Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 50.160
: :
Kræft
Left
Rocks
2023-12-01 06:17

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Kræft er en fællesbetegnelse for ondartede svulster i de forskellige væv i kroppen. Kræft kendetegnes ved celler, der viser en uhæmmet vækst. De spreder sig ved at vokse ind i nabovævet og danner dattersvulster (metastaser) i andre organer. Hvis kræftceller ikke standses, vil de til sidst kunne dræbe den organisme, de vokser i.

Årsager

Kræft er ikke en enkelt sygdom, men mange. Man kender årsagen til enkelte former for kræft. Tjæreprodukter kan f.eks. give hudkræft og rygning lungekræft. I 1775 opdagede man, at sod samlede sig i hudfolder på pungen på skorstensfejere og gav kræft. Denne opdagelse øgede den generelle forståelse af kræft. Specielt vigtig var det imidlertid, at man påviste en klar årsag til en type erhvervskræft, og at det var muligt at undgå den ved hyppig badning, hyppige skift af klæder osv. De danske skorstensfejeres fagforening var først ude med at kræve, at fejermestrene skulle tilvejebringe forholdene for sådanne «forebyggende tiltag».

Danmark

241

Belgien

231

Holland

225

Frankrig

217

Irland

216

England

215

Tyskland

214

Luxembourg

213

EU-15 gennemsnit

209

Italien

207

Østrig

202

Spanien

193

Portugal

188

Finland

180

Sverige

171

Grækenland

169

En kedelig førsteplads.
Kræftdødsfald pr. 100.000 i EU i 1996. (Eurostat)

Det der er fælles for stoffer som fremkalder kræft (eller cancerogener, af cancer: kræft og gen: opstået) er, at de forandrer arvestoffet DNA (se Genetik). Derved overføres nye (kræft) informationer til dattercellerne. Udviklingen frem til dannelsen af egentlige kræftceller går trinvis. Det tager ofte lang tid før forandringer bliver opdaget - hos mennesker ca. 20 år. Hvis mængden af cancerogene stoffer er ringe, tager det længere tid, end hvis den er stor. Udviklingen frem mod kræftceller afhænger også af typen af det kræftfremkaldende stof. En nok så lille dosis kan føre til en forandring af cellerne, selv om man ikke er i stand til at opdage den. Det er ikke altid let at finde ud af, om et stof er cancerogent. Der findes også såkaldte co-cancerogener. Det er stoffer, som i sig selv ikke er kræftfremkaldende, men som gør at celler der har været udsat for små doser af cancerogene stoffer, hurtigere bliver ondartede.

Ved at teste mistænkelige kemiske stoffer på dyr og undersøge om de oftere giver mutationer i bakteriesystemer eller i celler dyrket i glas, finder man ud af om et stof kan være kræftfremkaldende. Man har især testet stoffer fra arbejdsmiljøer, der er belastet med en række former for erhvervskræft, f.eks. forårsaget af asbest, mineralolie, skiferolie, tjæreprodukter, nikkel, krom, vinylklorid og arsen. Man ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt erhvervskræft er. Man har påvist en overhyppighed af næsekræft hos snedkere i England, Danmark og Tyskland. Sådanne undersøgelser er tids- og arbejdskrævende og vil først give resultater efter flere årtier.

Det er vanskeligt at give sikre tal for skyld-fordelingen mellem forskellige faktorer som f.eks. tobak og erhverv med hensyn til, hvad der udløser kræftsygdomme. Når det gælder asbest har undersøgelser vist, at asbestarbejdere der ryger har flere gange så stor chance for at få kræft som ikke-rygende arbejdere. Eksemplet viser også, hvor vanskeligt det er at klarlægge årsagsforholdene, når flere faktorer samarbejder.

Forbedringer af arbejdsmiljøet, som f.eks. fjernelsen af støv og skadelige stoffer, vil reducere antallet af kræfttilfælde, og sådanne tiltag må gennemføres, selv om de koster virksomheden eller samfundet store beløb. Men hvor mange udsættes for f.eks. nikkel, og hvor mange for tobak? Rygning er en vigtig medvirkende årsag til en række kræftformer, og en stærk reduktion af tobaksforbruget vil også kunne give lavere kræfthyppighed hos de, der udsættes for f.eks. nikkel og asbest. Koncentrationen af skadelige stoffer i lukkede rum hvor der ryges, overstiger som oftest langt de faregrænser, som man ellers accepterer i arbejdsmiljøet.

Forebyggelse

Da fremskreden kræft er vanskelig at behandle både med kirurgi, bestråling, cellegift og hormoner, er det vigtigt, at en kræftsygdom opdages tidligt. Alle bør derfor kende faresignalerne: ethvert sår som ikke vil gro sammen, knuder eller klumper, hvor som helst i legemet, specielt i brysterne, også selv om de er smertefrie, unormale blødninger eller uregelmæssig afføring, som ikke hurtigt går over, hæshed eller hoste uden tydelig årsag eller vægttab uden tydelig årsag.

Den bedste måde at forebygge kræft på, er at undgå kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen og i hjemmene. Ren luft (uden tobak), rent vand og sund kost er alle vigtige midler til at reducere antallet af kræfttilfælde. Omtrent hvert fjerde nyfødte barn vil få en kræftsygdom i løbet af sit liv. Efter hjerte-/karsygdomme er kræft den hyppigste dødsårsag. Over halvdelen af dødsfaldene indtræffer efter det fyldte 65 år. At antallet af kræfttilfælde i de sidste år er steget, skyldes at levealderen er højere og flere derfor når den alder, hvor kræft er hyppigst, samt at befolkningen er mere udsat for kræftfremkaldende stoffer.

A.R.