Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Genetik er læren om arvelighed, og specielt om arveanlæg. Arvelighed betyder, at egenskaber som f.eks. øjenfarve eller blodtype overføres fra en generation til en anden. Det der overføres er arveanlæggene, eller generne for disse egenskaber, og ikke egenskaberne selv.

Den generelle genetik handler om arveanlæggenes natur. I hver celle er arveanlægget koncentreret i cellekernen. Kemisk består det af deoksyribonukleinsyre (DNA). DNA er et molekyle som bl.a. består af baser (se DNA molekyle). Rækkefølgen af disse baser bestemmer genets egenskaber, f.eks. om det giver blå eller brune øjne. Forandringer i denne rækkefølge - f.eks. udveksling af en eller flere baser - kaldes mutationer (af latinsk: forandre) og kan føre til kræft hvis de forekommer i kroppens celler, eller til arvelige sygdomme hvis de opstår i kimceller i æggestokkene eller testiklerne. En bestemt længde af et DNA molekyle er et gen. Hvert gen indeholder oplysninger om opbygningen af et protein. Proteinet vil være bestemmende for den egenskab, vi observerer. Generne eller cellens DNA er ved hjælp af visse proteiner ordnet til trådformige strukturer - kromosomer. Hos mennesker har hver celle normalt 46 kromosomer. Disse kromosomer fordobles før celledelingen og fordeles ligeligt på dattercellerne. Denne proces kan forstyrres af forskellige skadelige stoffer og kan føre til, at der forekommer forandringer ved fordelingen af kromosomerne på dattercellerne. Disse forandringer kaldes også mutationer. Disse mutationer kan ske i form af fordobling - eller andre talmæssige ændringer - af kromosomerne eller i form af strukturelle ændringer eller brud i kromosomerne, uden at selve generne behøver at blive berørt. Disse forandringer kan også føre til arvelige sygdomme, f.eks. mongolisme (Downs syndrom) hos børn (cellerne har 47 i stedet for 46 kromosomer). Ved påvirkning af en række stoffer, som f.eks. vinylklorid, benzen, LSD, er der påvist kromosomskader i hvide blodlegemer.

Forandringer i baserækkefølgen i DNA-kæden opstår også spontant. Disse mutationer har fundet sted i løbet af evolutionen (udviklingen) og foregår dagligt i naturen. Kun de bedst egnede organismer har overlevet, og ved denne udvælgelse er nye arter opstået (Darwins udviklingsteori, se Darwin). Overføringen af gamle og nye egenskaber (gennem generne) til efterkommere sker i overensstemmelse med de såkaldte mendelske arvelove, som gælder på samme måde for mennesker, dyr og planter.

Midt i det 19. århundrede udvikledes en retning indenfor den menneskelige genetik, som blev kaldt «racehygiejne», som havde til formål at forbedre befolkningens genetiske sundhed. Disse ideer blev først udviklet i Frankrig, men spredte sig med tiden til andre europæiske lande, f.eks. til England og Danmark, og fik speciel udbredelse i Tyskland. Da nazismen sejrede i Tyskland i 1933, fik disse ideer et vældigt opsving; læren om at visse racer - specielt den germanske - skulle være andre racer biologisk overlegne udgjorde en hjørnesten i den nazistiske ideologi. Ordet «racehygiejne» kom fra da af til at stå for tiltag, som skulle fremme den «rene» race på bekostning af andre racer, der blev anset for mindreværdige. En af følgerne af nazismens brug af de racehygiejniske teorier var drabet på 6 millioner jøder; den undertrykkende politik overfor slaviske befolkningsgrupper i Østeuropa; drab på mennesker med psykiske handicap i Tyskland (såkaldte barmhjertighedsdrab); «Lebensborn»-hjemmet, hvor man prøvede at frembringe den «rene germanske race» ved at lade SS-mænd befrugte specielt udvalgte ariske kvinder. De ideer som dannede grundlag for den såkaldte racehygiejne, bliver i dag anset for uvidenskabelige.

Den videnskab som i vor tid beskæftiger sig med læren om arvelighed hos mennesker, hedder human genetik, og den del der specielt koncentrerer sig om arvelige sygdomme, er den medicinske genetik. Disse videnskabsgrene prøver at finde ud af, i hvilken udstrækning medfødte sygdomme er et resultat af arv eller af det miljø, som fostret udvikler sig i.

Den medicinske genetik studerer nedarvningen af genetiske sygdomme ved hjælp af slægtsundersøgelser, kromosomanalyser og biokemiske metoder. Humangenetikken er beskæftiget med fremstillingen af et nøjagtigt kort over, hvor de enkelte arveanlæg er placeret i kromosomerne. Den undersøger også hyppighed og udbredelse af forskellige gener i befolkningen. I dag er det muligt (ved abort) at forhindre enkelte arvelige sygdomme gennem genetisk vejledning, som bliver givet af speciallæger. Bl.a. kan der udføres kromosomanalyse af fosterceller fra en prøve af fostervandet.

Indenfor retsmedicinen benyttes viden om generne og overførslen af arv til at kortlægge faderskab. Arvelighedsforskningen har givet vigtige bidrag til udviklingen af nye plantesorter - f.eks. den såkaldte grønne revolution, og til husdyrforædling. Genetikken har siden 1980'erne fået stor økonomisk betydning indenfor den bioteknologiske industri, der bl.a. arbejder med udviklingen af genetisk modificerede planter med bestemte egenskaber.

A.R.