Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Norge
Arbejde  .  Faglært arbejde  .  Typograf
   .  Politisk  .  Kommunalpolitiker
    .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Fagligt  .  Fagforeningsformand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 7.096
: :
Knudsen, Christian Holtermann
Christian Holtermann Knudsen
Christian Holtermann Knudsen

Knudsen (1845-1929), foregangsmand i norsk arbejderbevægelse. Christian Holtermann Knudsen var født i Bergen og var uddannet typograf. Hans position, som selve pioneren i norsk arbejderbevægelse, hviler på hans arbejde som organisationsstifter på tre forskellige felter.

For det første var han formand i Typografisk forening i Oslo fra 1876. Som formand her tog han initiativ til dannelse af et typografisk landsforbund. «Centralreisekassen», som startede i 1882, dannede grundlag for den senere Centralforening for bogtrykkere.

For det andet var han på dette tidspunkt blevet overbevist socialdemokrat, og mente at en af de vigtigste opgaver nu måtte være at skaffe arbejderbevægelsen sin egen avis. I 1884 udkom arbejderavisen «Vort Arbeide». Da alle trykkerier med tiden nægtede at trykke avisen, byggede Holtermann Knudsen eget trykkeri. I 1896 blev både bladet og trykkeriet overtaget af Arbeiderpartiet.

For det tredje var Holtermann Knudsen en vigtig person i opbygningen af arbejderpartiet. I 1885 blev «Den socialdemokratiske forening» dannet i Oslo med Knudsen som formand. Han arbejdede ivrigt for at danne et landsomfattende parti med udgangspunkt i de socialdemokratiske foreninger og var en central person på stiftelsesmødet af «Det forenede norske Arbeiderparti» i 1887. Fra 1898 til 1925 var han repræsentant for Arbeiderpartiet i Oslo bystyre, og 1906-15 var han stortingsmand.

Politisk var Christian Holtermann Knudsen moderat med rødder i Venstre og Venstres arbejderorganisationer. Hans princip var at holde partiet samlet for enhver pris, og derfor var han imod den socialdemokratiske fraktion i 1921 og imod kominternfløjen i 1923. I kraft af den institutionelle opbygning, som han havde arbejdet for, nød han hele partiets tillid, uden at man ellers knytter særlige sager eller politiske principper til hans navn.

H.F.D.