Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 41.660
: :
Lumumba, Patrice
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Patrice Lumumba
Patrice Lumumba

Lumumba (1925-61), politisk leder fra Zaire (tidligere Belgisk Kongo), og en af den afrikanske nationalismes mest kendte martyrer. Patrice Lumumba kom fra Kasaiprovinsen, og fik sin uddannelse ved missionsskoler. Efter en tid i koloniadministrationen (postvæsenet) - som også medførte arbejde indenfor fagbevægelsen - forsøgte han sig med en mindre forretningsvirksomhed i hovedstaden Leopoldville (nu: Kinshasa).

Mod slutningen af 1950'erne deltog han i oprettelsen af Mouvement National Congolais, med basis i dele af småborgerskabet, og bidrog til at give partiet et nationalt præg på tværs af etniske, regionale og sociale skillelinier. Enhedstro og national idealisme var vigtige indslag i hans artikler og taler fra den hektiske periode i tiden frem mod selvstændigheden i 1960. Den var blandet med panafrikanske visioner fra deltagelsen i All Africa People's Congress i Ghana i 1958.

Lumumba var den førende nationalistleder under de konstitutionelle forhandlinger i Bruxelles tidligt i 1960, og hans parti var det eneste med landsomfattende opbakning ved valget i maj. Ved selvstændigheden den 30. juni samme år blev han premierminister, mens hans modstander Joseph Kasavubu, der gik ind for en føderal løsning, blev udnævnt til præsident.

I de måneder som fulgte, var der mange kræfter der sammensværgede sig mod Lumumbas styre, og den mineralrige mineprovins Katanga (nu: Shaba) rev sig løs under ledelse af Moise Tsjombe. Den internationale storkapital med det belgisk-nordamerikanske Société-Generale i spidsen stod med sine kortsigtede interesser bag denne sprængning. Lumumba appellerede til USA, Sovjetunionen og FN om støtte for at bevare den lovlige og nationale enhedsregering. USA havde imidlertid sine grunde til at modarbejde Lumumbastyret. FN troppernes ledelse afspejlede, at FN på dette tidspunkt var et redskab for vestlige stormagter, og henvendelsen til Sovjetunionen førte til, at Lumumba pga. den kolde krig fik et helt urimeligt kommuniststempel. Dette hysteri kan også studeres i dansk presse fra den tid.

I september blev Lumumba fjernet som statsminister af de militære styrker, samtidig med at FN's generalforsamling - hvor der kun var få afrikanske medlemmer - stemte for at overdrage Congos plads til Kasavubus delegation. Til slut blev Lumumba taget til fange, ført til Katanga og myrdet den 13. februar 1961. Under senatsudredninger i USA i 1975 kom der oplysninger frem, som tydede på en direkte CIA indblanding i mordet, i samarbejde med Moise Tsjombe og Joseph Mobutu, der senere tog magten og navnet Mobutu Sese-Seko.

Tilhængere af Lumumba fortsatte gennem 1960'erne med spredte guerillaktioner men blev slået ned. Myndighederne i Zaire var senere nødt til at udnævne Lumumba til «national æreshelt». Ikke mindst fordi han i mange andre lande blev betragtet som en af den afrikanske nationalismes centrale martyrer, som blev dræbt i kampen for national enhed mod international kapitalmagt og nykolonialisme.

Lumumbas skæbne illustrerer tydeligt, hvordan selv reformvenlige og nationale holdninger under «afkoloniseringsperioden» kunne udgøre en trussel, og hvor hurtigt USA og vestlige interesser greb ind for at styre udviklingen i den retning de ønskede. Lumumbas eksempel viser også, hvordan en bestemt historisk situation kan føre til, at en småborgerlig politisk ledelse radikaliseres, samtidig med at der finder en bred folkelig bevidstgørelse sted.

T.L.E.

Litteratur

T. Kanza: Conflict in the Congo, i The Rise and Fall of Lumumba, London 1972.
Lumumba speaks: The Speeches and Writings of Patrice Lumumba 1958-1961, New York 1972.