Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Liu Shao-chi (1898-1972), ledende kinesisk kommunistpolitiker. Udset til Mao Tse-tungs efterfølger indtil han under kulturrevolutionen blev frataget alle hverv i slutningen af 1960'erne. Liu var født i Hunan. Hans far var en velstående bonde. Han gik på den højere skole, hvor Mao Tse-tung havde studeret. Liu blev medlem af det socialistiske ungdomsforbund i 1920, og rejste derefter til Moskva for at studere. Der sluttede han sig til det kinesiske kommunistparti. Han vendte tilbage til Kina i 1922, og begyndte sin løbebane som fagforeningsorganisator.

I 1920'erne ledede han en række radikale demonstrationer og strejker. Efter kommunisternes brud med Kuomintang i 1927, gik han under jorden og organiserede de illegale fagforeninger, og i en periode arbejdede han sammen med Chou En-lai i Shanghai. I 1928 var han igen i Moskva som kommunistpartiets repræsentant. Han sluttede sig til Mao Tse-tung i Kiangsi-sovjeten i 1931 og blev medlem af politbureauet. I 1936 blev Liu chef for kommunistpartiet i Nordkina, og det var i denne egenskab han udstedte en passerseddel til forfatteren Edgar Snow, således at Snow kunne rejse til Yenan. Under krigen mod Japan arbejdede han i de ikke-kommunistiske områder. Han besøgte Yenan og holdt sine berømte taler: «Hvorledes være en god kommunist», og «Om striden i partiet», og etablerede sig som partiets vigtigste teoretiker efter Mao Tse-tung.

Lius erfaring i illegalt arbejde og hans organisationstalent var et vigtigt supplement til Mao Tse-tungs erfaring fra de befriede områder. Da Mao Tse-tung rejste til Sh'ungch'ing for at forhandle med Chiang Kai-shek i 1945, var Liu Maos stedfortræder. Det samme var han under Mao Tse-tungs ophold i Moskva i 1950. Med sit kendskab til Sovjetunionen og sit organisatoriske talent fik han en afgørende indflydelse på såvel udenrigspolitikken som på partiopbygningen og den økonomiske politik. Under Det store spring blev han udset til Mao Tse-tungs efterfølger, og han blev valgt som folkerepublikkens præsident i 1959. Dette styrkede hans stilling på alle felter.

Under kulturrevolutionen kom bruddet mellem Mao Tse-tung og Liu, og Liu blev genstand for en voldsom kritik. Han blev fremstillet som Kinas Khrustsjov og blev beskyldt for hele tiden at have været en Kuomintangagent. Efter sit fald levede han anonymt i sin bolig til han døde.

Liu var den nøgterne teoretiker og den effektive organisationsmand, som hentede sin vigtigste erfaring fra det illegale organisationsarbejde og fra industriarbejderne. Mao Tse-tung var den karismatiske leder med de himmelstormende idealer. Da Liu opgjorde resultatet af Det store spring Fremad, fremholdt han, at Det store spring var lanceret for hurtigt, og at det ville tage mange år, før situationen igen var bragt under kontrol. Når Mao Tse-tung talte om, at situationen var udmærket, talte han om den politiske situation. Den økonomiske situation var absolut ikke udmærket, sagde han.

Mens Mao Tse-tung først og fremmest ville sætte masserne i bevægelse, var Liu tilhænger af organisation og kontrol. Kulturrevolutionen nedbrød organisationsapparatet for at styrke massernes revolutionære kamp og for at forhindre en kløft mellem parti og masser. For organisationsmanden Liu var dette kættersk. Med sin erfaring fra fagforeningsarbejde var det naturligt, at Liu lagde større vægt på arbejderklassen, mens Mao Tse-tung understregede bøndernes dominerende rolle i den kinesiske udvikling. Det er også sandsynligt, at Liu i 1960'erne ikke delte Mao Tse-tungs syn på Sovjetunionen, og at han i begyndelsen af 1960'erne ønskede et bedre forhold til Sovjetunionen. Det er på dette tidspunkt, at USA optrapper krigen i Vietnam. På mange måder lå Lius udviklingsstrategi også nærmere den sovjetiske model. Det var sandsynligvis alle disse modsætninger, der førte til Lius fald.

De anklager som blev rettet mod Liu, har en vis lighed med de anklager Stalin fremsatte mod de gamle kommunistledere under Moskvaprocesserne i 1930'erne. Liu blev bl.a. også beskyldt for at ville styrte Lin Piao. Kuomintangbeskyldningerne blev senere også anvendt mod den såkaldte firebande efter Mao Tse-tungs død. Anklagerne virker højst overdrevne, og kan kun forklares ud fra et psykologisk behov for at sætte en definitiv stopper for disse politiske tendenser ved at identificere dem som Kuomintangagenter.

E.No.