset» teknologi, som kan skabe flere arbejdspladser og bedre er i stand til, gennem en industrialiseringsproces, at bidrage til løse arbejdsløshedsproblemerne i den tredje verden. Lande som Brasilien, Algeriet og Iran (frem til revolutionen i 1979) fremhæves som eksempler på kapitalintensiv industrialiseringsstrategi.

Arbejdskraftsintensiv produktion i I-lande, hvor man har høje lønninger, indebærer at arbejdskraften bliver den væsentligste udgiftspost for arbejdsgiveren. En måde at reducere omkostningerne til arbejdskraft består i at erstatte arbejde med kapital, men det er ikke altid hverken en reel eller rentabel løsning. Import af udenlandsk arbejdskraft har udgjort et andet alternativ, mens en tredje mulighed har været at flytte produktionen fra I-lande til U-lande, for at udnytte det lavere lønniveau. Den «billige» arbejdskraft gør det muligt at holde produktionsomkostningerne nede, øge konkurrenceevnen i I-landene og undgå en reduktion af profitten. Udflytningen er i høj grad foregået til de såkaldte «frihandelszoner» i visse U-lande og har først og fremmest drejet sig om tekstil-, konfektions-, legetøjs- og elektronikvirksomheder.

K.H.H.