Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kræft er en fællesbetegnelse for ondartede svulster i de forskellige væv i kroppen. Kræft kendetegnes ved celler, der viser en uhæmmet vækst. De spreder sig ved at vokse ind i nabovævet og danner dattersvulster (metastaser) i andre organer. Hvis kræftceller ikke standses, vil de til sidst kunne dræbe den organisme, de vokser i.

Årsager

Kræft er ikke en enkelt sygdom, men mange. Man kender årsagen til enkelte former for kræft. Tjæreprodukter kan f.eks. give hudkræft og rygning lungekræft. I 1775 opdagede man, at sod samlede sig i hudfolder på pungen på skorstensfejere og gav kræft. Denne opdagelse øgede den generelle forståelse af kræft. Specielt vigtig var det imidlertid, at man påviste en klar årsag til en type erhvervskræft, og at det var muligt at undgå den ved hyppig badning, hyppige skift af klæder osv. De danske skorstensfejeres fagforening var først ude med at kræve, at fejermestrene skulle tilvejebringe forholdene for sådanne «forebyggende tiltag».

Det der er fælles for stoffer som fremkalder kræft (eller cancerogener, af cancer: kræft og gen: opstået) er, at de forandrer arvestoffet DNA (se Genetik). Derved overføres nye (kræft) informationer til dattercellerne. Udviklingen frem til dannelsen af egentlige kræftceller går trinvis. Det tager ofte lang tid før forandringer bliver opdaget - hos mennesker ca. 20 år. Hvis mængden af cancerogene stoffer er ringe, tager det længere tid, end hvis den er stor. Udviklingen frem mod kræftceller afhænger også af typen af det kræftfremkaldende stof. En nok så lille dosis kan føre til en forandring af cellerne, selv om man ikke er i stand til at opdage den. Det er ikke altid let at finde ud af, om et stof er cancerogent. Der findes også såkaldte co-cancerogener. Det er stoffer, som i sig selv ikke er kræftfremkaldende, men som gør at celler der har været udsat for små doser af cancerogene stoffer, hurtigere bliver ondartede.

Ved at teste mistænkelige kemiske stoffer på dyr og undersøge om de oftere giver mutationer i bakteriesystemer eller i celler dyrket i glas, finder man ud af om et stof kan være kræftfremkaldende. Man har især testet stoffer fra arbejdsmiljøer, der er belastet med en række former for erhvervskræft, f.eks. forårsaget af asbest, mineralolie, skiferolie, tjæreprodukter, nikkel, krom, vinylklorid og arsen. Man ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt erhvervskræft er. Man har påvist en overhyppighed af næsekræft hos snedkere i England, Danmark og Tyskland. Sådanne undersøgelser er tids- og arbejdskrævende og vil først give resultater efter flere årtier.

Det er vanskeligt at give sikre tal for skyld-fordelingen mellem forskellige faktorer som f.eks. tobak og erhverv med hensyn til, hvad der udløser kræftsygdomme. Når det gælder asbest har undersøgelser vist, at asbestarbejdere der ryger har flere gange så stor chance for at få kræft som ikke-rygende arbejdere. Eksemplet viser også, hvor vanskeligt det er at klarlægge årsagsforholdene, når flere faktorer samarbejder.

Forbedringer af arbejdsmiljøet, som f.eks. fjernelsen af støv og skadelige stoffer, vil reducere antallet af kræfttilfælde, og sådanne tiltag må gennemføres, selv om de koster virksomheden eller samfundet store beløb. Men hvor mange udsættes for f.eks. nikkel, og hvor mange for tobak? Rygning er en vigtig medvirkende årsag til en række kræftformer, og en stærk reduktion af tobaksforbruget vil også kunne give lavere kræfthyppighed hos de, der udsættes for f.eks. nikkel og asbest. Koncentrationen af skadelige stoffer i lukkede rum hvor der ryges, overstiger som oftest langt de faregrænser, som man ellers accepterer i arbejdsmiljøet.

Forebyggelse

Da fremskreden kræft er vanskelig at behandle både med kirurgi, bestråling, cellegift og hormoner, er det vigtigt, at en kræftsygdom opdages tidligt. Alle bør derfor kende faresignalerne: ethvert sår som ikke vil gro sammen, knuder eller klumper, hvor som helst i legemet, specielt i brysterne, også selv om de er smertefrie, unormale blødninger eller uregelmæssig afføring, som ikke hurtigt går over, hæshed eller hoste uden tydelig årsag eller vægttab uden tydelig årsag.

Den bedste måde at forebygge kræft på, er at undgå kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen og i hjemmene. Ren luft (uden tobak), rent vand og sund kost er alle vigtige midler til at reducere antallet af kræfttilfælde. Omtrent hvert fjerde nyfødte barn vil få en kræftsygdom i løbet af sit liv. Efter hjerte-/karsygdomme er kræft den hyppigste dødsårsag. Over halvdelen af dødsfaldene indtræffer efter det fyldte 65 år. At antallet af kræfttilfælde i de sidste år er steget, skyldes at levealderen er højere og flere derfor når den alder, hvor kræft er hyppigst, samt at befolkningen er mere udsat for kræftfremkaldende stoffer.

A.R.