Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 39.393
: :
Merværdi
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

I alle klassesamfund falder arbejdet i to dele. Den ene del - det nødvendige arbejde - går til at opretholde livet for dem, som arbejder. Det overskydende arbejde - merarbejdet - tilfalder den herskende klasse. Den tilegner sig ubetalt arbejd fra de umiddelbare producenter, som således bliver udbyttet. Merværdien er den specielle form som merarbejdet antager under kapitalistiske produktionsforhold.

Når kapitalisten køber arbejdskraft, er det arbejdskraftens brugsværdi for kapitalen - arbejdet - som optager kapitalisten. Arbejdet har i sig selv ingen værdi. Men arbejdskraften skaber værdi ved at den producerer varer. Arbejdskraften har ifølge marxistisk teori den specielle egenskab, at den frembringer mere værdi end den værdien der svarer til omkostningerne ved at reproducere (genskabe) arbejdskraften. Overskuddet - merværdien - er kapitalistens ejendom.

Analytisk set falder den totale arbejdstid derfor i to dele - den nødvendige arbejdstid, dvs. den tid som går med til at skabe nødvendige forbrugsvarer for arbejderne - og merarbejdstiden. Forholdet mellem nødvendig tid og merarbejdstid kalder Marx for udbytningsraten eller merværdiraten. Da referere vi ikke til tiden, men til værdiformen.

Marx skelner mellem de to former for merværdiproduktion, selv om de i praksis ofte foregår samtidig.

Absolut merværdi kan produceres på to forskellige måder. Det kan ske ved at ansætte flere arbejdere, benytte mere arbejdskraft. Og det kan ske ved at forlænge arbejdsdagen, mens produktivkræfterne og arbejdsintensiteten er konstant. Denne form for merværdiproduktion kendetegner først og fremmest de tidlige faser af kapitalismen, da kapitalisterne stort set overtog de eksisterende produktionsmetoder, håndværk og manufaktur. Der findes imidlertid visse naturgivne skranker for denne form for merværdiproduktion. Arbejdsdagen kan ikke forlænges uendeligt, og den arbejdsføre befolkning i et givet land er begrænset.

Den typiske form for merværdiproduktion i de senere faser af kapitalismen er derfor karakteriseret ved produktionen af relativ merværdi. Her må man skelne mellem to former, der begge kendetegnes af, at arbejdsdagens længde er konstant.

I det første tilfælde er produktionsmetoden uforandret, mens arbejdsintensiteten ændres. Et samlebånd kan f.eks. begynde at gå hurtigere, således at hver arbejder langs samlebåndet må udføre arbejdsoperationerne hurtigere end før. Resultatet er altså, at der udføres mere arbejde på samme tid. - Arbejdet er blevet intensiveret På samme arbejdstid er der frembragt en større mængde ny værdi. Men samtidig er der også blevet produceret flere varer, således at værdien af hver enkelt vare er den samme som før. Dette betyder også, at værdien af de varer der går til at reproducere arbejdskraften ikke ændres, således at værdien af arbejdskraften forbliver den samme. Når denne værdi er uændret mens arbejderne frembringer større værdier, øges merværdien.

I det andet tilfælde ændres produktionsmetoderne, mens arbejdsintensiteten er konstant. Dette sker f.eks. ved anvendelse af mere teknisk avancerede maskiner. Resultatet bliver, at produkterne får lavere værdi. Hvis disse forbedrede produktionsmetoder også indførtes i virksomheder, der producerer forbrugsvarer til arbejderne, er grundlaget lagt for øget udbytning. Resultatet af den relative merværdiproduktion er, at produktionsprocessens stoflige side har ændret karakter, fordi der til en given mængde arbejdstimer nu anvendes flere råstoffer, og sliddet på maskinerne også er steget. Produktionens tekniske sammensætning er øget. Hvis den værdimæssige sammensætning afspejler denne stigning, er kapitalens organiske sammensætning dermed øget.

Å C.